Hærmændene paa Helgeland
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
sig om, faaer Øie paa Baadnøste{r}t, gaaer raskt
derhen og forsøger at bryde Døren op.)
paa Fjeldet, studser ved at see Sigurd,
synes at gjenkjende ham, stiger ned
og raaber:)
(vender sig raskt om og lægger Haan-
den paa Sværdet idet han svarer:)
i rød[HIS: Strek over ø mangler.] Kjortel, blaa Kaabe og Foerværks Hue,
raaber ned mod Skibene:)
raab af Forundring)
et Udtryk af Uro)
Haand.)
og uvis ved Synet af de Forsamlede.)
tænkning)
gen)
Hæftighed)
Blik til Sigurd)
Høire.)
seer kjærligt paa ham:)
Høire i Baggrunden.)
Andre følge.)
trelse)
med Thorolf)
dersøgt Sværdet)
(peger taus mod Baggrunden.)
vender sig og siger tordnende til Sigurd, Dagny
og Flere der deeltagende ville følge ham:)
vægelse)
til Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.].)
Følge[HIS: Strek over ø mangler.].)
dertrykt Bevægelse)
pludselig Tanke.)
hende med et h{ a } aanligt Blik.)
efter hende)
Bevægelse et Skridt henimod Sigurd, men
fatter sig og bliver ubevægelig staaende under
det Følgende.)
Sigurd, og trykker begge hans Hænder i dyb Be-
vægelse.)
og tankefuld)
deren med stille Sorg.)
reiser sig.)
Panden og siger roligt:)
og raaber ind:)
Øvrige)
Baggrunden.)
Forgrunden, raskt og seende sig tilbage som om
hun ængstedes af Noget der forfulgte hende; hun gaaer
tæt hen til Sigurd, tager ham ved Armen og
siger dæmpet:)
iler hen til ham.)
de {o}Omstaaende)
pludselig Tanke)
Faksimile
«Hærmændene paa Helgeland,»
˹Skuespil i {
5
}
˹4˺ Akter˺
˹1857. –˺
Faksimile
Personerne:
Ørnulf fra Fjordene, en gammel Viking.
Sigurd hin Stærke, Søkonge.
Gunnar Herse,rig Bonde paa Helgeland.
Thorolf, Ørnulfs yngste Søn.
Dagny, Ørnulfs Datter.
Hjørdis, hans Fosterdatter.
Kaare Bonde, en Helgelænding.
Egil, Gunnars Søn, 5 Aar gammel.
Ørnulfs 6 ældre Sønner.
Ørnulfs og Sigurds Mænd.
Gunnars Huskarle, Terner, o. s. v.
(Handlingen foregaaer i Erik
Blodøxes Tid paa og i Nærheden
af Gunnars Gaard paa Helgeland.)
Blodøxes Tid paa og i Nærheden
af Gunnars Gaard paa Helgeland.)
Faksimile
Første Akt.
(En høi Strandbred der i Baggrunden løber
steilt ned til Søen. Til Venstre et Baad-
nøst, til Høire Fjelde. Masterne af to
Hærskibe sees bag Strandbredden; fjernt
ude til Høire springer Kysten frem i
Havet. Søen er i stærkt Oprør, det er
Vinter med Snefog og Storm.)
steilt ned til Søen. Til Venstre et Baad-
nøst, til Høire Fjelde. Masterne af to
Hærskibe sees bag Strandbredden; fjernt
ude til Høire springer Kysten frem i
Havet. Søen er i stærkt Oprør, det er
Vinter med Snefog og Storm.)
1ste Scene.
Sigurd kommer op fra Skibene; han er klædt
i hvid Kjortel med Sølvbælte, blaa Kappe,
Sokkebrog, laadne Sko og Staalhue, ved
Siden bærer han et kort Sværd. Ørnulf
viser sig strax efter høit oppe mellem
Fjeldene, klædt i en mørk Lammeskinds-
kjortel, med Brystplader og Beenskinner
samt laadne Sko og ulden Brog, over
Skuldrene har han en brun Vadmels-
kaabe med Hætten trukken over { An }Staal-
huen saa at Ansigtet for en Deel skju-
les. Han er høi og kjæmpemæssigt bygget,
med { h }langt hvidt Skjæg, gammel og lidt
bøiet. Væbnet er han med rundt Skjold,
Sværd og Spyd.
i hvid Kjortel med Sølvbælte, blaa Kappe,
Sokkebrog, laadne Sko og Staalhue, ved
Siden bærer han et kort Sværd. Ørnulf
viser sig strax efter høit oppe mellem
Fjeldene, klædt i en mørk Lammeskinds-
kjortel, med Brystplader og Beenskinner
samt laadne Sko og ulden Brog, over
Skuldrene har han en brun Vadmels-
kaabe med Hætten trukken over { An }Staal-
huen saa at Ansigtet for en Deel skju-
les. Han er høi og kjæmpemæssigt bygget,
med { h }langt hvidt Skjæg, gammel og lidt
bøiet. Væbnet er han med rundt Skjold,
Sværd og Spyd.
Sigurd
(træder først ind, seer
Faksimile
sig om, faaer Øie paa Baadnøste{r}t, gaaer raskt
derhen og forsøger at bryde Døren op.)
Ørnulf
(kommer tilsyne
paa Fjeldet, studser ved at see Sigurd,
synes at gjenkjende ham, stiger ned
og raaber:)
Vig Marken, Hærmand!
Sigurd
.
(vender sig raskt om og lægger Haan-
den paa Sværdet idet han svarer:)
Det var første Gang ifald jeg gjor-
de det!
de det!
Ørnulf
Du skal og maa! Jeg trænger Nø-
stet til Nattely for mine stiv-
frosne Mænd!
stet til Nattely for mine stiv-
frosne Mænd!
Sigurd
.Og jeg for en mødig Kvinde!
Faksimile
Ørnulf
Mine Mænd er mere værd end dine
Kvinder!
Kvinder!
Sigurd
.Saa maa Skoggangsmænd staa
høit i Pris paa Helgeland.
høit i Pris paa Helgeland.
Ørnulf
(hæver Spydet.)
Dyrt skal du bøde for de Ord.
Sigurd
(drager sit Sværd.)
Nu vil det gaa dig ilde Gubbe!
(Ørnulf styrter ind paa ham; Sigurd
forsvarer sig; de hugge løs paa hin-
anden.)
forsvarer sig; de hugge løs paa hin-
anden.)
2den Scene.
De Forrige. Dagny og nogle af
Sigurds Mænd fra Stranden. Ørnulfs
6 Sønner fra Fjeldene til Høire.)
Sigurds Mænd fra Stranden. Ørnulfs
6 Sønner fra Fjeldene til Høire.)
Dagny
(der er lidt foran, klædt
Faksimile
i rød[HIS: Strek over ø mangler.] Kjortel, blaa Kaabe og Foerværks Hue,
raaber ned mod Skibene:)
Op alle Sigurds Mænd! Min
Husbond strides med en Fremmed.
Husbond strides med en Fremmed.
Ørnulfs Sønner
Til Hjælp for Gubben!
Sigurd
(til sine Mænd.)
Bliv hvor I er! Jeg magter ham
vel alene!
vel alene!
Ørnulf
(til Sønnerne.)
Lad mig slaaes i Fred! (farer ind
paa Sigurd) Jeg vil see ˹dit˺ hans Blod!
paa Sigurd) Jeg vil see ˹dit˺ hans Blod!
Sigurd
See først dit eget! (saarer ham i Ar-
men saa at han taber Spydet.)
men saa at han taber Spydet.)
Ørnulf
Godt var det hugget, Hærmand!
Faksimile
Snygt du Sværdet svinger,
Hvast du veed at ramme;
Sigurd selv, hin Stærke,
Staar for dig tilskamme!
Sigurd
. ˹
(smilende.)
˺
Saa er Skammen ham til Hæder!
Ørnulfs (Sønner
(med et Ud-
raab af Forundring)
Sigurd hin Stærke!
Ørnulf
. (kaster Hætten tilbage.)
Men hvassere ramte du den Nat du
rante Dagny, min Datter!
rante Dagny, min Datter!
Sigurd
og hans Mænd
.Ørnulf fra Fjordene!
Dagny
. (glad men dog med
et Udtryk af Uro)
Min Fader og mi-
ne Brødre!
ne Brødre!
Faksimile
S{t}igurd
.Stil dig bag ved mig.
Ørnulf
.Det gjøres ikke behov ˹
(nærmer sig til Sigurd)
˺; jeg drog
Kjendsel
paa dig saa saare du kom mig for
Øie, derfor yppede jeg Strid, – prøve vilde
jeg om Rygtet sagde sandt naar det
nævnte dig som den djerveste Idrets-
mand i Norge. Naa – Fred og Forlig væ-
re mellem os!
paa dig saa saare du kom mig for
Øie, derfor yppede jeg Strid, – prøve vilde
jeg om Rygtet sagde sandt naar det
nævnte dig som den djerveste Idrets-
mand i Norge. Naa – Fred og Forlig væ-
re mellem os!
Sigurd
.Bedst, ifald det saa kunde føie sig.
Ørnulf
.Der er min Haand! Du er en ypperlig
Kjæmpe; saa ramme Hug har Ingen
før skiftet med gamle Ørnulf.
Kjæmpe; saa ramme Hug har Ingen
før skiftet med gamle Ørnulf.
Faksimile
Sigurd
(ryster Ørnulfs fremrakte
Haand.)
Lad det være de sidste Sværd-
hug der skiftes mellem os to. Og hermed
byder jeg dig Selvømme i den Sag
som er os imellem; er du villig til at
vælge de Vilkaar?
hug der skiftes mellem os to. Og hermed
byder jeg dig Selvømme i den Sag
som er os imellem; er du villig til at
vælge de Vilkaar?
Ørnulf
.Det er jeg; og her paa Stedet skal Ret-
ten skiftes mellem os. ˹ (til de Øvrige.) ˺ Saa gjøres da
vitterligt for alle hvad Sagen gjæl-
der. For fem Vintre siden laa Sigurd
og Gunnar Herse som Vikinger paa
Island og havde Fredland der den Vin-
ter nær ved min Gaard. Da ranede
Gunnar med Vold og Sned min Fo-
sterdatter Hjørdis, men du Sigurd
tog Dagny, mit eget Barn, og seilede bort
med hende. For dette Ran dømmes du til
at bøde tre Hundreder i Sølv og dermed
skal din Ufredsgjerning være sonet.
ten skiftes mellem os. ˹ (til de Øvrige.) ˺ Saa gjøres da
vitterligt for alle hvad Sagen gjæl-
der. For fem Vintre siden laa Sigurd
og Gunnar Herse som Vikinger paa
Island og havde Fredland der den Vin-
ter nær ved min Gaard. Da ranede
Gunnar med Vold og Sned min Fo-
sterdatter Hjørdis, men du Sigurd
Faksimile
tog Dagny, mit eget Barn, og seilede bort
med hende. For dette Ran dømmes du til
at bøde tre Hundreder i Sølv og dermed
skal din Ufredsgjerning være sonet.
Sigurd
.Billige Kaar tykkes mig at være hvad
du der byder; de tre Hundreder skal jeg
udred˹e˺ og lægger dertil en bræmmet
Silkekaabe, det er en Kongegave fra Ædhel-
stan i England og saa god som no-
gen Mand har baaret den paa
Island.
du der byder; de tre Hundreder skal jeg
udred˹e˺ og lægger dertil en bræmmet
Silkekaabe, det er en Kongegave fra Ædhel-
stan i England og saa god som no-
gen Mand har baaret den paa
Island.
Dagny
.Ret saa min bolde Husbond; og Tak,
du min Fader! Nu først er jeg freidig
tilsinds. (trykker Faderens og Brødrenes Hænder
og taler sagte med dem.)
du min Fader! Nu først er jeg freidig
tilsinds. (trykker Faderens og Brødrenes Hænder
Faksimile
og taler sagte med dem.)
Ørnulf
.Saa staa da Forliget ved Magt mellem
os, og skal Dagny herefter være fuldt
saa hæderlig at agte som var hun dig
lovlig fæstet med sine Frænders Min-
de.
os, og skal Dagny herefter være fuldt
saa hæderlig at agte som var hun dig
lovlig fæstet med sine Frænders Min-
de.
Sigurd
.Og mig kan du lide paa som paa
din egen Slægt ˹Æt.˺
din egen Slægt ˹Æt.˺
Ørnulf
.Det tænker jeg forvist jeg kan, og vil
nu paa Stand friste hvor god du
er mig.
nu paa Stand friste hvor god du
er mig.
Sigurd
.Ørnulf
.Din Hjælp i Raad og Daad; jeg
˹har˺
er
stævnet hid til Landet for at søge Gun-
nar Herse og kræve Ra{s}nsbøder for Hjør-
dis.
stævnet hid til Landet for at søge Gun-
nar Herse og kræve Ra{s}nsbøder for Hjør-
dis.
Sigurd
.Gunnar –?
Dagny
.Og Hjørdis, hvor ere de at finde?
Ørnulf
.Hjemme paa Gunnars Gaard, tænker jeg.
Sigurd
.Og den ligger –
Ørnulf
Sigurd
. ˹
(med undertrykt Bevægelse.)
˺
Tilvisse nei! Sparsomt har jeg spurgt fra
Gunnar siden vi sidst seilede fra Island
sammen. Vidt for jeg i Viking og tjen-
te mange Konger udenlands medens
Gunnar sad hjemme. ˹Hid˺ Herhid til Lan-
det kom jeg idag i Lysingen, fordre-
ven af Uveiret; at Gunnar havde
sin Fædrenegaard her nord paa var
mig nok vitterligt, men –
Gunnar siden vi sidst seilede fra Island
sammen. Vidt for jeg i Viking og tjen-
te mange Konger udenlands medens
Gunnar sad hjemme. ˹Hid˺ Herhid til Lan-
det kom jeg idag i Lysingen, fordre-
ven af Uveiret; at Gunnar havde
sin Fædrenegaard her nord paa var
mig nok vitterligt, men –
Dagny
(til Ørnulf.)
Og i det Ærinde foer du hjemmefra?
Ørnulf
.Saa er det. (til Sigurd.) At vi to mødtes
har været et Værk af de Vældige deroppe,
de vilde det saa; havde jeg tænkt at
søge dig saa vidste jeg lidet hvor du
var at finde.
har været et Værk af de Vældige deroppe,
Faksimile
de vilde det saa; havde jeg tænkt at
søge dig saa vidste jeg lidet hvor du
var at finde.
Sigurd
(tankefuld.)
Vel sandt, vel sandt! Men nu, den Sag
med Gunnar, – sig mig Ørnulf, tænker
du at drive den ˹stærkt˺ alvorligt , – af al For-
mue, – baade med Godt og Ondt?
med Gunnar, – sig mig Ørnulf, tænker
du at drive den ˹stærkt˺ alvorligt , – af al For-
mue, – baade med Godt og Ondt?
Ørnulf
Det maa jeg gjøre! Hør til, Sigurd, hvad
jeg vil sige dig. Isommer red jeg tilthings
der vare mange hæderlige Mænd tilstede. Da
Thingdagene vare tilende drak jeg sammen
med mine Hærredsmænd og der kom
Kvinderanet paa Tale, haanlige Ord
maatte jeg høre fordi jeg havde ladet
den Tort sidde uhævnet paa mig saa lang
en Tid. Da blev jeg vred og svor at fare
til Nørge, søge Gunnar og kræve Bod
eller Hævn for Ranet, og aldrig fare hjem
til Island igjen før jeg havde vidst at
fremme min Sag.
jeg vil sige dig. Isommer red jeg tilthings
der vare mange hæderlige Mænd tilstede. Da
Thingdagene vare tilende drak jeg sammen
med mine Hærredsmænd og der kom
Kvinderanet paa Tale, haanlige Ord
maatte jeg høre fordi jeg havde ladet
Faksimile
den Tort sidde uhævnet paa mig saa lang
en Tid. Da blev jeg vred og svor at fare
til Nørge, søge Gunnar og kræve Bod
eller Hævn for Ranet, og aldrig fare hjem
til Island igjen før jeg havde vidst at
fremme min Sag.
Sigurd
.Ja ja – staaer det saa, da skjønner jeg nok
at Sagen maa drives alvorligt. ˹stærkt ifald˺
˹det trænges om.˺
at Sagen maa drives alvorligt. ˹stærkt ifald˺
˹det trænges om.˺
Ørnulf
Det maa den; men ubillig skal jeg ikke
være og Gunnar er mig nævnt som en
hæderlig Mand. Glad er jeg ogsaa ved
at jeg foer i denne Færd, Tiden faldt mig
for lang paa Island tilslut, derude paa
de blaa Vande var jeg bleven gammel
og graa, det bares mig for som jeg maatte
ud paa dem engang til førend jeg – naa,
Bergthora min gode Hustru var jo ogsaa død
for længe siden, mine ældste Sønner ˹fore˺ foere hver
Sommer i Viking – og da nu Thorolf den yng-
ste voxte til –
være og Gunnar er mig nævnt som en
hæderlig Mand. Glad er jeg ogsaa ved
at jeg foer i denne Færd, Tiden faldt mig
for lang paa Island tilslut, derude paa
de blaa Vande var jeg bleven gammel
Faksimile
og graa, det bares mig for som jeg maatte
ud paa dem engang til førend jeg – naa,
Bergthora min gode Hustru var jo ogsaa død
for længe siden, mine ældste Sønner ˹fore˺ foere hver
Sommer i Viking – og da nu Thorolf den yng-
ste voxte til –
Dagny
. ˹
(glad)
˺
Thorolf er med? Hvor er han?
Ørnulf
Nede ved Skibet. Der skal du see en Gut;
stor og stærk og fager er han bleven siden
du sad hjemme. Det vil blive en ypper-
lig Idrætsmand, Sigurd, han vil komme
til at ligne dig.
stor og stærk og fager er han bleven siden
du sad hjemme. Det vil blive en ypper-
lig Idrætsmand, Sigurd, han vil komme
til at ligne dig.
Dagny
(smilende.)
Ørnulf
.Han er den yngste og sin Moder
lig, deraf kommer det.
lig, deraf kommer det.
Sigurd
.Men sig mig nu, – dit Ærinde hos Gun-
nar Herse; – tænker du alt idag –?
nar Herse; – tænker du alt idag –?
Ørnulf
Heller idag end imorgen. Med rime-
lige Bøder skal jeg være fornøiet, vægrer
Gunnar sig ved sligt Forlig, saa
faaer han friste de Kaar, som følge
paa!
lige Bøder skal jeg være fornøiet, vægrer
Gunnar sig ved sligt Forlig, saa
faaer han friste de Kaar, som følge
paa!
3die Scene.
De Forrige. Kaare Bonde (kommer
ilsomt ind fra Høire, han er klædt i
graa Vadmelskofte, sid Filthat, og holder
i Haanden en afbrudt Gjerdestav.)
ilsomt ind fra Høire, han er klædt i
Faksimile
graa Vadmelskofte, sid Filthat, og holder
i Haanden en afbrudt Gjerdestav.)
Kaare
.Godt Møde, Hærmænd!
Ørnulf
.Hærmænds Møde skattes skjelden
godt.
godt.
Kaare
.Ere I hæderlige Mænd, saa tilsige I
mig Fred iblandt jer; Gunnar Herses
Husfolk staa mig efter Livet!
mig Fred iblandt jer; Gunnar Herses
Husfolk staa mig efter Livet!
Ørnulf
.Gunnar Herse?
Sigurd
.Saa har du øvet Ondt imod
ham!
ham!
Faksimile
Kaare
.Min Ret har jeg øvet. Vi holdt Udgangs-
kvæg sammen paa en Holme tæt un-
der Land; Gunnars Mænd tog mine
bedste Oxer bort og en af ˹Mændene˺ dem skjældte
mig for en Træl, – saa bar jeg Vaaben
paa ham og fældte ham.
kvæg sammen paa en Holme tæt un-
der Land; Gunnars Mænd tog mine
bedste Oxer bort og en af ˹Mændene˺ dem skjældte
mig for en Træl, – saa bar jeg Vaaben
paa ham og fældte ham.
Ørnulf
.Det var lovlig Gjerning.
Kaare
.Men nu imorges faldt Gunnars Folk
over mig, { n }Lykken var mig god saa
jeg blev varslet itide og kom bort, –
dog, stakket Frist kan jeg vente, for
mine Avindsmænd lede om mig!
over mig, { n }Lykken var mig god saa
jeg blev varslet itide og kom bort, –
dog, stakket Frist kan jeg vente, for
mine Avindsmænd lede om mig!
Sigurd
.Faksimile
Lidet kan jeg tro dig, Bonde! I for-
dums Tid kjendte jeg Gunnar saa
godt som mig selv, og det veed jeg:
aldrig øvede han Uskjæl mod fre-
delig Mand.
dums Tid kjendte jeg Gunnar saa
godt som mig selv, og det veed jeg:
aldrig øvede han Uskjæl mod fre-
delig Mand.
Kaare
.Gunnar har ingen Deel i al den
Ufærd, – han er sønder paa Landet; –
nei, det er Hjørdis, hans Hustru.
Ufærd, – han er sønder paa Landet; –
nei, det er Hjørdis, hans Hustru.
Dagny
.Hjørdis!
Ørnulf
(mumlende)
Ja ja! det kunde ligne hende!
Kaare
.Gunnar bød jeg Bod for Trællen, og
den var han villig til at tage, men
saa kom Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.] til, æggede sin Husbond
med mange haanlige {o}Ord og hindre-
de Forliget, – siden drog Gunnar syd-
paa, og imorges –
den var han villig til at tage, men
Faksimile
saa kom Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.] til, æggede sin Husbond
med mange haanlige {o}Ord og hindre-
de Forliget, – siden drog Gunnar syd-
paa, og imorges –
Sigurd
(seer ud til Venstre.)
Der kommer veifarende Mænd sønden-
fra.
fra.
Kaare
.Det er Gunnar Herse selv!
Ørnulf
.Vær du trøstig, jeg tænker nok jeg skal
faa jer forligte.
faa jer forligte.
4de Scene.
De Forrige. Gunnar Herse med nog-
le Mænd komme fra Venstre. Han
er klædt i Husdragt, brun Kjortel, Sok-
kebrog, bla{ <...> }a Kappe og bred Hat; af
Vaaben har han kun en liden Haand-
øxe.
le Mænd komme fra Venstre. Han
er klædt i Husdragt, brun Kjortel, Sok-
Faksimile
kebrog, bla{ <...> }a Kappe og bred Hat; af
Vaaben har han kun en liden Haand-
øxe.
Gunnar
(standser forbauset
og uvis ved Synet af de Forsamlede.)
Ørnulf fra Fjordene! ja forsandt –!
Ørnulf
Der seer du ret nok!
Gunnar
(træder nærmere.)
Nu da, hil og sæl paa min Grund ifald
du kommer med Fred!
du kommer med Fred!
Ørnulf
.Vil du som jeg da skal ingen Ufred øves!
Sigurd
.Vel mødt, Gunnar!
Gunnar
, (glad.)
Faksimile
Sigurd – Fosterbroder! (ryster hans Haand)
Ja, er du med – da veed jeg forvist at
Ørnulf kommer med Fred. –(til Ørn-
ulf.) Ræk mig Haanden, Gubbe! Hvad
Ærinde du har her nordpaa, er ikke svært
at raade; det gjælder Hjørdis, din Foster-
datter.
Ja, er du med – da veed jeg forvist at
Ørnulf kommer med Fred. –(til Ørn-
ulf.) Ræk mig Haanden, Gubbe! Hvad
Ærinde du har her nordpaa, er ikke svært
at raade; det gjælder Hjørdis, din Foster-
datter.
Ørnulf
.Som du siger; – stor Tort voldtes mig,
da du foer fra Island med hende uden
at søge mit Minde dertil.
da du foer fra Island med hende uden
at søge mit Minde dertil.
Gunnar
.Du kommer med Ret og Skjæl; har Unger-
svenden flængt saa faaer Manden flikke.
Længe har jeg ventet dig, Ørnulf, for den
Sag, og kan Bøder gjøre det saa skal vi
snart forliges.
svenden flængt saa faaer Manden flikke.
Længe har jeg ventet dig, Ørnulf, for den
Sag, og kan Bøder gjøre det saa skal vi
Faksimile
snart forliges.
Sigurd
.Det mener jeg med. Ørnulf vil være
rimelig.
rimelig.
Gunnar
.Det maa du, Gubbe, (med Varme) skulde
du værdsætte hende som det bør sig, da
vilde ikke alt mit Gods forslaa.
du værdsætte hende som det bør sig, da
vilde ikke alt mit Gods forslaa.
Ørnulf
Jeg skal rette mig efter Lov og Vedtægt,
det kan du lide paa. Men nu en an-
den Sag – (peger paa Kaare) seer du
den Mand der!
det kan du lide paa. Men nu en an-
den Sag – (peger paa Kaare) seer du
den Mand der!
Gunnar
.Kaare Bonde! (til Ørnulf) Du veed da
der er Ufred mellem os?
der er Ufred mellem os?
Faksimile
Ørnulf
.Dine Mænd har ranet hans Kvæg, og for
Ran bør bødes.
Ran bør bødes.
Gunnar
.For Drab ligesaa; han har dræbt min
Træl.
Træl.
Kaare
.Fordi han haanede mig.
Gunnar
.Jeg har sagt mig rede til at slutte Forlig.
Kaare
.Men det havde ikke Hjørdis Sind til, og
idag, medens du var borte, faldt hun
over mig og staaer mig ˹nu˺ efter Livet.
idag, medens du var borte, faldt hun
over mig og staaer mig ˹nu˺ efter Livet.
Gunnar
. (opbragt.)
Er det sandt du siger; har hun –?
Faksimile
Kaare
.Hvert Ord er sandt.
Ørnulf
.Derfor bad Bonden om min Bistand,
og den skal være ham sikkret.
og den skal være ham sikkret.
Gunnar
(efter et Øiebliks Be-
tænkning)
Hæderligt har du handlet
mod mig Ørnulf, det er derfor billigt at
jeg føier mig efter din Villie. – Hør
mig, Kaare Bonde! jeg er villig til at
lade Trællens Drab og al den Ulæmpe
der er voldt dig, gaa op imod hinan-
den.
mod mig Ørnulf, det er derfor billigt at
jeg føier mig efter din Villie. – Hør
mig, Kaare Bonde! jeg er villig til at
lade Trællens Drab og al den Ulæmpe
der er voldt dig, gaa op imod hinan-
den.
Kaare
.Det er gode Kaar, dem tager jeg i-
mod! (rækker Gunnar Haanden.)
mod! (rækker Gunnar Haanden.)
Faksimile
Ørnulf
.Og Fred skal han have for dig og dine –
Gunnar
.Fred hjemme og hvorhelst han ellers fær-
des.
des.
Sigurd
(peger ud til Høire)
See der!
Gunnar
. ˹
(misfornøiet)
˺
Det er Hjørdis.
{
S
}Ørnulf
.Med væbnede Karle!
Kaare
.Hun søger mig!
5te Scene.
De Forrige. Hjørdis med en Flok
Huuskarle; hun er aldeles sortklædt i
Kjortel, Ka{b}abe og Hætte; Karlene ere væbne-
de med Sværd og Øxer, selv bærer hun et
let Spyd i Haanden.)
Huuskarle; hun er aldeles sortklædt i
Faksimile
Kjortel, Ka{b}abe og Hætte; Karlene ere væbne-
de med Sværd og Øxer, selv bærer hun et
let Spyd i Haanden.)
Hjørdis
(standser ved Indgan-
gen)
Mandstærke mødes vi her, som
det lader!
det lader!
Dagny
(iler hende imøde.)
Hil og sæl, Hjørdis!
Hjørdis
.Tak! Jeg har a{t}lt spurgt at du ikke var
langt borte! (træder nærmere idet hun
kaster et skarpt Blik over de Forsamlede)
Gunnar og – Kaare, min Avindsmand –
Ørnulf og hans Sønner og – (idet hun
faaer Øie paa Sigurd farer hun næsten umær-
keligt sammen, tier lidt men fatter sig
og siger:) Nu, Mange seer jeg her som
jeg drager Kjendsel paa, men ikke veed
˹jeg˺ hvem her er mig bedst sindet.
langt borte! (træder nærmere idet hun
kaster et skarpt Blik over de Forsamlede)
Gunnar og – Kaare, min Avindsmand –
Ørnulf og hans Sønner og – (idet hun
faaer Øie paa Sigurd farer hun næsten umær-
keligt sammen, tier lidt men fatter sig
Faksimile
og siger:) Nu, Mange seer jeg her som
jeg drager Kjendsel paa, men ikke veed
˹jeg˺ hvem her er mig bedst sindet.
Ørnulf
Vel nok sindet ere vi dig alle.
Hjørdis
.Hvis saa er da vil du ikke nægte at
give Kaare i min Husbonds Vold!
give Kaare i min Husbonds Vold!
Ørnulf
Det gjøres ikke behov.
Gunnar
.Der er nu Fred og Forlig mellem
os.
os.
Hjørdis
(med undertrykt Spot.)
Forlig? Nu ja, jeg veed du er en klog
Mand, Gunnar! Kaare har truffet
mandstærke Venner og saa skjønner jeg
nok det tyktes dig tryggest –
Mand, Gunnar! Kaare har truffet
Faksimile
mandstærke Venner og saa skjønner jeg
nok det tyktes dig tryggest –
Gunnar
Det nytter lidet at ægge mig med Haan-
ord. (med Vægt) Kaare har Fred for os!
ord. (med Vægt) Kaare har Fred for os!
Hjørdis
(tvinger sig)
Godt og vel; har du tilsagt ham Fred
saa maa Løftet holdes.
saa maa Løftet holdes.
Gunnar
(stærkt, dog uden
Hæftighed)
Det maa det, og det skal
det!
det!
Ørnulf
. (til Hjørdis.)
Og endnu et Forlig blev saa halvveis slut-
tet før du kom.
tet før du kom.
Hjørdis
(skarpt.)
Mellem dig og Gunnar?
Faksimile
Ørnulf
. ˹
(nikker)
˺
Det gjældte dig.
Hjørdis
Vel kan jeg vide hvad det gjæld{
<...>
}
˹te˺; – men
aldrig, det siger jeg dig, min Fosterfader!
aldrig skal det spørges at Gunnar Her-
se lod sig skræmme fordi du kom
med Vaabenfolk til Landet; var du kom-
men som enlig veifarende Mand i vor
Stue saa kunde Tvisten lettere jævnes.
aldrig, det siger jeg dig, min Fosterfader!
aldrig skal det spørges at Gunnar Her-
se lod sig skræmme fordi du kom
med Vaabenfolk til Landet; var du kom-
men som enlig veifarende Mand i vor
Stue saa kunde Tvisten lettere jævnes.
Gunnar
.Ørnulf og hans Sønner komme med
Fred.
Fred.
Hjørdis
.Kan saa være; men
˹paa andet Sæt˺
anderledes
vil det lyde
i Folkemunde, og du selv, Gunnar, stolede
ikke saa stærkt paa Freden igaar da du skik-
kede Egil, vor Søn, sydover saasnart det spurg-
tes at Ørnulfs Hærskib var i Fjorden.
i Folkemunde, og du selv, Gunnar, stolede
Faksimile
ikke saa stærkt paa Freden igaar da du skik-
kede Egil, vor Søn, sydover saasnart det spurg-
tes at Ørnulfs Hærskib var i Fjorden.
Sigurd
. (til Gunnar)
Du har skikket din Søn sydover?
Hjørdis
Ja, for at han kunde være tryg ifald Ørn-
ulf faldt over os!
ulf faldt over os!
Ørnulf
.Lidet skulde du spotte dermed, Hjørdis! Hvad
Gunnar har gjort turde være klog Mands
Gjerning dersom du hindrer Forliget.
Gunnar har gjort turde være klog Mands
Gjerning dersom du hindrer Forliget.
Hjørdis
.Lykken raader for Livet; lad times hvad
der vil, men heller vil jeg fældes end frelse
Livet ved feigt Forlig!
der vil, men heller vil jeg fældes end frelse
Livet ved feigt Forlig!
Faksimile
Dagny
.Sigurd giver Bod og vil ikke kaldes ringere
Mand for det.
Mand for det.
Hjørdis
.Sigurd maa selv vide bedst hvad der kan
forliges med hans Hæder.
forliges med hans Hæder.
Sigurd
.Derom skal jeg aldrig trænge til at min-
des.
des.
Hjørdis
Sigurd er en navnkundig Drabsmand,
men djærvere Daad øvede Gunnar da
han dræbte Hvidbjørnen udenfor mit
Bur.
men djærvere Daad øvede Gunnar da
han dræbte Hvidbjørnen udenfor mit
Bur.
Gunnar
(med et forlegent
Blik til Sigurd)
Ja ja, lad det saa være.
Faksimile
Ørnulf
Vel sandt, det er den djerveste Daad nogen
Mand har øvet paa Island, og derfor –
Mand har øvet paa Island, og derfor –
Sigurd
.Nu, des lettere kan Gunnar lempe sig
uden at holdes for feig.
uden at holdes for feig.
Hjørdis
.Skal Bod gives, saa skal og Bod kræves;
Gunnar, du drages til Minde hvad du
engang har lovet!
Gunnar, du drages til Minde hvad du
engang har lovet!
Gunnar
.Ilde betænkt var det Løfte. Kræver du
at det skal holdes?
at det skal holdes?
Hjørdis
Holdes skal det, ifald vi to skal leve
under Tag sammen efter denne Dag.
Saa vid da, Ørnulf! skal Bøder gives for
din Fosterdatters Ran, saa skal du ogsaa
bøde fordi du dræbte Jøkul, min Fader,
og tog alt hans Gods og Eie.
under Tag sammen efter denne Dag.
Faksimile
Saa vid da, Ørnulf! skal Bøder gives for
din Fosterdatters Ran, saa skal du ogsaa
bøde fordi du dræbte Jøkul, min Fader,
og tog alt hans Gods og Eie.
Ørnulf
.Jøkul faldt i ærlig Holmgang; værre
Tort gjorde dine Frænder mig da de
skikkede dig ukjendt til Island og
fik mig til at knæsætte dig.
Tort gjorde dine Frænder mig da de
skikkede dig ukjendt til Island og
fik mig til at knæsætte dig.
Hjørdis
.Hæder og ingen Tort havde du af at
fostre Jøkuls Datter.
fostre Jøkuls Datter.
Ørnulf
Idel Ufred har jeg havt deraf, det
veed jeg.
veed jeg.
Ørnulf
.Ikke kom jeg hid for at kives med Kvin-
der! – Gunnar! hør nu mit sidste Ord,
er du villig til at bøde for Hjørdis?
der! – Gunnar! hør nu mit sidste Ord,
er du villig til at bøde for Hjørdis?
Hjørdis
. (til Gunnar.)
Kom ihu hvad du har lovet.
Gunnar
. (til Ørnulf.)
Du hører hvad Løfte jeg har givet – og
det maa jeg – –
det maa jeg – –
Ørnulf
(forbittret.)
Nok, nok! Aldrig skal det siges mig
paa at jeg gav Bod for ærligt Drab!
paa at jeg gav Bod for ærligt Drab!
Hjørdis
Saa trodse vi dig og dine!
Ørnulf
(med stigende Vrede.)
Faksimile
Og hvem har her lovlig Ret til at kræve
Bod for Jøkul? Hvor findes hans Fræn-
der? Ingen af dem ere ilive! Hvor er hans
Eftermaalsmand?
Bod for Jøkul? Hvor findes hans Fræn-
der? Ingen af dem ere ilive! Hvor er hans
Eftermaalsmand?
Hjørdis
Det er Gunnar paa mine Vegne!
Ørnulf
Gunnar! Ja, var du fæstet til ham med
din Fosterfaders Minde, eller havde han
bødet for Ranet, saa var han lovlig
Efterma{l}alsmand – men –
din Fosterfaders Minde, eller havde han
bødet for Ranet, saa var han lovlig
Efterma{l}alsmand – men –
Dagny
(angst og bønligt.)
Fader, Fader!
Sigurd
.Tal ikke ud!
Gunnar
.Ørnulf!
Hjørdis
(i vildt U{
<...>
}dbrud)
Forhaanet! Beskjæmmet! (med dirrende
Stemme) det – det skal du komme
til at angre!
Stemme) det – det skal du komme
til at angre!
Ørnulf
.Hærtagen Kvinde er kun at agte som
Frilleviv efter Loven! Vil du vinde hæ-
derligere Kaar saa maa du –
Frilleviv efter Loven! Vil du vinde hæ-
derligere Kaar saa maa du –
Hjørdis
(tvinger sig)
Nei, Ørnulf! bedre veed jeg hvad der
skikker sig. Er jeg kun at agte for Gun-
nars Frille – godt og vel! saa maa han
hædre sig med Daad, – hædre sig saa
høit med Daad, at mine Kaar ingen
Skam volde mig. – Og vogt dig nu,
Ørnulf! hermed skilles vi, men Vaaben
skal jeg lade bære paa dig og dine saatit
det saa kan føie sig; utry˹g˺ skal du væ-
re baade paa Liv og Lemmer og det skal
hver og en som – – Kaare Bonde! nu
ja – Ørnulf tog sig af din Sag og der er
Fred mellem os; men ikke vil jeg raa-
de dig til at komme hjem med det
Første, den {d} ˹D˺ræbte har mange Hævnere
og let kunde det hænde sig at – – ja,
nu har jeg varet dig for Faren˹,˺ bær saa
selv hvad der følger paa. – Kom, Gun-
nar! vi maa ruste os! En berømme-
lig Daad har du øvet paa Island, men
større Daad maa du øve nu ifald
ikke din – din Frille skal skamme
sig over dig og over { d }sig selv!
skikker sig. Er jeg kun at agte for Gun-
nars Frille – godt og vel! saa maa han
Faksimile
hædre sig med Daad, – hædre sig saa
høit med Daad, at mine Kaar ingen
Skam volde mig. – Og vogt dig nu,
Ørnulf! hermed skilles vi, men Vaaben
skal jeg lade bære paa dig og dine saatit
det saa kan føie sig; utry˹g˺ skal du væ-
re baade paa Liv og Lemmer og det skal
hver og en som – – Kaare Bonde! nu
ja – Ørnulf tog sig af din Sag og der er
Fred mellem os; men ikke vil jeg raa-
de dig til at komme hjem med det
Første, den {d} ˹D˺ræbte har mange Hævnere
og let kunde det hænde sig at – – ja,
nu har jeg varet dig for Faren˹,˺ bær saa
selv hvad der følger paa. – Kom, Gun-
nar! vi maa ruste os! En berømme-
Faksimile
lig Daad har du øvet paa Island, men
større Daad maa du øve nu ifald
ikke din – din Frille skal skamme
sig over dig og over { d }sig selv!
Gunnar
.
˹Vær sindig,˺
Besind dig,
Hjørdis! usømmeligt er det
at tee sig saa!
at tee sig saa!
Dagny
(bedende.)
Bliv, Fostersøster! bliv; jeg vil tale min
Fader tilrette!
Fader tilrette!
Hjørdis
(uden at høre paa hende)
Hjemad, hjemad! Aldrig blev det mig
spaaet at jeg skulde friste Livet som en usæl
Trælleviv; men skal jeg bære dette Liv og
denne Skjændsel, – bære det en eneste Dag
længere, saa maa min Husbond øve noget –[HIS: Tankestrek eller avslutning av t i bretten.]
– noget, som gjør ham navnkundigere
end alle andre Mænd!
(gaaer ud til Høire.)
spaaet at jeg skulde friste Livet som en usæl
Trælleviv; men skal jeg bære dette Liv og
denne Skjændsel, – bære det en eneste Dag
længere, saa maa min Husbond øve noget –[HIS: Tankestrek eller avslutning av t i bretten.]
Faksimile
– noget, som gjør ham navnkundigere
end alle andre Mænd!
Gunnar
(dæmpet.)
Sigurd! et maa du love; – vi tales ved før
du seiler fra Landet!
(gaaer med sine Mænd til
du seiler fra Landet!
Høire.)
6te Scene.
De Forrige. (undtagen Gunnar og Hjørdis.)
(Uveiret er under det Foregaaende ophørt;
Middagssolen sees som en rød Skive dybt
nede ved Havranden.)
(Uveiret er under det Foregaaende ophørt;
Middagssolen sees som en rød Skive dybt
nede ved Havranden.)
Ørnulf
(truende.)
Dyr skal den Færd blive dig, Fosterdatter!
Ørnulf
.Slip mig du! – Nu, Sigurd, nu vil der me-
re end Bøder til, mellem mig og Gun-
nar!
re end Bøder til, mellem mig og Gun-
nar!
Sigurd
.Hvad agter du at gjøre?
Ørnulf
.Det veed jeg ikke; men langveis skal
det spørges at Ørnulf fra Fjordene
har gjæstet Gunnar Herse!
det spørges at Ørnulf fra Fjordene
har gjæstet Gunnar Herse!
Sigurd
.Kanhænde, men det siger jeg dig, Ørn-
ulf! bære Vaaben paa ham skal
du aldrig saalænge jeg er ilive.
ulf! bære Vaaben paa ham skal
du aldrig saalænge jeg er ilive.
Faksimile
Ørnulf
.Ikke det! Om jeg nu vil det saa.
Sigurd
.Ei skal det skee, end ikke om du
saa vil det.
saa vil det.
Ørnulf
(hæftig)
Godt, –
˹hold du sammen˺
gjør du Forbund
med mine U-
venner, jeg drister mig endda til at
gaa mod jer alle!
venner, jeg drister mig endda til at
gaa mod jer alle!
Sigurd
.Hør mig vel, Ørnulf! den Dag skal
du ikke leve da vi to strides sammen;
– hæderligt Forlig er der mellem os, Hjørdis,
Dagny er mig kjærere end Vaaben og Guld
og aldrig skal jeg glemme at du er hen-
des nærmeste Frænde!
du ikke leve da vi to strides sammen;
– hæderligt Forlig er der mellem os, Hjørdis,
Dagny er mig kjærere end Vaaben og Guld
og aldrig skal jeg glemme at du er hen-
des nærmeste Frænde!
Faksimile
Ørnulf
.Det ventede jeg af dig, djerve Sigurd!
Sigurd
.Men Gunnar er min Fosterbroder; Fred
og Venskab har vi svoret hinanden. Baa-
de i Strid og i fredsomme Kaar har
vi fristet Lykken tilhobe og han er mig
kjærest af alle Mænd; Hærfærd huer ham
ikke, saa bold han end er; – nu godt, mig
kjende I alle, om mig vide I at jeg ikke
ræddes for Ufred, men her staaer jeg frem,
Ørnulf, og beder om Forlig for Gunnar!
Gjør mig til Villie i denne Sag!
og Venskab har vi svoret hinanden. Baa-
de i Strid og i fredsomme Kaar har
vi fristet Lykken tilhobe og han er mig
kjærest af alle Mænd; Hærfærd huer ham
ikke, saa bold han end er; – nu godt, mig
kjende I alle, om mig vide I at jeg ikke
ræddes for Ufred, men her staaer jeg frem,
Ørnulf, og beder om Forlig for Gunnar!
Gjør mig til Villie i denne Sag!
Ørnulf
.Det kan jeg ikke! Jeg maatte jo staa til
Spot og Spee for alle Kjæmper ifald
jeg foer tomhændet til Island!
Spot og Spee for alle Kjæmper ifald
Faksimile
jeg foer tomhændet til Island!
Sigurd
.Tomhændet skal du ikke fare.
˹Dernede˺
Nede
i
Vi{g} ˹k˺en ligge mine to Hærskibe, med alt det
Gods som jeg har vundet i Viking; der
findes mange kostelige Kongegaver,
Kister med gode Vaaben og andet yp-
perligt Løsøre; – tag du det ene Skib,
vælg det som du tykkes bedst om, det
skal være dit med alt hvad som findes
ombord, – lad det være Bod for Hjørdis
og lad Gunnar fare med Fred!
Vi{g} ˹k˺en ligge mine to Hærskibe, med alt det
Gods som jeg har vundet i Viking; der
findes mange kostelige Kongegaver,
Kister med gode Vaaben og andet yp-
perligt Løsøre; – tag du det ene Skib,
vælg det som du tykkes bedst om, det
skal være dit med alt hvad som findes
ombord, – lad det være Bod for Hjørdis
og lad Gunnar fare med Fred!
Ørnulf
Brave Sigurd! det vil du gjøre for Gun-
nar!
nar!
Ørnulf
Give Hælvten af alt dit Gods og Eie!
Sigurd
. (indstændigt.)
Tag det Hele! Begge mine Skibe, alt hvad der
er mit og lad mig fare med dig til Island
som den fattigste Mand i dit Følge; hvad
jeg giver kan jeg vinde ind igjen, men ø-
ver du Hærværk mod Gunnar, da bliver
jeg aldrig glad mere! Nu, Ørnulf, hvad
svarer du?
er mit og lad mig fare med dig til Island
som den fattigste Mand i dit Følge; hvad
jeg giver kan jeg vinde ind igjen, men ø-
ver du Hærværk mod Gunnar, da bliver
jeg aldrig glad mere! Nu, Ørnulf, hvad
svarer du?
Ørnulf
(betænker sig)
To gode Langskibe, – Vaaben og Løsøre –
af Gods faaer ingen Mand formeget –
men – (hæftigt.) nei, nei, Hjørdis har truet
mig, jeg vil ikke; uhæderligt var det om jeg
tog din Eiendom!
af Gods faaer ingen Mand formeget –
men – (hæftigt.) nei, nei, Hjørdis har truet
Faksimile
mig, jeg vil ikke; uhæderligt var det om jeg
tog din Eiendom!
Sigurd
.Men hør dog først –!
Ørnulf
.Nei, siger jeg! Selv maa jeg fremme min
Sag Ret; lad saa Lykken raade!
Sag Ret; lad saa Lykken raade!
Kaare
(træder nærmere.)
Vennesæle Raad er det Sigurd giver; men
vil du fremme din Ret efter bedste
Evne, saa kan jeg raade bedre. Regn
aldrig paa Bøder saalænge Hjørdis har
noget at sige; men Hævn kan du
faa ifald du vil lyde mig.
vil du fremme din Ret efter bedste
Evne, saa kan jeg raade bedre. Regn
aldrig paa Bøder saalænge Hjørdis har
noget at sige; men Hævn kan du
faa ifald du vil lyde mig.
Ørnulf
.Hævn? Hvad raader du da til?
Faksimile
Sigurd
.Til Ondt, det seer jeg nok!
Dagny
.Hør ikke paa ham!
Kaare
.Hjørdis har sagt mig fredøs, med List vil
hun staa mig efter Livet. Tilsiger du mig
din Bistand, saa vil jeg inat gaa til
Gunnars Gaard og brænde Folkene in-
de; – er det efter dit Sind!
hun staa mig efter Livet. Tilsiger du mig
din Bistand, saa vil jeg inat gaa til
Gunnars Gaard og brænde Folkene in-
de; – er det efter dit Sind!
Sigurd
.Niding!
Ørnulf
(roligt.)
Efter mit Sind? Veed du, Kaare, hvad der
er bedre efter mit Sind? (tordnende) At
hugge Næse og Øren af dig! – Du usle
Træl! lidet kjender du gamle Ørnulf
ifald du mener at han vil være halvt
om slig Skjændselsgjerning!
er bedre efter mit Sind? (tordnende) At
hugge Næse og Øren af dig! – Du usle
Faksimile
Træl! lidet kjender du gamle Ørnulf
ifald du mener at han vil være halvt
om slig Skjændselsgjerning!
Kaare
(der er vegen tilbage)
Falder ikke du over Gunnar, saa fal-
der han over dig!
der han over dig!
{Kaare}Ørnulf
.Det har jeg Næver og Vaaben til at hindre!
Sigurd
.Og nu, pak dig! Hæderlige Mænd har
Skam af dit Samkvem!
Skam af dit Samkvem!
Kaare
(ved Udgangen.)
Ja, ja, – saa faaer jeg da værge mig selv
saa godt jeg kan. – Jeg gaaer, men det si-
ger jeg: angre vil I om I fare frem
med Lempe; jeg kjender Hjørdis, – og
skal vel vide at ramme hende!
(gaaer ned til Søen.)
saa godt jeg kan. – Jeg gaaer, men det si-
ger jeg: angre vil I om I fare frem
med Lempe; jeg kjender Hjørdis, – og
Faksimile
skal vel vide at ramme hende!
7de Scene.
De Forrige (undtagen Kaare Bonde.)
Dagny
.Han pønser paa Hævn. Sigurd! det
maa hindres!
maa hindres!
Ørnulf
(fortrædelig.)
Aa, lad ham gjøre hvad ham lyster;
hun er ikke bedre værd!
hun er ikke bedre værd!
Dagny
.Det mener du ikke; kom ihu, du har
dog fostret hende!
dog fostret hende!
Ørnulf
Sigurd
.Jøkul?
Ørnulf
Jøkul, hendes Fader. Da jeg gav ham Banehug-
get, faldt han flad ned paa Græsvolden, saa
paa mig og kvad:
get, faldt han flad ned paa Græsvolden, saa
paa mig og kvad:
Jøkuls Æt skal Jøkuls Bane
Volde Vee paa alle Veie;
Hvo der eier Jøkuls Skatte
Skal ei glædes ved sit Eie!
Da han saa havde kvædet, taug han stille
en Stund og lo, og derpaa døde han.
en Stund og lo, og derpaa døde han.
Sigurd
.Det skal du lidet agte!
Ørnulf
.Faksimile
Ja, ja, – hvem veed! Der gaaer et sikkert Sagn
om at Jøkul engang gav sine Børn et
Ulvehjerte at æde, saa de bleve gramme i
Hu; Hjørdis har forvist faaet sin Deel,
det kjendes paa hende. (standser ved at
see ud til Høire.) Gunnar! skal vi to
stedes til Møde igjen!
om at Jøkul engang gav sine Børn et
Ulvehjerte at æde, saa de bleve gramme i
Hu; Hjørdis har forvist faaet sin Deel,
det kjendes paa hende. (standser ved at
see ud til Høire.) Gunnar! skal vi to
stedes til Møde igjen!
8de Scene.
De Forrige. Gunnar Herse (fra Høire.)
Gunnar
.Ja, Ørnulf! du faaer tænke om mig hvad du
vil; men jeg kan ikke skilles fra dig som
din Uven.
vil; men jeg kan ikke skilles fra dig som
din Uven.
Ørnulf
.Hvad er din Agt?
Gunnar
.Faksimile
At række dig Haanden til Fred før du
reiser. Hører mig alle! følger mig hjem og
bliver som Gjæster hos mig saalænge det
lyster eder. Paa Soverum og Gildekost skor-
ter det ikke og om vor Tvist skal hverken
tales idag eller imorgen.
reiser. Hører mig alle! følger mig hjem og
bliver som Gjæster hos mig saalænge det
lyster eder. Paa Soverum og Gildekost skor-
ter det ikke og om vor Tvist skal hverken
tales idag eller imorgen.
Sigurd
.Men Hjørdis –
Gunnar
Retter sig efter min Villie; hun skiftede
Sind paa Hjemveien, og mente som
jeg at vi nok kunde forliges ˹ifald˺ I vilde
gjæste os.
Sind paa Hjemveien, og mente som
jeg at vi nok kunde forliges ˹ifald˺ I vilde
gjæste os.
Dagny
Ja, ja – saa maa det være!
Dagny
.Gunnar er din Fosterbroder; forsandt,
jeg maatte kjende dig ilde ifald du væ-
grer dig.
jeg maatte kjende dig ilde ifald du væ-
grer dig.
Gunnar
. (til Sigurd.)
Venskab har du vist mig hvorhelst vi fær-
de{s}des; du vil ikke dennegang være mig
imod.
de{s}des; du vil ikke dennegang være mig
imod.
Dagny
.Og at fare fra Landet medens Hjørdis sidder
med Had igjen, nei, nei, – det maa vi
ikke.
med Had igjen, nei, nei, – det maa vi
ikke.
Gunnar
.Stor Uret har jeg øvet mod Ørnulf; før det er
gjort godt igjen faaer jeg ikke Fred for mig selv!
gjort godt igjen faaer jeg ikke Fred for mig selv!
Faksimile
Sigurd
(hæftigt.)
Alt Andet kan jeg gjøre for dig, Gunnar, kun
ikke at blive her! (fatter sig) Jeg er Kong
Ædhelstans haandgangne Mand og jeg maa
til ham i England endnu i Vinter.
ikke at blive her! (fatter sig) Jeg er Kong
Ædhelstans haandgangne Mand og jeg maa
til ham i England endnu i Vinter.
Dagny
.Men det kan du jo ligegodt.
Gunnar
Ingen veed hvad Lod Mænd kan møde;
kanhænde, Sigurd, at det er sidste Gang
vi træffes, og angre vil du da at du ikke var mig
hjælpsom til det sidste.
kanhænde, Sigurd, at det er sidste Gang
vi træffes, og angre vil du da at du ikke var mig
hjælpsom til det sidste.
Dagny
.Og sent vil du see mig glad, hvis du seiler
bort idag.
bort idag.
Sigurd
(bestemt.)
Faksimile
Vel, lad saa være! Det skal skee som I øn-
ske, endskjønt – dog, nu staaer det fast, der
er min Haand; jeg bliver her og skal gjæste
dig og Hjørdis.
ske, endskjønt – dog, nu staaer det fast, der
er min Haand; jeg bliver her og skal gjæste
dig og Hjørdis.
Gunnar
(ryster hans Haand)
Tak, Sigurd! det vidste jeg vel. – Og du, Ørn-
ulf! du siger som han?
ulf! du siger som han?
Ørnulf
(tvær.)
Jeg skal tænke derover; bittert har Hjørdis kræn-
ket mig, – idag vil jeg ikke svare.
ket mig, – idag vil jeg ikke svare.
Gunnar
Ja ja, gamle Kjæmpe, Sigurd og Dagny
vil nok vide at glatte din Pande. Nu gaaer
jeg hjem og bereder Gildet; Fred med jer
saalænge og vel mødt i min Hal!
(gaaer ud til Høire.)
vil nok vide at glatte din Pande. Nu gaaer
jeg hjem og bereder Gildet; Fred med jer
saalænge og vel mødt i min Hal!
Faksimile
9de Scene.
[HIS: I denne sceneanvisningen brukes skråstreker for parenteser.]
De Forrige (undtagen )Gunnar); strax ef-
ter) Thorolf (fra Høire.)
ter) Thorolf (fra Høire.)
Sigurd
(for sig selv.)
Hjørdis har skiftet Sind sagde han! Da
kjender han hende lidet, snarere maa jeg
tro at hun p{ a }ønser paa – – (afbryder og ven-
der sig til Mændene) Nu, følger mig alle
til Skibene, gode Gaver vil jeg vælge for Gun-
nar og hans Husfolk.
kjender han hende lidet, snarere maa jeg
tro at hun p{ a }ønser paa – – (afbryder og ven-
der sig til Mændene) Nu, følger mig alle
til Skibene, gode Gaver vil jeg vælge for Gun-
nar og hans Husfolk.
Dagny
.Gaver af det bedste vi eie; – og du, min
Fader! ja, du faaer ikke Fred for mig før
du føier dig!
Fader! ja, du faaer ikke Fred for mig før
du føier dig!
(Hun gaaer med Sigurd og Mændene
ned til Søen i Baggrunden.)
ned til Søen i Baggrunden.)
Faksimile
Ørnulf
.Føier mig? Ja, havde Gunnar ingen Kvindfolk
i Huset saa – ha, vidste jeg ret at ramme
hende! – Thorolf, kommer du hid!
i Huset saa – ha, vidste jeg ret at ramme
hende! – Thorolf, kommer du hid!
Thorolf
(der raskt er traadt ind.)
Som du seer! Er det sandt som der spørges;
har du været til Møde med Gunnar Herse?
har du været til Møde med Gunnar Herse?
Ørnulf
.Ja.
Thorolf
.Og har nu Strid med ham?
Ørnulf
.Hm, – idetmindste med Hjørdis.
Thorolf
.Saa vær trøstig; nu faaer du Hævn!
Thorolf
.Hør kun; jeg stod paa Skibet, da kom en
Mand løbende med en Stav i Haanden
og raabte: «Hører du til Ørnulfs Hær-
skib saa hils ham fra Kaare Bonde og
sig at nu tager jeg Hævn for os Begge.»
Derpaa gik han i en Baad og roede bort
idet han sagde: Tyve fredløse Mænd lig-
ge i Fjorden, med dem gaaer jeg sydefter
og inden Kvældstid skal ikke Hjørdis ha-
ve nogen Afkom at rose sig af.»
Mand løbende med en Stav i Haanden
og raabte: «Hører du til Ørnulfs Hær-
skib saa hils ham fra Kaare Bonde og
sig at nu tager jeg Hævn for os Begge.»
Derpaa gik han i en Baad og roede bort
idet han sagde: Tyve fredløse Mænd lig-
ge i Fjorden, med dem gaaer jeg sydefter
og inden Kvældstid skal ikke Hjørdis ha-
ve nogen Afkom at rose sig af.»
Ørnulf
.Det sagde han! – – Ha, ha, nu skjønner
jeg; – Gunnar har skikket sin Søn syd-
efter ˹over˺, Kaare ligger i Ufred med ham –
jeg; – Gunnar har skikket sin Søn syd-
efter ˹over˺, Kaare ligger i Ufred med ham –
Faksimile
Thorolf
.Og nu roer han efter og dræber Gutten!
Ørnulf
(rask besluttet.)
Afsted alle! Den Fangst vil vi strides
om!
om!
Thorolf
.Hvad har du isinde?
Ørnulf
.Lad mig om det, – det skal blive mig og ikke
Kaare som tager Hævn!
Kaare som tager Hævn!
Thorolf
.Jeg gaaer med dig!
Ørnulf
.Nei, du følger Sigurd og din Søster til
Gunnars Gaard.
Gunnars Gaard.
Ørnulf
.Gaa du kun til Gildet! Nu skal Hjørdis lære
gamle Ørnulf at kjende! Men hør, Thor-
olf! for Ingen nævner du det jeg nu har i-
sinde, – hører du, for Ingen!
gamle Ørnulf at kjende! Men hør, Thor-
olf! for Ingen nævner du det jeg nu har i-
sinde, – hører du, for Ingen!
Thorolf
.Det lover jeg!
Ørnulf
(tager hans Haand og
seer kjærligt paa ham:)
Farvel da, min ra-
ske Gut! {T}tee dig høvisk i Gildehuset saa
jeg har Hæder af dig. Unødig Tale skal
du ikke føre, men det du mæler skal være
hvast som en Sværdsæg. Vær vennesæl
saalænge Godt vises dig; men ægges du,
da skal du ikke tie dertil. Drik ikke
Mere end du kan bære, men viis heller
ikke Hornet fra dig sa naar det bydes med
Maade, paa det at du ikke skal holdes
for en Kvindekarl.
ske Gut! {T}tee dig høvisk i Gildehuset saa
jeg har Hæder af dig. Unødig Tale skal
du ikke føre, men det du mæler skal være
hvast som en Sværdsæg. Vær vennesæl
saalænge Godt vises dig; men ægges du,
da skal du ikke tie dertil. Drik ikke
Faksimile
Mere end du kan bære, men viis heller
ikke Hornet fra dig sa naar det bydes med
Maade, paa det at du ikke skal holdes
for en Kvindekarl.
Thorolf
. –
Nei, vær du tryg!
Ørnulf
.Saa, gaa nu til Gunnars Gaard. Jeg
kommer ogsaa til Gilde og det paa {e} ˹de˺n Viis
som mindst ventes. (Muntert til de An-
dre) Afsted, Ulvunger, – slib jeres Tænder!
Nu skal I faa Blod at drikke!
(gaaer med de ældre Sønner ud til
kommer ogsaa til Gilde og det paa {e} ˹de˺n Viis
som mindst ventes. (Muntert til de An-
dre) Afsted, Ulvunger, – slib jeres Tænder!
Nu skal I faa Blod at drikke!
Høire i Baggrunden.)
10de Scene.
Thorolf. Sigurd og Dagny (komme fra Stranden
ful{d}gt af to Mænd der bære en Kiste; Mænd˹e˺-
ne gaa strax tilbage igjen.)
Faksimile
ful{d}gt af to Mænd der bære en Kiste; Mænd˹e˺-
ne gaa strax tilbage igjen.)
Thorolf
(seer efter Faderen.)
Nu fare de Allesammen ud for at slaaes, og
jeg maa ikke ˹gaa˺ være med! Det er tungt at væ-
re den Yngste i Ætten. – Dagny! hil og
sæl dig, Søster min!
jeg maa ikke ˹gaa˺ være med! Det er tungt at væ-
re den Yngste i Ætten. – Dagny! hil og
sæl dig, Søster min!
Dagny
.Thorolf! – Alle gode Vætter! Du er jo bleven
voxen!
voxen!
Thorolf
.Nu ja, i fem Vintre skulde jeg vel me-
ne – –
ne – –
Dagny
.Ja ja – du siger sandt.
Thorolf
.Vilde han
˹bare˺
kun
prøve mig, saa –
Dagny
. (smilende.)
Men han sparer dig mere end du har
Sind til; jeg mindes nok, han har dig fast
altfor kjær.
Sind til; jeg mindes nok, han har dig fast
altfor kjær.
Sigurd
.Hvor gik han hen?
Thorolf
.Ned til Skibet. Afsted nu til Gildehuset,
han kommer siden.
han kommer siden.
Sigurd
.Jeg venter paa mine Mænd, de bringe
Varer op og fæste Skibene.
Varer op og fæste Skibene.
Faksimile
Thorolf
.Der maa jeg hjælpe til.
(gaaer ned til Søen.)
11te Scene.
Sigurd og Dagny. Tilsidst Thorolf og
Sigurds Mænd.
Sigurds Mænd.
Sigurd
(efter en Pause.)
Dagny, min Hustru, – nu ere vi
˹i Enrum˺
ene
; – jeg
har Ting at sige dig som ikke længer
maa dølges.
har Ting at sige dig som ikke længer
maa dølges.
Dagny
. (forundret.)
Hvad mener du?
Sigurd
Farlig tør den blive, denne Færd til Gun-
nars Gaard.
nars Gaard.
Sigurd
.Gunnar er brav og bold; nei nei! men bedre
var det ifald jeg havde faret herfra uden at
gjæste ham.
var det ifald jeg havde faret herfra uden at
gjæste ham.
Dagny
.Du gjør mig ræd! – Sigurd, hvad er det!
Sigurd
.Svar mig først paa et; den Guldring som jeg
engang gav dig, – hvor er den?
engang gav dig, – hvor er den?
Dagny
(viser den frem.)
Her om min Arm. Du bød mig at bære
den. –
den. –
Sigurd
.Kast den paa Havets Bund, saa dybt at
den aldrig findes; thi den kan blive mange
Mænds Bane!
den aldrig findes; thi den kan blive mange
Faksimile
Mænds Bane!
Dagny
.Ringen!
Sigurd
. ˹
(dæmpet.)
˺
Den Kvæld, da Kvinderanet gik for sig
hos din Fader; – – du mindes vel –?
hos din Fader; – – du mindes vel –?
Dagny
.Om jeg mindes?
Sigurd
.Det er derom jeg vil tale.
Dagny
.Hvad er det, sig frem!
Sigurd
.Du veed der havde været Gilde; tidligt gik du
til Sovestuen, men Hjørdis blev siddende
ved Drikkebordet mellem Mændene.
Flittigt gik Hornet rundt og allehaande stærke
Løfter bleve svorne. Jeg svor at føre en
fager Mø fra Island naar jeg reiste; Gun-
nar svor det samme som jeg og gav Drik-
ken til Hjørdis. Da reiste tog hun ˹ved˺ Hornet
stod op og gjorde det Løfte at ingen Kjæm-
pe skulde eie hende til Viv undtagen
den, som gik til hendes Buur, dræbte Hvid-
bjørnen som der stod bunden ved Døren
og bar hende bort paa sine Arme.
til Sovestuen, men Hjørdis blev siddende
ved Drikkebordet mellem Mændene.
Faksimile
Flittigt gik Hornet rundt og allehaande stærke
Løfter bleve svorne. Jeg svor at føre en
fager Mø fra Island naar jeg reiste; Gun-
nar svor det samme som jeg og gav Drik-
ken til Hjørdis. Da reiste tog hun ˹ved˺ Hornet
stod op og gjorde det Løfte at ingen Kjæm-
pe skulde eie hende til Viv undtagen
den, som gik til hendes Buur, dræbte Hvid-
bjørnen som der stod bunden ved Døren
og bar hende bort paa sine Arme.
Dagny
.Ja, ja, – det veed jeg!
Sigurd
.Men alle mente de at det var ugjørligt;
thi Bjørnen var det vildeste Udyr, In-
gen, uden Hjørdis, kunde komme den
nær og den havde tyve Mænds Styrke.
thi Bjørnen var det vildeste Udyr, In-
gen, uden Hjørdis, kunde komme den
Faksimile
nær og den havde tyve Mænds Styrke.
Dagny
.Men Gunnar fældte den dog og blev navnkun-
dig over alle Lande for den Daad.
dig over alle Lande for den Daad.
Sigurd
(dæmpet.)
Det blev han, – men – jeg øvede Daaden!
Dagny
(med et Udraab.)
Du!
Sigurd
.Da Mændene gik fra Gildestuen bad Gun-
nar mig følge med til Enetale i Sove-
rummet. Da sagde han: Hjørdis er mig
kjærere end alle Kvinder; jeg kan ikke leve uden
hende». Jeg svarede ham: Saa gaa til hendes
Buur, du kjend veed de Vilkaar hun har sat».
Men han sagde: «Kvindekjær Mand skatter
Livet høit; uvist blev Udfaldet ifald om jeg gik
mod Bjørnen, og jeg ræddes for at lade
Livet nu; thi saa mistede jeg Hjørdis med.»
Længe talte vi sammen og Enden blev at Gun-
han gjorde sit Skib rede, men jeg drog mit
Sværd, tog Gunnars Hærklæder paa og gik
til Buret.
nar mig følge med til Enetale i Sove-
rummet. Da sagde han: Hjørdis er mig
kjærere end alle Kvinder; jeg kan ikke leve uden
hende». Jeg svarede ham: Saa gaa til hendes
Buur, du kjend veed de Vilkaar hun har sat».
Men han sagde: «Kvindekjær Mand skatter
Faksimile
Livet høit; uvist blev Udfaldet ifald om jeg gik
mod Bjørnen, og jeg ræddes for at lade
Livet nu; thi saa mistede jeg Hjørdis med.»
Længe talte vi sammen og Enden blev at Gun-
han gjorde sit Skib rede, men jeg drog mit
Sværd, tog Gunnars Hærklæder paa og gik
til Buret.
Dagny
(med stolt Glæde.)
Og du – du blev Bjørnens Bane!
Sigurd
.Det blev jeg. I Buret var mørkt som under
Ravnens Vinger; Hjørdis mente det var Gunnar
som sad hos hende, – heed var hun af Mjøden –
– hun drog en Ring af sin Arm og gav
mig, – det er den du nu bærer.
Ravnens Vinger; Hjørdis mente det var Gunnar
som sad hos hende, – heed var hun af Mjøden –
– hun drog en Ring af sin Arm og gav
mig, – det er den du nu bærer.
Sigurd
.Mit Svæ{
<...>
}rd laa draget mellem os.
(Pause.) Før Dagen gryede bar jeg Hjørdis
til Gunnars Skib, vor List mærkede hun ikke
og han seilede bort med hende. Derpaa gik
jeg til din Sovestue og fandt dig { b }der blandt dine
Kvinder, – nu, hvad siden fulgte, det veed du;
jeg foer fra Island med en fager Mø, som
jeg havde svoret, og du har siden trofast fulgt
mig hvor jeg stævnede hen.
(Pause.) Før Dagen gryede bar jeg Hjørdis
til Gunnars Skib, vor List mærkede hun ikke
og han seilede bort med hende. Derpaa gik
jeg til din Sovestue og fandt dig { b }der blandt dine
Kvinder, – nu, hvad siden fulgte, det veed du;
jeg foer fra Island med en fager Mø, som
jeg havde svoret, og du har siden trofast fulgt
mig hvor jeg stævnede hen.
Dagny
. ˹
(i Bevægelse.)
˺
Bolde Husbond! Du øvede hin Stordaad,
o, det burde jeg tænkt! Ingen, uden du, var
dertil istand! Hjørdis, denne stolte og ypper-
lige Kvinde kunde du vundet, og kaarede
dog mig! Tifold kjærere maatte du være mig
nu, ifald du ikke alt var mig den kjæreste i
Verden!
o, det burde jeg tænkt! Ingen, uden du, var
dertil istand! Hjørdis, denne stolte og ypper-
lige Kvinde kunde du vundet, og kaarede
Faksimile
dog mig! Tifold kjærere maatte du være mig
nu, ifald du ikke alt var mig den kjæreste i
Verden!
Sigurd
.Dagny, min gode Hustru! nu veed du Alt!
Jeg maatte vare dig ad; thi Ringen – lad
den aldrig komme Hjørdis for Øie; – vil
du gjøre mig til Villie saa kast den ud –
dybt paa Havbunden!
Jeg maatte vare dig ad; thi Ringen – lad
den aldrig komme Hjørdis for Øie; – vil
du gjøre mig til Villie saa kast den ud –
dybt paa Havbunden!
Dagny
.Nei, Sigurd, dertil er den mig for kjær, den er
jo en Skjænk fra dig! Men vær du tryg, jeg
skal dølge den for { <...> }Alles Øine, og aldrig skal
jeg røbe hvad du her har sagt mig!
jo en Skjænk fra dig! Men vær du tryg, jeg
skal dølge den for { <...> }Alles Øine, og aldrig skal
jeg røbe hvad du her har sagt mig!
(Thorolf kommer fra Skibene med
Sigurds Mænd.)
Sigurds Mænd.)
Faksimile
Thorolf
.Alt er rede til Gildefærden!
Dagny
.Kom da, Sigurd, du ædle, djerve Kjæmpe!
Sigurd
.Rolig, Dagny, rolig! I din Magt staaer
det nu om Færden skal endes med Fred
eller Mandefald! (raskt til de Øvrige.)
Afsted Alle til Gildet i Gunnars Gaard!
(gaaer med Dagny til Høire, de
det nu om Færden skal endes med Fred
eller Mandefald! (raskt til de Øvrige.)
Afsted Alle til Gildet i Gunnars Gaard!
Andre følge.)
Faksimile
Anden Akt.
(Gildestuen hos Gunnar Herse. Udgangsdøren
er i Baggrunden, mindre Døre paa Sidevægge-
ne. I Forgrunden til Venstre det store Høisæde
ligeoverfor, det til Høire, det Mindre. Midt paa
Gulvet brænder en Stokild paa et muret Ar-
nested; i Baggrunden paa begge Sider
af Døren Forhøininger for Husets Kvinder.
Fra begge Høisæder[HIS: Strek over ø mangler.] op mod Baggrunden langsmed
Stuens Vægge strække sig to lange smale Borde
med Bænke om. Det er mørkt udenfor, Stok-
ilden oplyser Stuen.)
er i Baggrunden, mindre Døre paa Sidevægge-
ne. I Forgrunden til Venstre det store Høisæde
ligeoverfor, det til Høire, det Mindre. Midt paa
Gulvet brænder en Stokild paa et muret Ar-
nested; i Baggrunden paa begge Sider
af Døren Forhøininger for Husets Kvinder.
Fra begge Høisæder[HIS: Strek over ø mangler.] op mod Baggrunden langsmed
Stuens Vægge strække sig to lange smale Borde
med Bænke om. Det er mørkt udenfor, Stok-
ilden oplyser Stuen.)
1te Scene.
Hjørdis og Dagny komme ind fra Høire.
Dagny
.Nei, Hjørdis, jeg skjønner mig ikke paa dig; nu
har du vist mig omkring i Gaarden; jeg veed
ikke den Ting det skorter dig paa og alt hvad
du eier er { g<...> }skjønt og ypperligt, – hvor kan du saa
klage?
har du vist mig omkring i Gaarden; jeg veed
ikke den Ting det skorter dig paa og alt hvad
du eier er { g<...> }skjønt og ypperligt, – hvor kan du saa
Faksimile
klage?
Hjørdis
.Hm! sæt en Ørn i Bur og den vil bide
i Stængerne hvad enten de saa ere af
Guld eller Jern.
i Stængerne hvad enten de saa ere af
Guld eller Jern.
Dagny
I en Ting er du dog rigere end jeg; du har
Egil, din lille Gut.
Egil, din lille Gut.
Hjørdis
.Bedre ingen Afkom end en der er uhæ-
derlig født!
derlig født!
Dagny
.Uhæderlig?
H{
<...>
}jørdis
Mindes du ikke hvad din Fader sagde{,}? –
Egil er en Frillesøn{!}; saa var hans Ord!
Egil er en Frillesøn{!}; saa var hans Ord!
Faksimile
Dagny
.Et Ord i Vrede; hvor vil du agte derpaa!
Hjørdis
Jo jo, Ørnulf havde Ret; Egil er veeg, det
kjendes paa ham at han er ufrels
født.
kjendes paa ham at han er ufrels
født.
Dagny
.Hjørdis, hvor kan du –!
Hjørdis
(uden at agte paa hende.)
Saaledes
˹mægter˺
kan
da Skjændselen ˹at˺ suge sig ind
i Blodet ligesom {Æ} ˹E˺dderen efter et Orme-
bid. – Der er andet Malm i fribaarne Hete-
sønner; jeg har hørt om en Dronning som
tog sin Søn og syede ha{ns} ˹m˺ Kjortel ˹en˺ fast i
Kjødet uden at han blinkede med Øine-
ne derved. (med et ondskabsfuldt Udtryk)
Dagny, det vil jeg prøve med Egil!
i Blodet ligesom {Æ} ˹E˺dderen efter et Orme-
bid. – Der er andet Malm i fribaarne Hete-
sønner; jeg har hørt om en Dronning som
tog sin Søn og syede ha{ns} ˹m˺ Kjortel ˹en˺ fast i
Kjødet uden at han blinkede med Øine-
ne derved. (med et ondskabsfuldt Udtryk)
Faksimile
Dagny, det vil jeg prøve med Egil!
Dagny
(oprørt.)
Hjørdis, Hjørdis!
Hjørdis
(leende.)
Ha, ha, ha! tænker du det var mit Alvor!
(forandrer Tonen) Men du maa nu tro mig
eller ikke, saa kommer der stundom over
mig en – en fristende Lyst til slige Gjer-
ninger; det maa vel ligge i Ætten; thi jeg
er jo af Jetteslægt siges der. – Naa, sæt dig,
Dagny; – vidt har du faret om i de fem
lange Aar, – sig mig – i Kongsgaardene
var du vel mangengang til Gjæst?
(forandrer Tonen) Men du maa nu tro mig
eller ikke, saa kommer der stundom over
mig en – en fristende Lyst til slige Gjer-
ninger; det maa vel ligge i Ætten; thi jeg
er jo af Jetteslægt siges der. – Naa, sæt dig,
Dagny; – vidt har du faret om i de fem
lange Aar, – sig mig – i Kongsgaardene
var du vel mangengang til Gjæst?
Dagny
.Det var jeg, – fornemmelig hos Ædhelstan
i England.
i England.
Faksimile
Hjørdis
.Og var høit hædret overalt; – sad paa de ypper-
ste Sæder ved Bordet?
ste Sæder ved Bordet?
Dagny
Det kan du vide. Som Sigurds Hustru –
Hjørdis
Ja, javist; – en berømmelig Mand er Sigurd
skjønt Gunnar staaer over ham.
skjønt Gunnar staaer over ham.
Dagny
.Gunnar?
Hjørdis
.Een Daad øvede Gunnar imedens Sigurd
ikke turde prøve derpaa; – naa, lad det
være. Men sig mig, – naar Sigurd foer i Vi-
king og du var med, naar du hørte Sværde-
ne suse i den hvasse Leg, naar Blodet dam-
pede rødt paa Skibsdækket, – kom der saa ikke over
dig en utæmmelig Lyst efter at være med, –
klædte du dig saa ikke i Hærklæder og tog Vaa-
ben i Haand?
ikke turde prøve derpaa; – naa, lad det
være. Men sig mig, – naar Sigurd foer i Vi-
king og du var med, naar du hørte Sværde-
ne suse i den hvasse Leg, naar Blodet dam-
Faksimile
pede rødt paa Skibsdækket, – kom der saa ikke over
dig en utæmmelig Lyst efter at være med, –
klædte du dig saa ikke i Hærklæder og tog Vaa-
ben i Haand?
Dagny
.Aldrig! Hvad tænker du paa! Jeg, – en Kvinde!
Hjørdis
En Kvinde, – en Kvinde! Hm, der er ingen
som veed hvad en Kvinde er istand til!
Nu, en Ting kan du dog sige mig, Dagny; – det
thi det maa du sikkert vide: Naar en Mand
favner den Kvinde han har kjær, – er det sandt
at da brænder hendes Blod, hendes Brystban Bryst
banken, – – svimler hun i sælsom Fryd der-
ved?
som veed hvad en Kvinde er istand til!
Nu, en Ting kan du dog sige mig, Dagny; – det
thi det maa du sikkert vide: Naar en Mand
favner den Kvinde han har kjær, – er det sandt
at da brænder hendes Blod, hendes Brystban Bryst
banken, – – svimler hun i sælsom Fryd der-
ved?
Hjørdis
Nu da, – sig mig –!
Dagny
.Det tænker jeg forvist du har fornummet.
Hjørdis
Ja, een Gang, – {
een
}kun een eneste; – det var hin
Nat da Gunnar sad hos mig i Buret, –
han krystede mig i Favn saa Brynjen brast
– og da – da –!
Nat da Gunnar sad hos mig i Buret, –
han krystede mig i Favn saa Brynjen brast
– og da – da –!
Dagny
(udbrydende.)
Hvad! Sigurd –!
Hjørdis
Sigurd, – hvo taler om Sigurd? Jeg nævnte
Gunnar, – hin Nat da Kvinderovet –
Gunnar, – hin Nat da Kvinderovet –
Hjørdis
Det var den eneste Gang, – aldrig, aldrig si-
den! Jeg tænkte jeg var slagen med Trold-
dom; thi at Gunnar saa kunde favne
en Kvinde, det – (standser og seer paa Dagny)
er du syg, mig tykkes du bliver bleg og
rød.
den! Jeg tænkte jeg var slagen med Trold-
dom; thi at Gunnar saa kunde favne
en Kvinde, det – (standser og seer paa Dagny)
er du syg, mig tykkes du bliver bleg og
rød.
Dagny
.Vist ikke, vist ikke!
Hjørdis
(uden at agte paa hende.)
Nei, i lystig Ledingsfærd skulde jeg gaaet,
det havde været bedre for mig, og – kanhæn-
de, for os alle! Det havde været et Liv, fuldt
og rigt! Undres du ikke, Dagny, ved at finde
mig levende her, – ræddes du ikke ved at være
i Enrum med mig i Stuen{?} nu da det er
mørkt, – faaer du ikke de Tanker at jeg maa
være dø{g}d i den lange Tid og at det er
en Gjenganger som her staaer hos dig!
det havde været bedre for mig, og – kanhæn-
de, for os alle! Det havde været et Liv, fuldt
og rigt! Undres du ikke, Dagny, ved at finde
mig levende her, – ræddes du ikke ved at være
Faksimile
i Enrum med mig i Stuen{?} nu da det er
mørkt, – faaer du ikke de Tanker at jeg maa
være dø{g}d i den lange Tid og at det er
en Gjenganger som her staaer hos dig!
Dagny
.Kom, lad os gaa – til de Andre.
Hjørdis
(tager hende i Armen.)
Nei bliv! Skjønner du det, Dagny, – at et Menne-
ske kan leve efterat have siddet her i fem
Nætter?
ske kan leve efterat have siddet her i fem
Nætter?
Dagny
.Fem Nætter?
Hjørdis
.Her nordpaa er hver Nat en Vinter lang.
(rask, med forandret Udtryk.) Tro ellers ik-
ke Andet end at her er vakkert nok!
Du skal see Syner her, som du aldrig har
seet i Englands Kongsgaarde; vi vil være sam-
men som Søstre den Tid du gjæster mig.
Ned til Havet skal du vi gaa naar Uveiret
ret begynder igjen; du skal see Bølgerne flyve
mod Land som vilde, hvidmankede Heste, –
og saa Hvalerne langt derude! De gaa mod hin-
anden som Kjæmper i Staal og Plade! Ha,
hvilken Lyst at sidde som Hexekvinde paa
Hvalens Ryg, at ride foran Snækken, væk-
ke Uveir og lokke Mændene i Dybet ved fagre
Galdrekvad!
(rask, med forandret Udtryk.) Tro ellers ik-
ke Andet end at her er vakkert nok!
Faksimile
Du skal see Syner her, som du aldrig har
seet i Englands Kongsgaarde; vi vil være sam-
men som Søstre den Tid du gjæster mig.
Ned til Havet skal du vi gaa naar Uveiret
ret begynder igjen; du skal see Bølgerne flyve
mod Land som vilde, hvidmankede Heste, –
og saa Hvalerne langt derude! De gaa mod hin-
anden som Kjæmper i Staal og Plade! Ha,
hvilken Lyst at sidde som Hexekvinde paa
Hvalens Ryg, at ride foran Snækken, væk-
ke Uveir og lokke Mændene i Dybet ved fagre
Galdrekvad!
Dagny
.O fy, Hjørdis, hvor kan du tale saa!
Hjørdis
.Kan du kvæde Galder, Dagny?
Faksimile
Dagny
(med Afsky.)
Jeg!
Hjørdis
.Ja, jeg tænkte det; – hvormed lokkede du da Si-
gurd?
gurd?
Dagny
.Skjændigt taler du mig til; jeg vil gaa!
Hjørdis
(holder hende tilbage.)
Fordi jeg skjæmter! Nei, hør kun videre!
Tænk dig, Dagny, at sidde om Kvælden her ved
Lugen og høre paa Draugen der græder i
Baadhuset, at sidde og vente og lytte paa
de døde Mænds Hjemfærd, – thi her nordpaa,
her maa de forbi! Det er de djerve Mænd
der faldt i Strid, de stærke Kvinder der
ikke fristede Livet feigt som du og jeg;
i Storm og Uveir suse de gjennem Luften
paa sorte Heste, med ringlende Bjælder!
(slaaer Armene om hende og trykker hende
vildt op til sig.) Ha, tænk dig, Dagny,
at fare den sidste Færd paa saa god en
Ganger!
Tænk dig, Dagny, at sidde om Kvælden her ved
Lugen og høre paa Draugen der græder i
Baadhuset, at sidde og vente og lytte paa
de døde Mænds Hjemfærd, – thi her nordpaa,
her maa de forbi! Det er de djerve Mænd
der faldt i Strid, de stærke Kvinder der
ikke fristede Livet feigt som du og jeg;
Faksimile
i Storm og Uveir suse de gjennem Luften
paa sorte Heste, med ringlende Bjælder!
(slaaer Armene om hende og trykker hende
vildt op til sig.) Ha, tænk dig, Dagny,
at fare den sidste Færd paa saa god en
Ganger!
Dagny
(idet hun river sig løs.)
Hjørdis, Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.]! Slip! Jeg vil ikke høre
paa dig!
paa dig!
Hjørdis
(leende.)
Veeg er du af Sind og let at skræmme!
2den Scene.
De Forrige. Gunnar kommer fra Baggrun-
den med Sigurd og Thorolf.
den med Sigurd og Thorolf.
Gunnar
.Ja, forsandt, nu ere mine Kaar de bedste
jeg veed; dig, Sigurd, min ærlige, bolde Bro-
der har jeg fundet igjen fuldt saa trofast
som før; jeg har Ørnulfs { <...> }Ætling under
mit Tag og Gubben selv følger snart efter –
ei saa?
Faksimile
jeg veed; dig, Sigurd, min ærlige, bolde Bro-
der har jeg fundet igjen fuldt saa trofast
som før; jeg har Ørnulfs { <...> }Ætling under
mit Tag og Gubben selv følger snart efter –
ei saa?
Thorolf
Det lovede han.
Gunnar
.Saa fattes mig kun at liden Egil sad
hjemme.
hjemme.
Thorolf
.Du har nok Gutten kjær; thi du nævner
ham saa tit!
ham saa tit!
Gunnar
.Det har jeg; han er jo den eneste, – og fager
og vennesæl vil han blive.
og vennesæl vil han blive.
Faksimile
Hjørdis
Dog ingen Kjæmpe.
Gunnar
.Nu, nu, – det skal du ikke sige.
Sigurd
.Men at du skikkede ham fra dig!
Gunnar
.Gid jeg ikke havde gjort det; (halvsagte)
men, Sigurd, det veed du nok, – feig bliver
stundom den Mand der har En kjær over
alle Ting. Faa Mænd havde jeg paa Gaar-
den og Ingen af os kunde være trygge
paa Livet da det rygtedes at Ørnulf
lagde til Landet med Hærskib.
men, Sigurd, det veed du nok, – feig bliver
stundom den Mand der har En kjær over
alle Ting. Faa Mænd havde jeg paa Gaar-
den og Ingen af os kunde være trygge
paa Livet da det rygtedes at Ørnulf
lagde til Landet med Hærskib.
Hjørdis
.Thorolf
Og det er –?
Hjørdis
Hæder og Rygte blandt Mænd.
Gunnar
.Hjørdis!
Sigurd
.Ei skal det siges Gunnar paa at han
har forspildt sin Hæder ved denne
Gjerning.
har forspildt sin Hæder ved denne
Gjerning.
Gunnar
(strængt.)
Det lykkes Ingen at ægge mig mod
Ørnulfs Frænder.
Ørnulfs Frænder.
Hjørdis
[HIS: Strek over ø mangler.]
(smilende)
Sigurd
.Ja, naar det styres med Kløgt.
Hjørdis
.Godt! jeg vil ogsaa styre mit Skib med
Kløgt og skal vel komme did jeg ønsker.
(gaaer op i Stuen.)
Kløgt og skal vel komme did jeg ønsker.
Dagny
(sagte og urolig.)
Sigurd! lad os fare herfra – endnu i Kvæld!
Sigurd
.Nu er det forsildig; det var dig selv som –
Dagny
Dengang havde jeg Hjørdis kjær; men
nu, – jeg har hørt Ord af hende, som
jeg ræddes ved at tænke paa.
nu, – jeg har hørt Ord af hende, som
jeg ræddes ved at tænke paa.
3die Scene.
Faksimile
De Forrige.
˹Sigurds˺
Gunnars
Mænd samt an-
dre Gjæster, Mænd og Kvinder, Hus-
karle og Terner fra Baggrunden.
dre Gjæster, Mænd og Kvinder, Hus-
karle og Terner fra Baggrunden.
Gunnar
.Nu ti{
t
}l Drikkebordet! Min fornemste Gjæst,
Ørnulf fra Fjordene kommer siden; det
har Thorolf tilsagt mig.
Ørnulf fra Fjordene kommer siden; det
har Thorolf tilsagt mig.
Hjørdis
(til Husfolkene.)
Lad Øl og Mjød bæres om, saa løses
Tungen og Sindet gjøres freidigt.
Tungen og Sindet gjøres freidigt.
(Gunnar fører Sigurd til Høisædet til Høire,
Dagny sætter sig ved Sigurds høire Side, Hjør-
dis ligeoverfor ham paa den anden Side af
samme Bord. Thorolf anvises Plads paa sam-
me Maade ved det andet Bord og sidder
altsaa ligefor Gunnar som sætter sig i det
store Høisæde til Venstre. De Øvrige tage Plads
paa Bænkene opad mod Baggrunden. Det
bemærkes at da Hjørdis og Thorolf sidde foran
paa Enden af Bænkene saa kunne de med
Lethed vende sig om mod hinanden naar
saadant under det Følgende[HIS: Strek over ø mangler.] { <...> }fornødiges.)
Dagny sætter sig ved Sigurds høire Side, Hjør-
dis ligeoverfor ham paa den anden Side af
samme Bord. Thorolf anvises Plads paa sam-
me Maade ved det andet Bord og sidder
altsaa ligefor Gunnar som sætter sig i det
Faksimile
store Høisæde til Venstre. De Øvrige tage Plads
paa Bænkene opad mod Baggrunden. Det
bemærkes at da Hjørdis og Thorolf sidde foran
paa Enden af Bænkene saa kunne de med
Lethed vende sig om mod hinanden naar
saadant under det Følgende[HIS: Strek over ø mangler.] { <...> }fornødiges.)
Hjørdis
(efter en Pause.)
Skjelden hændes at saa mange djerve Mænd
sidde sammen som nu ikvæld i Stuen
her. Godt vilde det derfor sømme sig at
øve den gamle Morskab. Lad hver Mand
nævne sine Bedrifter, saa maa Alle
dømme sig imellem hvo der er den
ypperste.
sidde sammen som nu ikvæld i Stuen
her. Godt vilde det derfor sømme sig at
øve den gamle Morskab. Lad hver Mand
nævne sine Bedrifter, saa maa Alle
dømme sig imellem hvo der er den
ypperste.
Gunnar
.Hjørdis
.Ikke tænkte jeg at Gunnar Herse var ræd!
Sigurd
.Det tænker forvist Ingen; men seent bleve
vi færdige skulde vi nævne vore vore
Bedrifter, saa Mange vi her ere. Fortæl
os heller, Gunnar, om din Bjarmelandsreise,
det er fuldgod Bedrift at fare saa langt
nord og gjerne høre vi paa dig.
vi færdige skulde vi nævne vore vore
Bedrifter, saa Mange vi her ere. Fortæl
os heller, Gunnar, om din Bjarmelandsreise,
det er fuldgod Bedrift at fare saa langt
nord og gjerne høre vi paa dig.
Hjørdis
Bjarmelandsreisen er Farmands Idræt og li-
det sømmelig at nævne mellem Kjæmper.
Nei, begynd du, Sigurd! Hvis jeg ikke skal
tænke at du nødig hører min Husbond
prises, saa begynd! Sig frem, nævn den
Daad du har øvet, og som du høiest skatter.
det sømmelig at nævne mellem Kjæmper.
Nei, begynd du, Sigurd! Hvis jeg ikke skal
tænke at du nødig hører min Husbond
prises, saa begynd! Sig frem, nævn den
Faksimile
Daad du har øvet, og som du høiest skatter.
Sigurd
.Nu, siden du tvinger mig, faaer det vel saa
være. Det er da at nævne at jeg laa i Viking
under Ørkenø; der kom Fiender imod
os, men vi ryddede Skibene og jeg stred
alene mod otte Mænd.
være. Det er da at nævne at jeg laa i Viking
under Ørkenø; der kom Fiender imod
os, men vi ryddede Skibene og jeg stred
alene mod otte Mænd.
Hjørdis
God var den Daad; men var du fuldt rustet?
Sigurd
.Fuldt rustet; med Øxe, Spyd og Skjold.
Hjørdis
God var Daaden endda. Nu maa du, min
Husbond, nævne hvad der tykkes dig hæder-
ligst af dine Bedrifter.
Husbond, nævne hvad der tykkes dig hæder-
ligst af dine Bedrifter.
Gunnar
.Faksimile
Jeg vog to Bersærker som havde røvet et Han-
delsskib, derpaa sendte jeg de fangne Hærm
Farmænd hjem og gav dem Skibet frit u-
den Løsepenge. Kongen i England tyktes
godt om den Bedrift, sagde jeg havde handlet
hæderligt og gav mig Tak og gode Gaver
derfor.
delsskib, derpaa sendte jeg de fangne Hærm
Farmænd hjem og gav dem Skibet frit u-
den Løsepenge. Kongen i England tyktes
godt om den Bedrift, sagde jeg havde handlet
hæderligt og gav mig Tak og gode Gaver
derfor.
Hjørdis
Forsandt, Gunnar, bedre Bedrift kunde du dog
nævne.
nævne.
Gunnar
. (hæftig.)
Jeg roser mig ikke af anden Bedrift! Siden
jeg sidst foer fra Island har jeg levet i Fred
og drevet Farmandsfærd. Der skal ikke
nævnes mere herom!
jeg sidst foer fra Island har jeg levet i Fred
og drevet Farmandsfærd. Der skal ikke
nævnes mere herom!
Gunnar
.Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.]! ti, jeg byder dig –!
Hjørdis
.Sigurd stred mod otte Mænd og var fuldt
rustet, – Gunnar gik til mit Bur ved mørk
Nat, fældte Bjørnen som havde tyve Mands
Styrke, og bar dog kun et kort Saxsværd
i Haanden.
rustet, – Gunnar gik til mit Bur ved mørk
Nat, fældte Bjørnen som havde tyve Mands
Styrke, og bar dog kun et kort Saxsværd
i Haanden.
Gunnar
(i stærkt Oprør.)
Kvinde! Ikke et Ord mere!
Dagny
(sagte)
Sigurd! vil du taale –!
Sigurd
(ligesaa.)
Vær rolig!
Faksimile
Hjørdis
(til de Øvrige.)
Og nu, I djærve gjæve Mænd! Hvo er djervest
Sigurd eller Gunnar?
Sigurd eller Gunnar?
Gunnar
.Stille!
Hjørdis
Sig frem; det kræves medrette!
En gammel Mand
(blandt Gjæsterne)
Skal Sandhed siges, saa er Gunnars Daad yp-
perligere end Alt hvad Mænd har øvet.
Gunnar er den djærveste Helt og dernæst
Sigurd!
perligere end Alt hvad Mænd har øvet.
Gunnar er den djærveste Helt og dernæst
Sigurd!
Gunnar
(med et Blik over Bordet)
Ha, Sigurd, Sigurd! ifald du vidste –!
Dagny
(sagte)
Det er formeget – selv for en Ven!
Faksimile
Sigurd
.Ti, min Hustru! (høit til de Øvrige)
{
<...>
}Ja visselig
er Gunnar den hæderligste af alle Mænd,
og det vilde jeg holde ham for til min sid-
ste Dag om han saa aldrig havde øvet hin
Daad; thi den agter jeg mindre høit end I.
er Gunnar den hæderligste af alle Mænd,
og det vilde jeg holde ham for til min sid-
ste Dag om han saa aldrig havde øvet hin
Daad; thi den agter jeg mindre høit end I.
Hjørdis
.Der taler Misundelsen af dig, Sigurd Viking!
Sigurd
Storlig feiler du nu! (venligt til Gunnar,
idet han drikker ham til over Bordet) Hil
dig, ædle Gunnar, – fast skal vort Venskab staa,
hvo der end prøver paa at bryde det.
idet han drikker ham til over Bordet) Hil
dig, ædle Gunnar, – fast skal vort Venskab staa,
hvo der end prøver paa at bryde det.
Hjørdis
.Det prøver Ingen, saavidt jeg veed!
Sigurd
.Faksimile
Sig ikke det; fast kunde jeg fristes til at tro, du
bød os hid til Drikkegildet for at vække Ufred.
bød os hid til Drikkegildet for at vække Ufred.
Hjørdis
Det ligner dig, Sigurd! nu er du vred fordi
du ikke maa gjælde for den ypperste Mand
i Laget.
du ikke maa gjælde for den ypperste Mand
i Laget.
Sigurd
.Altid har jeg agtet Gunnar høiere end mig
selv.
selv.
Hjørdis
.Nu ja, – bagefter Gunnar er jo ogsaa en god
Plads, – og (med et Sideblik til Thorolf) havde
Ørnulf været her, saa kunde han faaet
det tredie Sæde.
Plads, – og (med et Sideblik til Thorolf) havde
Ørnulf været her, saa kunde han faaet
det tredie Sæde.
Thorolf
.Da kom Jøkul, din Fader, til at bænkes
langt nede, thi han maatte dog bukke under
for Ørnulf!
Faksimile
langt nede, thi han maatte dog bukke under
for Ørnulf!
(Den følgende Ordvexling føres fra begge Sider under
stigende men dog undertrykt Ophidselse.)
stigende men dog undertrykt Ophidselse.)
Hjørdis
.Det skal du dog ikke sige! Ørnulf er jo
Skjald og der mumles om at ˹han˺ har prist
sig selv for større Bedrifter end han har
øvet.
Skjald og der mumles om at ˹han˺ har prist
sig selv for større Bedrifter end han har
øvet.
Thorolf
.Da {v}Vee den, der mumler
˹om˺
og
Sligt saa høit
at det kommer for mine Øren.
at det kommer for mine Øren.
Hjørdis
Vilde du hævne det?
Thorolf
Ja, saa det skulde spørges langveis!
Faksimile
Hjørdis
.Saa vil jeg drikke et Bæger paa at du først
maa faa Skjæg paa Hagen.
maa faa Skjæg paa Hagen.
Thorolf
.Selv skjægløs Karl er for god til at mund-
hugges med Kvinder!
hugges med Kvinder!
Hjørdis
.Men for veeg til at slaaes med Mænd,
det var derfor din Fader lod dig ligge i
Gruen hjemme paa Island medens
dine Brødre foer i Hærfærd!
det var derfor din Fader lod dig ligge i
Gruen hjemme paa Island medens
dine Brødre foer i Hærfærd!
Thorolf
.Ilde var det at han ikke holdt ligesaa
godt Øie med dig, thi saa havde du
ikke faret som hærtagen Kvinde fra
Landet!
godt Øie med dig, thi saa havde du
ikke faret som hærtagen Kvinde fra
Landet!
Faksimile
Gunnar
og Sigurd
.Thorolf!
Dagny
(paa samme Tid.)
Min Broder!
Hjørdis
(sagte og bævende af Forbit-
trelse)
Ha, bi – bi kun!
Thorolf
. (rækker Gunnar Haanden)
Vær ikke vred, Gunnar! – Onde Ord faldt
mig paa Tungen, men din Hustru æggede
mig.
mig paa Tungen, men din Hustru æggede
mig.
Dagny
(sagte og bedende.)
Fostersøster![HIS: Lav s rettet til høy s.]
saasandt[HIS: Lav s rettet til høy s.] du nogentid har havt
mig kjær saa væk ingen Strid!
mig kjær saa væk ingen Strid!
Hjørdis
.Gunnar
(der har talt sagte
med Thorolf)
Du er en brav Gut! (rækker ham et Sværd
som hænger ved Høisædet) Der, Thorolf,
der har du en god Gave. Brug den vel
og lad os være Venner!
som hænger ved Høisædet) Der, Thorolf,
der har du en god Gave. Brug den vel
og lad os være Venner!
Hjørdis
.Ikke skulde du give dine Vaaben bort,
Gunnar, thi saa vil Folk sige at du kun
skiller dig ved de Ting du ikke selv har
Brug for.
Gunnar, thi saa vil Folk sige at du kun
skiller dig ved de Ting du ikke selv har
Brug for.
Thorolf
(som imidlertid har un-
dersøgt Sværdet)
Tak for Gaven, Gunnar;
i uhæderlig Færd skal den aldrig svinges![HIS: Lav s rettet til høy s.]
i uhæderlig Færd skal den aldrig svinges![HIS: Lav s rettet til høy s.]
Gunnar
.Hjørdis!
Hjørdis
. (vedblivende.)
Men hæng det heller ikke paa din Faders
Stuevæg, thi der hænger det hos uhæderlige
Mænds Vaaben.
Stuevæg, thi der hænger det hos uhæderlige
Mænds Vaaben.
Thorolf
Sandt nok, Hjørdis, – din Faders Øxe og
Skjold har hængt der i mange Aar.
Skjold har hængt der i mange Aar.
Hjørdis
(tvinger sig.)
At Ørnulf vog min Fader, – den Bedrift fø-
rer du altid i Munden; men m{ <...> }æler
Rygtet sandt, saa er Gjerningen ikke saa
hæderlig som du tænker.
rer du altid i Munden; men m{ <...> }æler
Rygtet sandt, saa er Gjerningen ikke saa
hæderlig som du tænker.
Faksimile
Thorolf
.Hvad Rygte taler du om?
Hjørdis
(smilende.)
Jeg tør ikke nævne det; thi du vilde blive
vred derover.
vred derover.
Thorolf
Saa ti, det seer jeg helst! (vender sig fra hende.)
Hjørdis
.Nu, det kan jo ogsaa gjerne siges. Er det sandt,
Thorolf, at din Fader sad tre Nætter i Kvinde-
stak hos Gyvren i Smalserhorn og kogte Sejd
før han turde gaa til Holmgang med Jø-
kul?
Thorolf, at din Fader sad tre Nætter i Kvinde-
stak hos Gyvren i Smalserhorn og kogte Sejd
før han turde gaa til Holmgang med Jø-
kul?
(Alle reise sig; stærk Bevægelse blandt Gjæsterne)
Gunnar
, Sigurd
og Dagny
!.Hjørdis!
Faksimile
Thorolf
(i høieste Forbittrelse.)
Saa arg en Løgn har du aldrig spurgt om
Ørnulf fra Fjordene! Det har du selv digtet;
thi giftig, som du, maa den være der kan
finde paa Sligt! Den værste Udaad nogen
Mand kan øve, har du her paasagt min
Fader! (kaster Sværdet fra sig) Der, Gunnar,
der har du Gaven igjen; ingen Skjænk
tager jeg med fra det Hus hvor min
Fader er forhaanet!
Ørnulf fra Fjordene! Det har du selv digtet;
thi giftig, som du, maa den være der kan
finde paa Sligt! Den værste Udaad nogen
Mand kan øve, har du her paasagt min
Fader! (kaster Sværdet fra sig) Der, Gunnar,
der har du Gaven igjen; ingen Skjænk
tager jeg med fra det Hus hvor min
Fader er forhaanet!
Gunnar
.Thorolf! saa hør dog!
Thorolf
.Lad mig gaa! Men see dig for skulde baa-
de du og Hjørdis; thi min Fader har i
denne Stund den i sin Vold, som er eder
dyrest af Alle!
de du og Hjørdis; thi min Fader har i
denne Stund den i sin Vold, som er eder
Faksimile
dyrest af Alle!
Hjørdis
(studsende)
Din Fader har –
Gunnar
(med et Udraab)
Hvad siger du!
Sigurd
(hæftigt.)
Hvor er Ørnulf?
Thorolf
(med Haanlatter)
Sønderpaa! – Med mine Brødre!
Gunnar
.Sønderpaa!
Hjørdis
(udbrydende)
Gunnar! – Ørnulf har dræbt Egil, vor
Søn!
Søn!
Gunnar
.Sigurd
.Gunnar, Gunnar, – hør mig!
Gunnar
.Sig frem ifa{
<...>
}ld du agter dit Liv!
Thorolf
.Du skræmmer mig ikke! Vent til min
Fader kommer; Nidstang skal han reise
mod min Faders Gunnars Gaard! Men
du, Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.], glæd dig imens ved de
Ord jeg hørte idag: «Før det kvældes skal
Gunnar Herse og hans Hustru ikke have
nogen Afkom at rose sig af!»
(gaaer ud i Baggrunden.)
Fader kommer; Nidstang skal han reise
mod min Faders Gunnars Gaard! Men
du, Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.], glæd dig imens ved de
Ord jeg hørte idag: «Før det kvældes skal
Gunnar Herse og hans Hustru ikke have
nogen Afkom at rose sig af!»
Gunnar
(i dybeste Smærte.)
Dræbt, – dræbt!.. Min liden Egil dræbt!
Faksimile
Hjørdis
(vildt)
Og du – du lader ham gaa! ˹Lader Egil, din Ætling, ligge uhævnet! –˺ Hvermands Niding
skal du være ifald – –
skal du være ifald – –
Gunnar
. (ude af sig selv.)
Et Sværd –! En Øxe! – Det er det sidste Bud
han bringer! (griber en Øxe fra en af de Om-
staaende og iler ud.)
han bringer! (griber en Øxe fra en af de Om-
staaende og iler ud.)
Sigurd
(vil følge efter)
Gunnar!
˹styr˺
besind
dig!
Hjørdis
(holder ham tilbage)
Bliv, – bliv! Mændene vil skille dem – jeg
kjender Gunnar!
kjender Gunnar!
(Et Udraab høres fra Mængden der er stimlet
{ <...> }sammen ved Udgangen.)
{ <...> }sammen ved Udgangen.)
Sigurd
og Dagny
.Hvad er det!
Faksimile
En Stemme blandt Mængden
.Thorolf faldt!
Sigurd
.Thorolf! ha, slip!
Dagny
.Min Broder! O, min Broder!
(Sigurd vil ile ud, idetsamme skilles Mængden
ad, Gunnar træder ind og kaster Øxen fra
sig ved Døren.)
ad, Gunnar træder ind og kaster Øxen fra
sig ved Døren.)
4de Scene.
De Forrige (undtagen Thorolf.)
Gunnar
.Nu er det gjort! Egil er hævnet!
Sigurd
.Vel dig, ifald du ikke har været for
rap paa Haanden.
rap paa Haanden.
Faksimile
Gunnar
Kanhænde, kanhænde! men Egil! – Egil –
min fagre Gut!
min fagre Gut!
Hjørdis
Væbne os maa vi nu og søge Hjælp hos vo-
re Venner; thi Thorolf har mange Eftermaals-
mænd.
re Venner; thi Thorolf har mange Eftermaals-
mænd.
Gunnar
(mørk.)
Selv vil han blive sin værste Hævner; han
vil staa mig for Sindet Nat og Dag.
vil staa mig for Sindet Nat og Dag.
Hjørdis
Thorolf fik sin Løn. For Frænders Færd maa
Frænder lide.
Frænder lide.
Gunnar
.Vel sandt; men det veed jeg, at jeg var
gladere i Hu før Drabet.
gladere i Hu før Drabet.
Faksimile
Hjørdis
.Blodnatten er altid den værste, – naar den
er over, saa gaaer det nok. Ved skjændig List
har Ørnulf fremmet sin Hævn; i aaben
Strid vilde han ikke gaa mod os, lod som
han var forligeligt sindet og falder saa over
vort værgeløse Barn! Ha, jeg saa mere
grandt end I, jeg tænkte nok at Ørnulf
var ond og underfundig; vel havde jeg
Aarsag til at ægge dig mod ham og al
hans falske Æt!
er over, saa gaaer det nok. Ved skjændig List
har Ørnulf fremmet sin Hævn; i aaben
Strid vilde han ikke gaa mod os, lod som
han var forligeligt sindet og falder saa over
vort værgeløse Barn! Ha, jeg saa mere
grandt end I, jeg tænkte nok at Ørnulf
var ond og underfundig; vel havde jeg
Aarsag til at ægge dig mod ham og al
hans falske Æt!
Gunnar
(ophidset.)
Det havde du! Ringe er min Hævn at
regne mod Ørnulfs Udaad. Han mi-
stede Thorolf, men har dog sex Sønner i-
gjen, og jeg ingen – ingen!
regne mod Ørnulfs Udaad. Han mi-
stede Thorolf, men har dog sex Sønner i-
gjen, og jeg ingen – ingen!
Faksimile
En Huskarl
(ilsomt fra Baggrunden.)
Ørnulf fra Fjordene kommer!
Gunnar
.Ørnulf!
Hjørdis
og flere Mænd
.Til Vaaben! til Vaaben!
Dagny
(paa samme Tid.)
Min Fader!
Sigurd
(pludselig greben af en Anelse.)
Ørnulf – ha, Gunnar, Gunnar!
Gunnar
(drager Sværdet)
Op alle Mænd! Hævn over Egils Bane!
5te Scene.
De Forrige. Ørnulf kommer ind med
Egil paa Armen.
Egil paa Armen.
Ørnulf
.Her har I liden Egil igjen!
Alle
(mellem hverandre.)
Egil! Egil lever!
Gunnar
(lader Sværdet falde.)
Vee mig, hvad har jeg gjort!
Dagny
O, Thorolf, min Broder!
Sigurd
.Jeg tænkte det nok!
Ørnulf
(sætter Egil ned.)
Der, Gunnar, har du din vakkre Gut!
Egil
Fader, – Ørnulf vilde ikke gjøre mig {
<...>
}Ondt, som
du sagde igaar da jeg reiste.
du sagde igaar da jeg reiste.
Faksimile
Ørnnulf
(til Hjørdis.)
Nu har jeg givet Bod for din Fader; nu tænker
jeg nok vi kan forliges.
jeg nok vi kan forliges.
Hjørdis
(med undertrykt Bevægelse.)
Kanhænde!
Gunnar
(ligesom opvaagnende)
Er det en hæslig Drøm der forvilder mig! Du –
du bringer Egil hjem!
du bringer Egil hjem!
Ørnulf
.Som du seer; men det maa du vide at han
har været Døden nær!
har været Døden nær!
Gunnar
.Det veed jeg.
Ørnulf
.Og glædes ikke mere over at han kommer!
Gunnar
.Faksimile
Var han kommen tidligere saa skulde jeg
glædet mig mere derover. Men – sig mig –
Alt, { <...> }hvad der er hændt.
glædet mig mere derover. Men – sig mig –
Alt, { <...> }hvad der er hændt.
Ørnulf
.Det er snart sagt; Kaare Bonde lagde onde
Raad op mod eder; – med andre Ugjernings-
mænd foer han sønderpaa efter Egil.
Raad op mod eder; – med andre Ugjernings-
mænd foer han sønderpaa efter Egil.
Gunnar
.Kaare! (for sig selv) Ha, nu
˹skjønner˺
fatter
jeg Thorolfs
Ord!
Ord!
Ørnulf
.Hans Færd kom mig for Øre; slig Udaad
maatte ikke øves mod eder. Bod for Jøkul
vilde jeg ikke give, og gjerne, Gunnar, havde
jeg fældet dig i Holmgang ifald saa skulde
være, men din Æt maatte jeg dog frede om˹; –˺
med mine Sønner foer jeg da efter Kaare.
maatte ikke øves mod eder. Bod for Jøkul
vilde jeg ikke give, og gjerne, Gunnar, havde
jeg fældet dig i Holmgang ifald saa skulde
være, men din Æt maatte jeg dog frede om˹; –˺
Faksimile
med mine Sønner foer jeg da efter Kaare.
Sigurd
. (sagte)
En usalig Daad er her øvet.
Ørnulf
.Da jeg kom til, laa Egils Følgesvende[HIS: Strek over ø mangler.] bundne,
din Søn var alt i dine Uvenners Magt
og længe skulde de ikke have sparet ham.
Hed blev Kampen da! Hvassere Sværd-
hug har jeg aldrig skiftet; Kaare og to Mænd
flygtede op paa Landet, – de Andre hvile trygt
og vil være tunge at vække.
din Søn var alt i dine Uvenners Magt
og længe skulde de ikke have sparet ham.
Hed blev Kampen da! Hvassere Sværd-
hug har jeg aldrig skiftet; Kaare og to Mænd
flygtede op paa Landet, – de Andre hvile trygt
og vil være tunge at vække.
Gunnar
(i stærk Spænding)
Men du – du, Ørnulf!
Ørnulf
(mørk.)
Sex Sønner fulgte mig i Striden.
Ørnulf
Ingen!
Gunnar
. (forfærdet)
Ingen! (sagte) Og Thorolf, Thorolf!
(Dyb Bevægelse blandt Mængden. Hjørdis
synes at kjæmpe en stærk indre Kamp, Dagny
græder stille ved Høisædet[HIS: Strek over ø mangler.] tilhøire, Sigurd staaer
smærteligt bevæget hos hende.)
synes at kjæmpe en stærk indre Kamp, Dagny
græder stille ved Høisædet[HIS: Strek over ø mangler.] tilhøire, Sigurd staaer
smærteligt bevæget hos hende.)
Ørnulf
(efter en Pause)
Tungt er det at staa s
[HIS: Lav s rettet til høy s.]om en frodig Gran,
og saa at kvistes af i et eneste Uveir. – Dog,
Mand skal leve efter Mand; – ræk mig et
Horn, jeg vil drikke mine Sønners Minde.
(En af Sigurds Mænd bringer et Horn) Hil eder
der I nu ride, mine djerve Sønner! Kobber-
portene skal ikke slaa i paa eders Hæle, thi
I komme til Hallen med mange Mænds
Følge! (drikker og giver Hornet fra sig.) – Og nu
hjem til Island; Ørnulfs Heltefærd er
forbi; det gamle Træ har kun een grøn
Green igjen, og den maa fredes om. Hvor
er Thorolf?
og saa at kvistes af i et eneste Uveir. – Dog,
Mand skal leve efter Mand; – ræk mig et
Horn, jeg vil drikke mine Sønners Minde.
(En af Sigurds Mænd bringer et Horn) Hil eder
der I nu ride, mine djerve Sønner! Kobber-
Faksimile
portene skal ikke slaa i paa eders Hæle, thi
I komme til Hallen med mange Mænds
Følge! (drikker og giver Hornet fra sig.) – Og nu
hjem til Island; Ørnulfs Heltefærd er
forbi; det gamle Træ har kun een grøn
Green igjen, og den maa fredes om. Hvor
er Thorolf?
Egil
(til sin Fader)
Ja viis mig Thorolf! Ørnulf har sagt han skal
{ <...> }skal skjære et Skib til mig med mange,
mange Hærmænd i Stavnen.
{ <...> }skal skjære et Skib til mig med mange,
mange Hærmænd i Stavnen.
Ørnulf
Prise maa jeg alle gode Vætter at ikke Thor-
olf fulgte med; thi hvis ogsaa han – –
nei, saa stærk jeg end er, det havde faldet
mig for tungt at bære. Men hvi kommer
han ikke; altid var han før den Første til
at møde sin Fader, – thi det tyktes os begge
som vi ikke kunde leve hinanden en Dag
foruden!
olf fulgte med; thi hvis ogsaa han – –
nei, saa stærk jeg end er, det havde faldet
mig for tungt at bære. Men hvi kommer
Faksimile
han ikke; altid var han før den Første til
at møde sin Fader, – thi det tyktes os begge
som vi ikke kunde leve hinanden en Dag
foruden!
Gunnar
.Ørnulf, Ørnulf!
Ørnulf
(med stigende Uro.)
Tause staae I Alle i Stuen, det seer jeg nu; –
hvad fattes – hvor er Thorolf!
hvad fattes – hvor er Thorolf!
Dagny
.O, Sigurd, Sigurd, – det bliver ham det Tungeste.
Gunnar
(kjæmpende med sig selv.)
Gubbe! – Nei – – og dog, det kan jo ikke dølges!
Ørnulf
.Min Søn! Hvor er han!
Ørnulf
Dræbt! Thorolf? – Thorolf? Ha, du lyver!
Gunnar
.Jeg gav mit varmeste Hjerteblod for at vi-
de ham ilive.
de ham ilive.
Hjørdis
. (til Ørnulf)
Selv er Thorolf Skyld i det som hændte;
med mørke Taler gav han tilkjende at du
var falden over Egil og havde dræbt ham, –
halvt i Ufred skiltes vi sidst fra hveran-
dre, du har før voldt Mandefald i min
Æt, – og, foruden det, – som en kaadmundet
Svend sad Thorolf ved Gildet, han ægge-
des ved Skjemt og gav mange onde Ord
fra sig, først da var det at Gunnar har-
medes, først da bar han Vaaben paa din
Søn; vel skulde jeg mene han havde
skjellig Aarsag dertil.
med mørke Taler gav han tilkjende at du
var falden over Egil og havde dræbt ham, –
halvt i Ufred skiltes vi sidst fra hveran-
dre, du har før voldt Mandefald i min
Æt, – og, foruden det, – som en kaadmundet
Svend sad Thorolf ved Gildet, han ægge-
des ved Skjemt og gav mange onde Ord
fra sig, først da var det at Gunnar har-
Faksimile
medes, først da bar han Vaaben paa din
Søn; vel skulde jeg mene han havde
skjellig Aarsag dertil.
Ørnulf
(rolig)
Det kjendes paa dig at du er en Kvinde;
thi du bruger mange Ord. Hvortil det?
Er Thorolf dræbt, saa er hans Saga ude. –
thi du bruger mange Ord. Hvortil det?
Er Thorolf dræbt, saa er hans Saga ude. –
Egil
Naar Thorolf er dræbt, saa faaer jeg ingen Hær-
mænd.
mænd.
Ørnulf
.Nei, Egil, – nu har vi mistet vore Hærmænd,
baade du og jeg. (til Hjørdis) Din Fader kvad:
baade du og jeg. (til Hjørdis) Din Fader kvad:
«Jøkuls Æt skal Jøkuls Bane
Volde Vee paa alle Veie»,
Godt har du nu sørget for at hans Ord kan sandes!
Faksimile
Gunnar
.Ørnulf, vel veed jeg at ikke alt mit Gods
kunde veie Tabet op, men kræv af mig hvad
du vil –
kunde veie Tabet op, men kræv af mig hvad
du vil –
Ørnulf
(strængt, afbrydende.)
Giv mig Thorolfs Lig, og lad mig gaa! Hvor
ligger han?
ligger han?
Gunnar
(peger taus mod Baggrunden.)
Ørnulf
(gjør et Par Skridt, men
vender sig og siger tordnende til Sigurd, Dagny
og Flere der deeltagende ville følge ham:)
Bliv! Tænker I at Ørnulf skal følges af
Sørgehuset som en klynkende Kvinde!
Bliv, siger jeg! Vel ˹aarker˺ magter jeg Thorolf alene.
(med rolig Kraft) Sønneløs gaaer jeg
herfra, men Ingen skal sige at han saa
mig bøiet.
(gaaer langsomt ud.)
Sørgehuset som en klynkende Kvinde!
Bliv, siger jeg! Vel ˹aarker˺ magter jeg Thorolf alene.
(med rolig Kraft) Sønneløs gaaer jeg
Faksimile
herfra, men Ingen skal sige at han saa
mig bøiet.
6te Scene.
De Forrige undtagen Ørnulf.
Hjørdis
Ja, lad ham gaa som han vil! Mandstærke
trænge vi ikke til at være, om han kommer
med Ufred igjen. Nu, Dagny, – nu tænker
jeg det er sidste Gang din Fader stævner
fra Island i sligt Ærinde!
trænge vi ikke til at være, om han kommer
med Ufred igjen. Nu, Dagny, – nu tænker
jeg det er sidste Gang din Fader stævner
fra Island i sligt Ærinde!
Sigurd
.O, skjændigt!
Dagny
.Forhaane ham kan du! Forhaane ham ef-
ter det som her er øvet!
ter det som her er øvet!
Faksimile
Hjørdis
.Er Gjerningen gjort saa skal den ogsaa prises.
Had og Hævn svor jeg Ørnulf imorges!
Jøkuls Drab kunde jeg glemme, alt Andet,
kun ikke at han skjændede mine Kaar;
Frilleviv kaldte han mig! er det saa, da
har jeg ingen Skam deraf; thi Gunnar
er nu mægtigere end din Fader, han er
ypperligere og mere navnkundig end Sigurd
din egen Husbond.
Had og Hævn svor jeg Ørnulf imorges!
Jøkuls Drab kunde jeg glemme, alt Andet,
kun ikke at han skjændede mine Kaar;
Frilleviv kaldte han mig! er det saa, da
har jeg ingen Skam deraf; thi Gunnar
er nu mægtigere end din Fader, han er
ypperligere og mere navnkundig end Sigurd
din egen Husbond.
Dagny
(i stærkt Oprør.)
Der feiler du, Hjørdis, – og ret nu skal
Alle vide at du lever { <...> }under feig Mands
Tag!
Alle vide at du lever { <...> }under feig Mands
Tag!
Sigurd
.Dagny! hvad vil du!
Faksimile
Gunnar
.Feig!
Hjørdis
.Vidløst taler du der!
Dagny
.Fordølges skal det ikke mere; jeg taug ind-
til du haanede min Fader og mine fald-
ne Brødre, jeg taug mens Ørnulf var in-
de, thi han skulde ikke høre at hans Søn
faldt for en Nidings Haand; men nu, –
priis aldrig Gunnar for hin Daad paa
Island, – thi Gunnar er feig! Sværdet,
som laa draget mellem dig og Ransman-
den, det hænger ved min Husbonds
Side, og Ringen, som du drog af din
Arm, den gav du til Sigurd, (drager
den af og holder den høit iveiret) her er den!
til du haanede min Fader og mine fald-
ne Brødre, jeg taug mens Ørnulf var in-
de, thi han skulde ikke høre at hans Søn
faldt for en Nidings Haand; men nu, –
priis aldrig Gunnar for hin Daad paa
Island, – thi Gunnar er feig! Sværdet,
som laa draget mellem dig og Ransman-
den, det hænger ved min Husbonds
Side, og Ringen, som du drog af din
Arm, den gav du til Sigurd, (drager
Faksimile
den af og holder den høit iveiret) her er den!
Hjørdis
(vildt)
Sigurd!
Mængden
.Sigurd, Sigurd øvede[HIS: Strek over ø mangler.] Daaden!
Hjørdis
(skjælvende af Sindsbe-
vægelse)
Han, – han! Gunnar˹,˺ er det
sandt!
sandt!
Gunnar
(med ædel Ro.)
Sandt er Alt, – kun ikke at jeg er feig!
Jeg er hverken feig eller Niding.
Jeg er hverken feig eller Niding.
Sigurd
(bevæget)
Det er du ikke, Gunnar! – Det har du al-
drig været. (til de Øvrige.) Afsted
mine Mænd! Afsted, herfra!
drig været. (til de Øvrige.) Afsted
mine Mænd! Afsted, herfra!
Dagny
. (ved Udgangen,
Faksimile
til Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.].)
Hvem er nu den ypperste Mand i
Laget, min Husbond eller din!
(gaaer ud med Sigurd og hans
Laget, min Husbond eller din!
Følge[HIS: Strek over ø mangler.].)
Hjørdis
(for sig selv.)
Nu har jeg kun een Gjerning igjen, –
kun een Daad at pønse <...> paa. Sigurd
eller jeg maa dø! –
kun een Daad at pønse <...> paa. Sigurd
eller jeg maa dø! –
Faksimile
Tredie Akt.
(Stuen hos Gunnar Herse. Det er Dag.)
1ste Scene.
Hjørdis (sidder tilhøire beskjæftiget med
at flætte en Buesnor.) (Strax efter) Gunnar
(fra Baggrunden.) –
at flætte en Buesnor.) (Strax efter) Gunnar
(fra Baggrunden.) –
Hjørdis
.Den er seig og stærk, – Kolven baade skarp
og tung, men hvor findes den Haand som –
– – forhaanet, forhaanet af ham, af Sigurd; –
jeg maa hade ham mere end Andre, det
mærker jeg godt, – men mange Dage skal ikke
gaa hen før jeg har – – ja, men Armen, Ar-
men som skal øve den Daad –
og tung, men hvor findes den Haand som –
– – forhaanet, forhaanet af ham, af Sigurd; –
jeg maa hade ham mere end Andre, det
mærker jeg godt, – men mange Dage skal ikke
gaa hen før jeg har – – ja, men Armen, Ar-
men som skal øve den Daad –
(Gunnar kommer taus og tankefuld.)
Faksimile
Hjørdis
(efter et kort Ophold.)
Hvor gaaer det dig, min Husbond?
Gunnar
.I{
d
}lde, Hjørdis; dette her fra igaar det
vil ikke ret glide ned, det ligger og tynger
mig for Hjertekulen.
vil ikke ret glide ned, det ligger og tynger
mig for Hjertekulen.
Hjørdis
.Gjør som jeg, tag dig til at virke Noget.
Gunnar
.Det maa jeg vel.
(Pause; Gunnar gaaer frem og tilbage, bliver
opmærksom og nærmer sig hende.)
opmærksom og nærmer sig hende.)
Gunnar
.Hvad gjør du der?
Hjørdis
Binder en Buesnor; det seer du nok.
Faksimile
Gunnar
.En Buesnor – af dit eget Haar!
Hjørdis
(smilende.)
Der avles Stordaad med hver Time nu-
omstunder; du vog min Fosterbroder
og jeg har bundet denne her siden Dag-
gry.
omstunder; du vog min Fosterbroder
og jeg har bundet denne her siden Dag-
gry.
Gunnar
.Hjørdis, Hjørdis!
Hjørdis
Hvad er det?
Gunnar
Hvor var du inat?
Hjørdis
.Inat?
Hjørdis
Det veed du?
Gunnar
.Jeg kunde ikke sove; det voldte mig
urolige Drømme dette – dette som hændte
med Thorolf; det bares mig for som han
kom – naa ja, jeg vaagnede, da hørtes
det som en fager, forunderlig Sang over
Huset; jeg stod op, glyttede paa Dø-
ren; herinde, her sad du ved Stokilden,
den brændte blaa og rød, du skjæftede
Pile og kvad Galder derover.
urolige Drømme dette – dette som hændte
med Thorolf; det bares mig for som han
kom – naa ja, jeg vaagnede, da hørtes
det som en fager, forunderlig Sang over
Huset; jeg stod op, glyttede paa Dø-
ren; herinde, her sad du ved Stokilden,
den brændte blaa og rød, du skjæftede
Pile og kvad Galder derover.
Hjørdis
Den Gjerning var nyttig; thi haardt er
Brystet som skal rammes idag.
Brystet som skal rammes idag.
Faksimile
Gunnar
.Jeg skjønner dig nok; du vil have Sigurd
fældet.
fældet.
Hjørdis
.Hm, – kan hænde.
Gunnar
.Det skeer dig aldrig til Villie. Med Sigurd
holder jeg Fred selv om vi ægges fra baade
Sider.
holder jeg Fred selv om vi ægges fra baade
Sider.
Hjørdis
.Mener du det?
Gunnar
.Det veed jeg!
Hjørdis
. (rækker ham Snoren.)
Sig mig, Gunnar, kan du løse den Knude
her. –
her. –
Faksimile
Gunnar
(forsøger det.)
Nei, den er flettet for fast og kunstigt.
Hjørdis
(reiser sig)
Nornens Spind er kunstigere flettet;
det kan du end mindre løse.
det kan du end mindre løse.
Gunnar
.Hvad deroppe er besluttet, kjender hverken
du eller jeg.
du eller jeg.
Hjørdis
.Men Et veed jeg dog vist, – at Sigurd
vil volde usalige Kaar for os Begge. –
Hvad tænker du paa?
vil volde usalige Kaar for os Begge. –
Hvad tænker du paa?
Gunnar
.Paa en Drøm jeg nylig havde. Det kom
mig for at jeg havde øvet det Værk du
nu kræver; Sigurd laa slagen paa Marken,
du stod hos og var saare bleg. Da sagde jeg:
«Er du nu glad, da det er gjort som du
vilde?» Men du lo og svarede: «Gladere
skulde jeg være ifald du, Gunnar, laa
der i Sigurds Sted!»
mig for at jeg havde øvet det Værk du
nu kræver; Sigurd laa slagen paa Marken,
Faksimile
du stod hos og var saare bleg. Da sagde jeg:
«Er du nu glad, da det er gjort som du
vilde?» Men du lo og svarede: «Gladere
skulde jeg være ifald du, Gunnar, laa
der i Sigurds Sted!»
Hjørdis
(med tvungen Latter.)
Ilde maa du kjende mig naar slig u-
vittig Drøm kan være dig hinderlig!
vittig Drøm kan være dig hinderlig!
Gunnar
.Hør mig, Hjørdis, jeg har tænkt paa man-
ge Ting siden igaar, og alt det vil jeg
nu sige dig. Det kan ikke længere vare ved
som hidtil, vi to ere lidet skikkede for hinan-
den; – for din Skyld ligger jeg i Ufred med
Kaare Bonde; dig var det som voldte at
der ei blev Forlig med Ørnulf, dig var det
som æggede Dagny saa at hun forhaanede
os Begge og nu vil du at jeg og Sigurd –
– nei nei, Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.], det skjønner jeg nok
vi to maa skilles.
ge Ting siden igaar, og alt det vil jeg
nu sige dig. Det kan ikke længere vare ved
som hidtil, vi to ere lidet skikkede for hinan-
den; – for din Skyld ligger jeg i Ufred med
Kaare Bonde; dig var det som voldte at
der ei blev Forlig med Ørnulf, dig var det
Faksimile
som æggede Dagny saa at hun forhaanede
os Begge og nu vil du at jeg og Sigurd –
– nei nei, Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.], det skjønner jeg nok
vi to maa skilles.
Hjørdis
.Skilles? Du tænker paa at –
Gunnar
.Døm om mig hvad du vil, – saa stor-
sindet er jeg dog at jeg ikke kan leve hos
dig efter det som igaar blev mig paasagt
for Alles Øren.
sindet er jeg dog at jeg ikke kan leve hos
dig efter det som igaar blev mig paasagt
for Alles Øren.
Hjørdis
Og derfor vil du –?
Gunnar
.Ruste mine Hærskibe og fare fra Landet.
Jeg vil igjen forhverve mig den Hæder,
som jeg nu har mistet fordi du var mig
kjærere end alle Ting i Verden. I Leding
farer jeg og kommer ikke hjem før jeg
har øvet Daad saa berømmelig at du
ikke længere skal blues ved mig.
Jeg vil igjen forhverve mig den Hæder,
Faksimile
som jeg nu har mistet fordi du var mig
kjærere end alle Ting i Verden. I Leding
farer jeg og kommer ikke hjem før jeg
har øvet Daad saa berømmelig at du
ikke længere skal blues ved mig.
Hjørdis
(eftertænksom)
Du farer fra Landet! Ja, ja – det tør vel
være bedst for os Begge.
være bedst for os Begge.
Gunnar
.Vi har ikke levet lykkelige sammen.
Hjørdis
. (mildere.)
Min er da Skylden.
Gunnar
.Nei min, og det har tynget mig
paa Sindet i lange, lange Tider.
Alt fra den Dag vi stævnede fra Island
skjønnede jeg at det ikke vilde gaa
godt med os. Dit Sind var stolt og
stærkt, der kom Tider da jeg fast ræd-
dedes for dig, – men, sælsomt nok, der-
ved var det mest at du blev mig saa
kjær; der stod en koglende Skræk af
dig, det bares mig for at du kunde
lokke mig til Udaad og at det vil-
de tykkes mig vel gjort alt det du
krævede. (tankefuld.) Ugrundeligt er
Nornens Raad; Sigurd skulde blevet
din Husbond.
paa Sindet i lange, lange Tider.
Alt fra den Dag vi stævnede fra Island
Faksimile
skjønnede jeg at det ikke vilde gaa
godt med os. Dit Sind var stolt og
stærkt, der kom Tider da jeg fast ræd-
dedes for dig, – men, sælsomt nok, der-
ved var det mest at du blev mig saa
kjær; der stod en koglende Skræk af
dig, det bares mig for at du kunde
lokke mig til Udaad og at det vil-
de tykkes mig vel gjort alt det du
krævede. (tankefuld.) Ugrundeligt er
Nornens Raad; Sigurd skulde blevet
din Husbond.
Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.]
(udbrydende.)
Sigurd!
Gunnar
.Ja, Sigurd. Nu er det Hadet som forblinder
dig ellers vilde du skatte ham bedre. Som Si-
gurd skulde jeg været, da kunde jeg gjort
dig Livet lysteligt og godt {.} ˹at bære.˺
Faksimile
dig ellers vilde du skatte ham bedre. Som Si-
gurd skulde jeg været, da kunde jeg gjort
dig Livet lysteligt og godt {.} ˹at bære.˺
Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.]
(i stærk men un-
dertrykt Bevægelse)
Og det – det mener
du Sigurd kunde gjort!
du Sigurd kunde gjort!
Gunnar
.Han er stærk af Sind og derhos stolt
som du.
som du.
Hjørdis
(hæftigt.)
Hvis saa er – (fatter sig) nu, lige-
godt, ligegodt – (vildt udbrydende)
Gunnar! tag Sigurds Liv!
godt, ligegodt – (vildt udbrydende)
Gunnar! tag Sigurds Liv!
Gunnar
.Aldrig!
Hjørdis
Faksimile
Ved List og Svig blev jeg din Hustru, det skal
være glemt! Fem glædeløse Aar har jeg
siddet her, glemt, glemt skal alt være fra
den Dag da Sigurd ikke lever mere!
være glemt! Fem glædeløse Aar har jeg
siddet her, glemt, glemt skal alt være fra
den Dag da Sigurd ikke lever mere!
Gunnar
.Af min Haand skal ingen Meen
voldes ham. (viger uvilkaarligt tilbage)
Hjørdis, Hjørdis, du friste mig ikke!
voldes ham. (viger uvilkaarligt tilbage)
Hjørdis, Hjørdis, du friste mig ikke!
Hjørdis
(stedse mere indtrængende)
Kom ihu hvad der hændte igaar her i
din Hal; Sigurd er dig ikke ærlig og
tro, – falsk og underfundig, det er han!
Selv taug han for at staa fri for Skyld,
men til Dagny havde han røbet Alt,
gjennem hende talte han Forhaanelsens
Ord over dig og mig; hos hende – den
enfoldige Kvinde – hos hende sidder han, kan-
hænde, nu i Enrum, leflende, og leer
over os, mæler om den Tort der overgik
mig da han ranede mig i dit Sted, for-
tæller hende at han listeligt lo der han
stod i det mørke Bur og jeg ikke kjendte
ham!–
din Hal; Sigurd er dig ikke ærlig og
tro, – falsk og underfundig, det er han!
Selv taug han for at staa fri for Skyld,
men til Dagny havde han røbet Alt,
gjennem hende talte han Forhaanelsens
Ord over dig og mig; hos hende – den
Faksimile
enfoldige Kvinde – hos hende sidder han, kan-
hænde, nu i Enrum, leflende, og leer
over os, mæler om den Tort der overgik
mig da han ranede mig i dit Sted, for-
tæller hende at han listeligt lo der han
stod i det mørke Bur og jeg ikke kjendte
ham!–
Gunnar
.Det gjør han ikke, det gjør han ikke!
Hjørdis
.Sigurd og Dagny maa dø[HIS: Strek over ø mangler.]! Er de {t}To
borte fra Jorden da kan jeg trække Veiret
frit og let igjen. (træder ham nærmere med
funklende Øine) Da skal jeg leve
med Elskov hos dig, Gunnar! Da skal
jeg kryste dig i mine Arme saa varmt
og saa vildt som du aldrig har drømt det
end ikke dengang du pønsede paa at
rane mig!
borte fra Jorden da kan jeg trække Veiret
frit og let igjen. (træder ham nærmere med
funklende Øine) Da skal jeg leve
med Elskov hos dig, Gunnar! Da skal
jeg kryste dig i mine Arme saa varmt
Faksimile
og saa vildt som du aldrig har drømt det
end ikke dengang du pønsede paa at
rane mig!
Gunnar
(vaklende.)
Hjørdis, kunde du –!
Hjørdis
.Da skal de tunge Dage være forbi;
ikke skal jeg da længere gaa af Stuen
naar du kommer, ikke tale umilde
Ord og døve dit Smil naar du er
glad; den sorte Kaabe skal jeg lægge af
og klæde mig i Pel og i kostelige Silkeklæder,
farer du i Leding, jeg følger dig, – rider du i
fredsom Færd, jeg rider dig næst; ved Gil-
det skal jeg sidde hos dig, fylde dit
Horn, og drikke dig til og kvæde fagre
Kvad der kan fryde dit Hjerte!
ikke skal jeg da længere gaa af Stuen
naar du kommer, ikke tale umilde
Ord og døve dit Smil naar du er
glad; den sorte Kaabe skal jeg lægge af
og klæde mig i Pel og i kostelige Silkeklæder,
farer du i Leding, jeg følger dig, – rider du i
fredsom Færd, jeg rider dig næst; ved Gil-
det skal jeg sidde hos dig, fylde dit
Horn, og drikke dig til og kvæde fagre
Faksimile
Kvad der kan fryde dit Hjerte!
Gunnar
.Er det sandt – du vilde –!
Hjørdis
.Mere end det, tifold mere, – tro du mig!
Kun Hævn, Gunnar! Hævn over Si-
gurd og Dagny og saa skal jeg –
(standser da hun seer Døren aabnes)
Dagny, kommer du hid!
Kun Hævn, Gunnar! Hævn over Si-
gurd og Dagny og saa skal jeg –
(standser da hun seer Døren aabnes)
Dagny, kommer du hid!
2den Scene.
De Forrige. Dagny (fra Baggr:)
Dagny
(ilsomt.)
Du skynde dig, Gunnar Herse! lad dine
Mænd komme sammen!
Mænd komme sammen!
Gunnar
.Hvad er det!
Faksimile
Dagny
Kaare Bonde kommer igjen med mange
Følgesvende; han vil dig ilde; Sigurd, min
Husbond, hindrede ha{n}m for nylig, men
hvem kan vide –
Følgesvende; han vil dig ilde; Sigurd, min
Husbond, hindrede ha{n}m for nylig, men
hvem kan vide –
Gunnar
.Det har Sigurd gjort for mig!
Dagny
Sigurd er dig forvist en fuldtro Ven.
Gunnar
(bevæget.)
Og vi, Hjørdis, – vi som tænkte paa, – ja,
det er som jeg siger, Trolddom ligger
over al din Tale, hver en Daad tykkes
mig fager naar du nævner den.
det er som jeg siger, Trolddom ligger
over al din Tale, hver en Daad tykkes
mig fager naar du nævner den.
Dagny
. (forundret.)
Hvad mener du?
Faksimile
Gunnar
.Intet, Intet. Tak for Budskabet, Dagny!
Nu gaaer jeg at samle mine Svende.
(vender sig mod Udgangen men standser
og nærmer sig igjen.) Sig mig – hvor gaaer
det Ørnulf?
Nu gaaer jeg at samle mine Svende.
(vender sig mod Udgangen men standser
og nærmer sig igjen.) Sig mig – hvor gaaer
det Ørnulf?
Dagny
.Spørg ikke om det; igaar bar han Thorolfs
Lig til Skibene, nu kaster han en Houg
ved Stranden, – der skal hans Sønner
lægges.
Lig til Skibene, nu kaster han en Houg
ved Stranden, – der skal hans Sønner
lægges.
(Gunnar gaaer ud i Baggrunden.)
3die Scene.
Hjørdis. Dagny. –
Dagny
.Før Kvældstid er der ingen Fare. (nærmer sig.)
Hjørdis, jeg har et Erinde til paa Gaarden,
det er til dig jeg kommer.
Faksimile
Hjørdis, jeg har et Erinde til paa Gaarden,
det er til dig jeg kommer.
Hjørdis
˹.˺
Til mig; efter det som gik for sig igaar?
Dagny
.Mest efter det. Hjørdis, Fostersøster, – bær
ikke Had til mig, glem de Ord som Sorg
og onde Vætter lagde mig i Munden,
forlad mig al den Tort jeg voldte dig,
tro du mig, mine Kaar ere nu tifold
usaligere end dine.
ikke Had til mig, glem de Ord som Sorg
og onde Vætter lagde mig i Munden,
forlad mig al den Tort jeg voldte dig,
tro du mig, mine Kaar ere nu tifold
usaligere end dine.
Hjørdis
.Usalig – du, – Sigurds Hustru?
Dagny
.Hjørdis
.Dig var det –?
Dagny
.Ja mig, – Sigurd vilde fare fra Landet
saa saare det spurgtes at I boede saa
nær.
saa saare det spurgtes at I boede saa
nær.
Hjørdis
.Bort vilde han, uden at see os? Ja, ja –
jeg kjender saa vel hans Sindelag.
jeg kjender saa vel hans Sindelag.
Dagny
.Nei, Hjørdis, det kjender du ikke naar
du saa kan tale. Sigurd har havt et
Fremsyn; det har staaet for ham alt
det som siden skulde hændes; thi som
han spaaede, saa gik det. (smærteligt) Vee
mig, – saa gode vare mine Kaar, men
aldrig bliver jeg glad mere efter denne
Dag.
du saa kan tale. Sigurd har havt et
Fremsyn; det har staaet for ham alt
Faksimile
det som siden skulde hændes; thi som
han spaaede, saa gik det. (smærteligt) Vee
mig, – saa gode vare mine Kaar, men
aldrig bliver jeg glad mere efter denne
Dag.
Hjørdis
(som greben af en
pludselig Tanke.)
Men før – i de fem
lange Aar – i al den Tid var Lykken
med dig?
lange Aar – i al den Tid var Lykken
med dig?
Dagny
.Kan du tvivle om det?
Hjørdis
.Hm, igaar tvivlede jeg ikke, men –
Dagny
.Hvad mener du?
Dagny
.Nei, vist ikke, – Hjørdis, sig mig –
Hjørdis
.Det gavner dig lidet; dog, siden du saa
vil – (med et ondskabsfuldt Udtryk.) Kan du
mindes engang hist paa Island, vi vare paa
Thinget sammen med Ørnulf, din Fa-
der, og sad med vore Legesøstre i Thingbo-
den, som Kvinders Skik er. Da kom to
fremmede Mænd ind i Boden –
vil – (med et ondskabsfuldt Udtryk.) Kan du
mindes engang hist paa Island, vi vare paa
Thinget sammen med Ørnulf, din Fa-
der, og sad med vore Legesøstre i Thingbo-
den, som Kvinders Skik er. Da kom to
fremmede Mænd ind i Boden –
Dagny
.Sigurd og Gunnar.
Hjørdis
De hilste med høviske Lader, satte sig hos paa
Bænken og megen skjemtsom Tale blev
da ført mellem os. Nogle vare der, som
vilde vide hvi de to Hærmænd kom til
Landet og om det ikke var for at hente sig
Hustruer der paa Øen. Da sagde Sigurd:
«Tungt vil det falde mig at finde den
Kvinde jeg kan fæste min Hu til;
storættet maa hun være saa jeg kan have
Hæder af hende, Gods og kosteligt Løsøre maa
hun eie paa det at hun kan holde Terner
og tee sig i sit Hus som hendes Husbond
sømmeligt monne være.» Ørnulf lo { <...> }og
mente det skortede ikke Island paa høi-
ættede Kvinder og hellerikke paa dem,
der vare rige, men Sigurd svarede: Hug-
prud Hustru har Helten behov; ingen Mand
vover Storværk hvis ikke hans Viv har samme
Sind som han selv. Den jeg vil vælge maa
ikke finde sig i at sidde i ringe Kaar,
ingen Hæder maa tykkes hende saa høi at
hun jo higer efter den{;}. I Viking maa hun
villig følge mig, Hærklæder maa hun bære,
hun maa ægge mig til Strid og ikke blin-
ke med Øinene der Sværdene lyne; thi
er hun feig og ræd af Sind, da har jeg
liden Hæder af at jeg kaarede hende.»
– Ei sandt, saa talte Sigurd?
Faksimile
Bænken og megen skjemtsom Tale blev
da ført mellem os. Nogle vare der, som
vilde vide hvi de to Hærmænd kom til
Landet og om det ikke var for at hente sig
Hustruer der paa Øen. Da sagde Sigurd:
«Tungt vil det falde mig at finde den
Kvinde jeg kan fæste min Hu til;
storættet maa hun være saa jeg kan have
Hæder af hende, Gods og kosteligt Løsøre maa
hun eie paa det at hun kan holde Terner
og tee sig i sit Hus som hendes Husbond
sømmeligt monne være.» Ørnulf lo { <...> }og
mente det skortede ikke Island paa høi-
ættede Kvinder og hellerikke paa dem,
der vare rige, men Sigurd svarede: Hug-
prud Hustru har Helten behov; ingen Mand
Faksimile
vover Storværk hvis ikke hans Viv har samme
Sind som han selv. Den jeg vil vælge maa
ikke finde sig i at sidde i ringe Kaar,
ingen Hæder maa tykkes hende saa høi at
hun jo higer efter den{;}. I Viking maa hun
villig følge mig, Hærklæder maa hun bære,
hun maa ægge mig til Strid og ikke blin-
ke med Øinene der Sværdene lyne; thi
er hun feig og ræd af Sind, da har jeg
liden Hæder af at jeg kaarede hende.»
– Ei sandt, saa talte Sigurd?
Dagny
(usikker.)
Det gjorde han, men –
Hjørdis
(idet hun maaler
hende med et h{ a } aanligt Blik.)
Slig skul-
de hun være, den Kvinde som kunde
gjøre ham Livet fagert, – og saa kaarede han
– dig!
de hun være, den Kvinde som kunde
Faksimile
gjøre ham Livet fagert, – og saa kaarede han
– dig!
Dagny
(smærteligt studsende.)
Ha, du mener at –!
Hjørdis
.See, derfor har du vel vist dig stolt og høi-
sindet, krævet Hæder af Alle paa det at Si-
gurd kunde hædres ved dig, – ei saa?
sindet, krævet Hæder af Alle paa det at Si-
gurd kunde hædres ved dig, – ei saa?
Dagny
.Nei, Hjørdis – men –
Hjørdis
.Til Stordaad har du dog ægget ham,
fulgt ham i Hærklæder og fundet det
godt at være der hvor Striden brændte
som stærkest – har du ikke?
fulgt ham i Hærklæder og fundet det
godt at være der hvor Striden brændte
som stærkest – har du ikke?
Hjørdis
.Har du da været feig og ræd af Sind, saa
at Sigurd voldtes Skam derved?
at Sigurd voldtes Skam derved?
Dagny
(overvældet.)
Hjørdis, Hjørdis!
Hjørdis
.Men gode vare dine Kaar i al den Tid!
Mener du Sigurd kan sige det sam-
me!
Mener du Sigurd kan sige det sam-
me!
Dagny
.Lad mig være. Vee mig, du har gjort mig for
klog paa mig selv!
klog paa mig selv!
Hjørdis
.Et skjemtsomt Ord, saa græder du strax;
tænk nu ikke mere paa det. See her, hvad
jeg har gjort idag. (tager nogle Pile fra Bordet)
Hvor spidse og skarpe, du! Ei sandt, jeg for-
staaer mig godt paa at hvæsse Pile?
tænk nu ikke mere paa det. See her, hvad
Faksimile
jeg har gjort idag. (tager nogle Pile fra Bordet)
Hvor spidse og skarpe, du! Ei sandt, jeg for-
staaer mig godt paa at hvæsse Pile?
Dagny
.Og paa at bruge dem med; du ram-
mer sikkert, Hjørdis. Alt det du nys har
sagt mig, paa det tænkte jeg aldrig før.
(hæftigere.) Men at Sigurd –! – at jeg i
al den Tid skulde gjort ham Livet
tungt og uhæderligt – nei, nei, det
kan ikke være sandt!
mer sikkert, Hjørdis. Alt det du nys har
sagt mig, paa det tænkte jeg aldrig før.
(hæftigere.) Men at Sigurd –! – at jeg i
al den Tid skulde gjort ham Livet
tungt og uhæderligt – nei, nei, det
kan ikke være sandt!
Hjørdis
.Naa, naa, – trøst dig du; det er jo heller ikke
sandt. Ja, var Sigurd endnu tilsinds som
i fordums Dage, da kunde det saa være;
dengang stod al hans Hu og Higen til
at blive den ypperste Mand i Landet, nu nøies
han med ringere Lykke.
sandt. Ja, var Sigurd endnu tilsinds som
i fordums Dage, da kunde det saa være;
dengang stod al hans Hu og Higen til
Faksimile
at blive den ypperste Mand i Landet, nu nøies
han med ringere Lykke.
Dagny
.Nei Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.], Sigurd er storsindet nu som
før; jeg seer det vel, jeg er ikke den rette
Hustru for ham, han har dulgt det for
mig, men saaledes skal det ikke blive
ved.
før; jeg seer det vel, jeg er ikke den rette
Hustru for ham, han har dulgt det for
mig, men saaledes skal det ikke blive
ved.
Hjørdis
.Hvad vil du?
Dagny
.Jeg vil ikke hænge som en Tyngsel ved
hans Færd, jeg vil ikke længere være
ham hinderlig.
hans Færd, jeg vil ikke længere være
ham hinderlig.
Hjørdis
.Du tænker da paa –?
Faksimile
Dagny
.Stille, der kommer Folk!
4de Scene.
De Forrige. En Huskarl (fra Baggr:)
Karlen
.Sigurd hin Stærke kommer til Gaar-
den!
den!
Hjørdis
.Sigurd! Saa lad Gunnar kalde.
Karlen
.Gunnar red ud for at samle sine
Grander, thi Kaare Bonde vil –
Grander, thi Kaare Bonde vil –
Hjørdis
.Godt, Godt, det veed jeg; gaa da!
(Karlen gaaer; til Dagny der ligeledes vil
gaa.) Hvor vil du hen?
(Karlen gaaer; til Dagny der ligeledes vil
gaa.) Hvor vil du hen?
Faksimile
Dagny
.Ud for ikke at træffe Sigurd. Det bliver vel
˹til˺ det at vi maa skilles, det skjønner jeg nok,
men nu at stedes til Møde med ham, –
nei, { <...> } nei, det kan jeg ikke. (gaaer ud til
Venstre.)
˹til˺ det at vi maa skilles, det skjønner jeg nok,
men nu at stedes til Møde med ham, –
nei, { <...> } nei, det kan jeg ikke. (gaaer ud til
Venstre.)
Hjørdis
(seer en Stund taus
efter hende)
Og hende var det jeg vilde –
(fortsætter Tanken ved et Blik paa Buesnoren) – ringe
Hævn havde det været, – nei, nu hug jeg bedre
til! Hm, det er tungt at dø – men
stundom er det dog værre at leve!
(fortsætter Tanken ved et Blik paa Buesnoren) – ringe
Hævn havde det været, – nei, nu hug jeg bedre
til! Hm, det er tungt at dø – men
stundom er det dog værre at leve!
5te Scene.
Hjørdis. Sigurd (fra Baggrunden.)
Hjørdis
Sigurd
.Nei bliv, det er dig jeg søger mere end
ham.
ham.
Hjørdis
Mig?
Sigurd
.Og vel var det jeg traf dig alene.
Hjørdis
Kommer du {
<...>
}for at krænke mig saa er
det dig vist lidet hinderligt om Stuen
stod fuld baade af Mænd og Kvinder.
det dig vist lidet hinderligt om Stuen
stod fuld baade af Mænd og Kvinder.
Sigurd
.Aa ja, jeg veed vel hvad Tanker du har
om mig.
om mig.
Hjørdis
(bittert.)
Faksimile
Jeg gjør dig Uret kanhænde. Nei nei, Sigurd,
forgiftig har du været for alle mine Levedage!
Kom ihu, det var dig som øvede hin skjæn-
dige List, det var dig som sad hos mig
i Buret, gjøglede Elskov medens du liste-
ligt lo derved, slængte mig bort til Gunnar,
thi for ham var jeg god nok endda, –
og foer saa fra Landet med den Kvin-
de du havde kjær –
forgiftig har du været for alle mine Levedage!
Kom ihu, det var dig som øvede hin skjæn-
dige List, det var dig som sad hos mig
i Buret, gjøglede Elskov medens du liste-
ligt lo derved, slængte mig bort til Gunnar,
thi for ham var jeg god nok endda, –
og foer saa fra Landet med den Kvin-
de du havde kjær –
Sigurd
.Mangt Værk mægter Mænds Villie at
fremme, men de store Gjærninger styres
af Skjæbnen; saa er det gaaet med os to.
fremme, men de store Gjærninger styres
af Skjæbnen; saa er det gaaet med os to.
Hjørdis
.Vel sandt, onde Norner raade over Ver-
den men deres Magt er ringe ifald de ikke
finde Hjælpere i vort eget Bryst; Lykken
times den der er stærk nok til at
stævne i Strid mod Nornen, – det er det
jeg nu vil gjøre.
den men deres Magt er ringe ifald de ikke
Faksimile
finde Hjælpere i vort eget Bryst; Lykken
times den der er stærk nok til at
stævne i Strid mod Nornen, – det er det
jeg nu vil gjøre.
Sigurd
.Hvad mener du?
Hjørdis
.Jeg vil trodse de – de deroppe! Jeg kjender
Noget indeni mig – en Kraft –, og bruger jeg
den ret, da er jeg ligesaa stærk som de.
– Men nu vil vi ikke tale mere om det,
jeg har Meget at gjøre idag. (sætter sig
ved Bo{d} rdet.)
Noget indeni mig – en Kraft –, og bruger jeg
den ret, da er jeg ligesaa stærk som de.
– Men nu vil vi ikke tale mere om det,
jeg har Meget at gjøre idag. (sætter sig
ved Bo{d} rdet.)
Sigurd
.Du virker gode Vaaben for Gunnar.
Sigurd
.Det maa vel komme ud paa et.
Hjørdis
.Aa ja, saa kan vel hændes, thi har jeg Nor-
nens Kraft i mig da maa du og Gun-
nar sent eller tidligt – (holder inde og
vedbliver med forandret Udtryk i Stemmen)
Hm, veed du hvad mig stundom tykkes.
Tidt finder jeg min Fryd ved at male
mig lystelige Billeder i Sindet, jeg sid-
der da og lukker Øinene og tænker:
Nu kommer Sigurd hin Stærke til Landet,
han vil brænde os inde, mig og min
Husbond. Alle Gunnars Mænd ere
faldne, – kun han og jeg ere igjen;
de tænde Taget udenfra; – «Et Bueskud»
siger Gunnar, «et eneste kan frelse
os»! – da brister Buesnoren – «Hjørdis,
skjær en Flætning af dit Haar og gjør
en Buesnor deraf, – det gjælder Livet!»
Men jeg leer – «Lad brænde, lad brænde –
Livet er mig ikke en Haandfuld Haar
værd!»
nens Kraft i mig da maa du og Gun-
nar sent eller tidligt – (holder inde og
vedbliver med forandret Udtryk i Stemmen)
Hm, veed du hvad mig stundom tykkes.
Tidt finder jeg min Fryd ved at male
mig lystelige Billeder i Sindet, jeg sid-
der da og lukker Øinene og tænker:
Nu kommer Sigurd hin Stærke til Landet,
han vil brænde os inde, mig og min
Husbond. Alle Gunnars Mænd ere
faldne, – kun han og jeg ere igjen;
Faksimile
de tænde Taget udenfra; – «Et Bueskud»
siger Gunnar, «et eneste kan frelse
os»! – da brister Buesnoren – «Hjørdis,
skjær en Flætning af dit Haar og gjør
en Buesnor deraf, – det gjælder Livet!»
Men jeg leer – «Lad brænde, lad brænde –
Livet er mig ikke en Haandfuld Haar
værd!»
Sigurd
.Der er en sælsom Magt i al din Tale.
(nærmer sig.)
Hjørdis
.Du sætter dig hos mig?
Sigurd
.Du tænker jeg er dig gram af Hjertet.
Hjørdis, det er sidste Gang vi tales
ved, der er Noget som nager mig lig en
Sot og paa den Viis kan jeg ikke reise,
du maa kjende mig bedre.
Hjørdis, det er sidste Gang vi tales
Faksimile
ved, der er Noget som nager mig lig en
Sot og paa den Viis kan jeg ikke reise,
du maa kjende mig bedre.
Hjørdis
Hvad vil du?
Sigurd
.Fortælle dig en Saga.
Hjørdis
Er den tung?
Sigurd
.Tung som Livet selv.
Hjørdis
(bittert.)
Veed du at Livet kan være
tungt?
tungt?
Sigurd
.Hjørdis
.Saa fortæl, jeg arbeider imens.
Sigurd
(sætter sig.)
Der var engang to unge Hærmænd, som
seilede fra Norge for at vinde Gods
og Hæder; de havde tilsagt hinanden
Venskab og holdt ærligt sammen
saa vide de end for om –
seilede fra Norge for at vinde Gods
og Hæder; de havde tilsagt hinanden
Venskab og holdt ærligt sammen
saa vide de end for om –
Hjørdis
Og de to unge Hærmænd hed Gunnar
og Sigurd?
og Sigurd?
Sigurd
.Aa ja, vi kan kalde dem saa.
Langt om længe kom de til Island;
der boede en gammel Landnams-
mand, som var faret fra Norge i Kong Har-
alds Tider. Han havde to fagre Kvinder
i sit Hus, men den ene, hans Foster-
datter, var dog den ypperligste, thi
hun var forstandig og stærk af Sind, og
Hærmændene talte om hende mellem
sig og ingen af dem havde seet fa{r}gre-
re Kvinde, saa tyktes dem begge.
Langt om længe kom de til Island;
der boede en gammel Landnams-
Faksimile
mand, som var faret fra Norge i Kong Har-
alds Tider. Han havde to fagre Kvinder
i sit Hus, men den ene, hans Foster-
datter, var dog den ypperligste, thi
hun var forstandig og stærk af Sind, og
Hærmændene talte om hende mellem
sig og ingen af dem havde seet fa{r}gre-
re Kvinde, saa tyktes dem begge.
Hjørdis
(spændt.)
Begge? Vil du spotte mig!
Sigurd
.Gunnar tænkte paa hende Nat og
Dag, og det gjorde nok Sigurd med,
men paa begge taug og paa hende
var ikke at mærke om Gunnar
huede hende, men at hun ikke
var Sigurd god, det var lettere at skjønne.
Dag, og det gjorde nok Sigurd med,
men paa begge taug og paa hende
var ikke at mærke om Gunnar
huede hende, men at hun ikke
Faksimile
var Sigurd god, det var lettere at skjønne.
Hjørdis
(aandeløs.)
Bliv ved, jeg beder dig!
Sigurd
.Dog, desmere maatte Sigurd tænke paa
hende, men det var der Ingen som
vidste om. Da hændte det sig en Kvæld
at der var Drikkelag og svor da hin stol-
te Kvinde at ingen Mand skulde
eie hende uden den der øvede[HIS: Strek over ø mangler.] et
Storværk som hun nævnte. Høit
slog da Sigurds Bryst af Fryd thi han kjend-
te Kraft i sig til at øve Daaden, men Gun-
nar tog ham i Enrum, nævnte om sin
Elskov, – Sigurd taug med sin og
gik saa til – –
hende, men det var der Ingen som
vidste om. Da hændte det sig en Kvæld
at der var Drikkelag og svor da hin stol-
te Kvinde at ingen Mand skulde
eie hende uden den der øvede[HIS: Strek over ø mangler.] et
Storværk som hun nævnte. Høit
slog da Sigurds Bryst af Fryd thi han kjend-
te Kraft i sig til at øve Daaden, men Gun-
nar tog ham i Enrum, nævnte om sin
Elskov, – Sigurd taug med sin og
gik saa til – –
Faksimile
Hjørdis
(udbrydende.)
Sigurd, Sigurd! (betvinger sig.) Og den
Saga – er den sand?
Saga – er den sand?
Sigurd
.Det er den. En af os maatte jo vige, Gun-
nar var min Ven, paa anden Viis kun-
de jeg ikke handle. – Saaledes blev du
Gunnars Viv og jeg fæstede en anden
Kvinde.
nar var min Ven, paa anden Viis kun-
de jeg ikke handle. – Saaledes blev du
Gunnars Viv og jeg fæstede en anden
Kvinde.
Hjørdis
.Og fik hende kjær?
Sigurd
.Jeg lærte at skatte hende, blev hendes Ven;
men der er kun en Kvinde som Sigurd
har elsket og det er den Kvinde som
var ham gram fra den første[HIS: Strek over ø mangler.] Dag de
mødtes. (reiser sig.) Her ender min
Saga, lad os skilles nu. Farvel, Gunnar
Herses Hustru, vi mødes aldrig mere.
men der er kun en Kvinde som Sigurd
har elsket og det er den Kvinde som
var ham gram fra den første[HIS: Strek over ø mangler.] Dag de
Faksimile
mødtes. (reiser sig.) Her ender min
Saga, lad os skilles nu. Farvel, Gunnar
Herses Hustru, vi mødes aldrig mere.
Hjørdis
(springer op.)
Nei bliv! Vee os Begge! Sigurd, hvad
har du gjort!
har du gjort!
Sigurd
. (studsende.)
Jeg gjort? Hvad fattes dig?
Hjørdis
.Og alt det siger du mig nu! men nei,
det kan ei være Sandhed!
det kan ei være Sandhed!
Sigurd
.Det er sidste Gang vi tales ved,
hvert Ord er Sandhed; du skulde lære
at dømme mig mildere, derfor kunde jeg
ikke længere tie dermed.
hvert Ord er Sandhed; du skulde lære
at dømme mig mildere, derfor kunde jeg
ikke længere tie dermed.
Faksimile
Hjørdis
.Elsket – elsket mig – du! Jeg troer dig ikke
– dog jo – det er sandt og – usaligt for
os Begge!
– dog jo – det er sandt og – usaligt for
os Begge!
Sigurd
.Hjørdis!
Hjørdis
.Sigurd, du har ikke sagt din Saga til-
ende; hin stolte Kvinde, som du nævn-
te, – hun har elsket dig igjen.
ende; hin stolte Kvinde, som du nævn-
te, – hun har elsket dig igjen.
Sigurd
.Du –
Hjørdis
.Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det skjøn-
ner jeg nu. Du siger jeg var taus og
umild mod dig; hvad kan da en Kvinde
bedre gjøre; kunde jeg byde min Elskov
frem, da var jeg dig lidet værdig. Du tyk-
kedes mig stedse at være den ypperligste
af alle Mænd, og saa at vide dig som
en Andens Husbond, det var det der
voldte mig hin bittre Vee, som jeg
ikke selv forstod.
ner jeg nu. Du siger jeg var taus og
umild mod dig; hvad kan da en Kvinde
Faksimile
bedre gjøre; kunde jeg byde min Elskov
frem, da var jeg dig lidet værdig. Du tyk-
kedes mig stedse at være den ypperligste
af alle Mænd, og saa at vide dig som
en Andens Husbond, det var det der
voldte mig hin bittre Vee, som jeg
ikke selv forstod.
Sigurd
. (rystet.)
Et usaligt Spind har Nornen spun-
det om os to.
det om os to.
Hjørdis
.Selv er du Skyld deri; stærkt og kjækt
sømmer det sig Manden at handle; –
da jeg satte hint svære Vilkaar for den
der skulde vinde mig, da tænkte jeg
forvist paa dig, – og dog kunde du –
sømmer det sig Manden at handle; –
da jeg satte hint svære Vilkaar for den
der skulde vinde mig, da tænkte jeg
forvist paa dig, – og dog kunde du –
Faksimile
Sigurd
.Jeg kjendte Gunnars Sjælesot, jeg alene
kunde læge den, – hvad var vel saa for
mig at vælge mellem? Og dog, havde jeg
vidst det jeg nu veed, da tør jeg lidet sva-
re for mig selv; thi Elskov er saa stærk
en Magt.
kunde læge den, – hvad var vel saa for
mig at vælge mellem? Og dog, havde jeg
vidst det jeg nu veed, da tør jeg lidet sva-
re for mig selv; thi Elskov er saa stærk
en Magt.
Hjørdis
. (rask.)
Nu vel, Sigurd, en usalig Misforstand
har skilt os ad i lange Aar – nu er
Knuden løst[HIS: Strek over ø mangler.]; de Tider, som komme,
skal give os Vederlag derfor.
har skilt os ad i lange Aar – nu er
Knuden løst[HIS: Strek over ø mangler.]; de Tider, som komme,
skal give os Vederlag derfor.
Sigurd
(hovedrystende.)
Det kan ei skee, vi maa jo skilles.
Hjørdis
.Det maa vi ikke. Jeg elsker dig, det
tør jeg nu sige uden at blues; thi min
Elskov er ikke leflende som de feige
Kvinders; var jeg en Mand, – ved
alle hellige Magter, Sigurd, jeg kun-
de endda elske dig saaledes som jeg
nu gjør det! Op da, Sigurd, – Lyk-
ken er vel en Stordaad værd; vi
ere begge frie naar vi selv vil det,
og saa er Legen vunden!
Faksimile
tør jeg nu sige uden at blues; thi min
Elskov er ikke leflende som de feige
Kvinders; var jeg en Mand, – ved
alle hellige Magter, Sigurd, jeg kun-
de endda elske dig saaledes som jeg
nu gjør det! Op da, Sigurd, – Lyk-
ken er vel en Stordaad værd; vi
ere begge frie naar vi selv vil det,
og saa er Legen vunden!
Sigurd
.Frie? Hvad mener du?
Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.]
.Hvad er vel Dagny for dig! Hvad
kan hun vel være for Dig! Ikke
mere end Gunnar gjælder i mine
lønlige Tanker. Hvad Magt ligger
der paa om to usle Liv forspildes!
kan hun vel være for Dig! Ikke
mere end Gunnar gjælder i mine
lønlige Tanker. Hvad Magt ligger
Faksimile
der paa om to usle Liv forspildes!
Sigurd
.Hjørdis, Hjørdis!
Hjørdis
.Lad Gunnar blive her, lad Dagny fare
til Island med sin Fader; jeg følger dig
i Staal og Plade hvor du stævner hen!
(Bevægelse hos Sigurd) Det er ikke som din Hus-
tru jeg vil følge dig, thi jeg har hørt en An-
den til, og den Kvinde lever, som før har hvi-
let dig nær. Nei Sigurd, ikke som din Hus-
tru, men som hine stærke Kvinder, som
Hildes Søstre vil jeg følge dig, ildne dig
til Strid og til mandig Færd saa at
dit {n}Navn kan gaa vidt over Jorden;
jeg vil være den som kvæder for dig saa at
Modet blusser i dit Bryst, jeg vil være den
som synger om din Bedrift saa den kan
lyde høit over alle Lande naar Seiren er
vunden!
til Island med sin Fader; jeg følger dig
i Staal og Plade hvor du stævner hen!
(Bevægelse hos Sigurd) Det er ikke som din Hus-
tru jeg vil følge dig, thi jeg har hørt en An-
den til, og den Kvinde lever, som før har hvi-
let dig nær. Nei Sigurd, ikke som din Hus-
tru, men som hine stærke Kvinder, som
Hildes Søstre vil jeg følge dig, ildne dig
til Strid og til mandig Færd saa at
dit {n}Navn kan gaa vidt over Jorden;
jeg vil være den som kvæder for dig saa at
Faksimile
Modet blusser i dit Bryst, jeg vil være den
som synger om din Bedrift saa den kan
lyde høit over alle Lande naar Seiren er
vunden!
Sigurd
.Saa var engang min fagreste Drøm,
nu er det for sent; Gunnar og Dagny
staaer mellem os, og der har de Begge Ret
til at staa. Jeg ødte min unge Elskov for
Gunnars Skyld, skal jeg bære Kviden derved,
saa maa ikke min Gjerning være faa-
fængt, da maa han aldrig skjønne hvor dyrt
jeg kjøbte Lykken til ham. Og nu Dagny –
troskyldig og fuld af Lid foer hun fra Hjem
og Frænder; ingen Tid maa hun tænke
at jeg længtes mod Hjørdis saa tidt hun tog
mig i Favn.
nu er det for sent; Gunnar og Dagny
staaer mellem os, og der har de Begge Ret
til at staa. Jeg ødte min unge Elskov for
Gunnars Skyld, skal jeg bære Kviden derved,
saa maa ikke min Gjerning være faa-
fængt, da maa han aldrig skjønne hvor dyrt
jeg kjøbte Lykken til ham. Og nu Dagny –
troskyldig og fuld af Lid foer hun fra Hjem
og Frænder; ingen Tid maa hun tænke
at jeg længtes mod Hjørdis saa tidt hun tog
Faksimile
mig i Favn.
Hjørdis
.Og for slig Sags Skyld vil du lægge en
Tyngsel paa dit Liv! Hvad fik du
da Kraft og Styrke til, og derhos alle
Sindets ypperlige Gaver? Og mener du
det nu længer kan være sømmelig Lod for
mig at sidde paa Gunnars Gaard! –
Nei, Sigurd, tro du mig, her er Mangt at
tage Haand i for en Mand som du.
Erik styrer Norges Rige, reis dig mod
ham, mange gode Kjæmper vil stille
sig hen som dine haandgangne Mænd,
jeg vil staa dig næst hvor det gjælder, – med
utvingelig Magt skal vi gaa frem, stri-
de og virke og aldrig hvile før du sidder
paa Haarfagers Kongestol.
Tyngsel paa dit Liv! Hvad fik du
da Kraft og Styrke til, og derhos alle
Sindets ypperlige Gaver? Og mener du
det nu længer kan være sømmelig Lod for
mig at sidde paa Gunnars Gaard! –
Nei, Sigurd, tro du mig, her er Mangt at
tage Haand i for en Mand som du.
Erik styrer Norges Rige, reis dig mod
ham, mange gode Kjæmper vil stille
sig hen som dine haandgangne Mænd,
jeg vil staa dig næst hvor det gjælder, – med
utvingelig Magt skal vi gaa frem, stri-
de og virke og aldrig hvile før du sidder
Faksimile
paa Haarfagers Kongestol.
Sigurd
.Hjørdis, Hjørdis, saa har jeg drømt i min
vilde Ungdom; lad det være glemt, – frist
mig ikke!
vilde Ungdom; lad det være glemt, – frist
mig ikke!
Hjørdis
.Det er Nornens Raad at vi to skal holde
sammen, det kan ei ændres; grant seer jeg
nu mit Hverv i Livet, at gjøre dig berøm-
melig over alle Lande! At øve Storda{d}ad
er Mandens Kald, men Kvindens at væk-
ke Daadskraften i hans Bryst. Du har
staaet for mig hver Dag, hver Time jeg levede
her, Mindet om dig har ˹koglet˺ manet og lok-
ket mig, jeg vilde rive dig ud af mit
Sind, men mægtede det ikke; nu gjøres det
ei nødig, nu da jeg veed du elsker mig!
sammen, det kan ei ændres; grant seer jeg
nu mit Hverv i Livet, at gjøre dig berøm-
melig over alle Lande! At øve Storda{d}ad
er Mandens Kald, men Kvindens at væk-
ke Daadskraften i hans Bryst. Du har
staaet for mig hver Dag, hver Time jeg levede
her, Mindet om dig har ˹koglet˺ manet og lok-
ket mig, jeg vilde rive dig ud af mit
Sind, men mægtede det ikke; nu gjøres det
Faksimile
ei nødig, nu da jeg veed du elsker mig!
Sigurd
.Hvis saa er – da viid, – jeg har elsket dig –
nu er det forbi – jeg elsker dig ikke me-
re.
nu er det forbi – jeg elsker dig ikke me-
re.
Hjørdis
.Sigurd, der lyver du! Saameget er jeg
værd, at har du engang elsket mig
da kan du aldrig glemme det –
værd, at har du engang elsket mig
da kan du aldrig glemme det –
Sigurd
.Det maa jeg, det vil jeg nu!
Hjørdis
.Lad saa være, men du kan det ikke.
Hindre mig vil du, det lykkes ei, – endnu
før Kvæld skal Gunnar og Dagny vide
Alt.
Hindre mig vil du, det lykkes ei, – endnu
før Kvæld skal Gunnar og Dagny vide
Alt.
Faksimile
Sigurd
.Ha, det gjør du ikke!
Hjørdis
.Det gjør jeg!
Sigurd
.Da maatte jeg kjende dig ilde; høisindet
tyktes du mig før at være.
tyktes du mig før at være.
Hjørdis
.Onde Dage føde onde Tanker; for stor er
den Lid du har sat til mig, – jeg maa, jeg
vil følge dig – ud i Livet og i Striden, her
hjemme er ikke for mig at være.
den Lid du har sat til mig, – jeg maa, jeg
vil følge dig – ud i Livet og i Striden, her
hjemme er ikke for mig at være.
Sigurd
.Men Hæder mellem Mænd har du dog skat-
tet høit –; der er skjellig Grund til Strid
mellem mig og Gunnar; ifald nu han
faldt for min Haand, – vilde du endda røbe
Alt og følge mig?
tet høit –; der er skjellig Grund til Strid
mellem mig og Gunnar; ifald nu han
Faksimile
faldt for min Haand, – vilde du endda røbe
Alt og følge mig?
Hjørdis
.Hvi spørger du saa?
Sigurd
.Svar mig først; hvad vilde du gjøre ifald
jeg blev din Husbonds Banemand?
jeg blev din Husbonds Banemand?
Hjørdis
.Da maatte jeg tie og aldrig hvile før
jeg havde faaet dig fældet.
jeg havde faaet dig fældet.
Sigurd
.Godt, Hjørdis, – det vidste jeg vel.
Hjørdis
Men saa kan ei skee!
Sigurd
.6te Scene.
De Forrige. Gunnar med nogle Huskarle
(fra Baggrunden.)
(fra Baggrunden.)
Gun̅ar
(mørk, til Hjørdis.)
See saa, nu spirer den Sæd du har saaet!
Sigurd
(nærmer sig.)
Hvad gaaer dig imod?
Gunnar
.Sigurd, er det dig! Hvad der gaaer
mig imod? Ikke Andet end jeg vel
maatte vente. Saasnart Dagny, din
Hustru, havde baaret Bud om Kaare
Bonde, saa tog jeg min Hest og red
til mine Grander for at søge Hjælp
mod ham.
mig imod? Ikke Andet end jeg vel
maatte vente. Saasnart Dagny, din
Hustru, havde baaret Bud om Kaare
Bonde, saa tog jeg min Hest og red
til mine Grander for at søge Hjælp
mod ham.
Faksimile
Hjørdis
(spændt.)
Nu?
Gunnar
.Tvær lød Talen hvorhelst jeg kom;
min Færd mod Kaare var lidet hæderlig,
blev der sagt, – hm, der blev sagt andre
Ting med, som jeg ikke kan næv-
ne; jeg er jo en forhaanet Mand, det
er mig paasagt at jeg er feig, at jeg
er en Niding, – det holdes nu for Skjænd-
sel at dele Sag med mig.
min Færd mod Kaare var lidet hæderlig,
blev der sagt, – hm, der blev sagt andre
Ting med, som jeg ikke kan næv-
ne; jeg er jo en forhaanet Mand, det
er mig paasagt at jeg er feig, at jeg
er en Niding, – det holdes nu for Skjænd-
sel at dele Sag med mig.
Sigurd
.Længe skal ikke det holdes for Skjændsel;
før Kvælden kommer skal du være
mandstærk nok mod Kaare.
før Kvælden kommer skal du være
mandstærk nok mod Kaare.
Hjørdis
(sagte, triumferende.)
Ha, det vidste jeg nok!
Sigurd
(med tvungen Styrke.)
Men saa er ogsaa Freden ude mellem os;
thi hør nu mit Ord, Gunnar Herse, – du
har fældet Thorolf, min Hustrus Frænde, og
derfor stævner jeg dig til Holmgang imor-
gen saasnart Solen rinder.
thi hør nu mit Ord, Gunnar Herse, – du
har fældet Thorolf, min Hustrus Frænde, og
derfor stævner jeg dig til Holmgang imor-
gen saasnart Solen rinder.
Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.]
(gjør i hæftig indre
Bevægelse et Skridt henimod Sigurd, men
fatter sig og bliver ubevægelig staaende under
det Følgende.)
Gunnar
(i høieste Overraskelse.)
Til Holmgang –! mig! – Du skjæmter,
Sigurd!
Sigurd!
Faksimile
Sigurd
.Til Holmgang er du lovligt stævnet; det
bliver et Brikkespil paa Liv og Død,
– en af os maa falde!
bliver et Brikkespil paa Liv og Død,
– en af os maa falde!
Gunnar
.Ha, jeg skjønner det vel. Du var til Enetale
med Hjørdis da jeg kom; hun har ægget
dig paany!
med Hjørdis da jeg kom; hun har ægget
dig paany!
Sigurd
.Kanhænde; (halvt til Hjørdis) høisindet
Kvinde maa jo værge om sin Husbonds
Hæder. (til Mændene i Baggrunden.)
Og I Karle, gaa nu til Gunnars Grander
og sig dem at imorgen skifter jeg Sværd-
hug med ham, feig vil { i }Ingen nævne
den Mand, som bærer Vaaben paa Sigurd
Viking!
Kvinde maa jo værge om sin Husbonds
Hæder. (til Mændene i Baggrunden.)
Og I Karle, gaa nu til Gunnars Grander
og sig dem at imorgen skifter jeg Sværd-
hug med ham, feig vil { i }Ingen nævne
den Mand, som bærer Vaaben paa Sigurd
Faksimile
Viking!
(Karlene gaa ud i Baggrunden.)
Gunnar
(gaaer raskt hen til
Sigurd, og trykker begge hans Hænder i dyb Be-
vægelse.)
Sigurd, min bolde Broder, nu
først forstaaer jeg dig! Du vover nu Livet
for min Hæder, som du fordum vovede
det for min Lykke!
først forstaaer jeg dig! Du vover nu Livet
for min Hæder, som du fordum vovede
det for min Lykke!
Sigurd
.Tak din Hustru, hun har mest Deel i
min Færd. Imorgen naar Solen
rinder –
min Færd. Imorgen naar Solen
rinder –
Gunnar
.Jeg møder dig. ˹Fosterbroder!˺ – Vil du have mit Sværd,
det er en kostelig Gave.
det er en kostelig Gave.
Gunnar
(ryster hans Haand.)
Farvel, Sigurd!
Sigurd
.Farvel igjen, og Lykke til Værket!
(De skilles; Sigurd gaaer ud i Baggrun-
den, Gunnar til Venstre.)
den, Gunnar til Venstre.)
Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.]
(efter en Pause, sagte
og tankefuld)
Til Holmgang imorgen!
Hvem vil falde? (udbrydende som greben af
en stærk Beslutning.) Lad falde hvem
der vil, – Sigurd og jeg skal endda
blive sammen!
Hvem vil falde? (udbrydende som greben af
en stærk Beslutning.) Lad falde hvem
der vil, – Sigurd og jeg skal endda
blive sammen!
Faksimile
Fjerde Akt.
(Ved Strandbredden. Det er Aften, Maanen sees
fra og til mellem mørke, sønderrevne Uveirsskyer;
i Baggrunden en sort, nylig opkastet Gravhoug.)
fra og til mellem mørke, sønderrevne Uveirsskyer;
i Baggrunden en sort, nylig opkastet Gravhoug.)
1ste Scene.
Ørnulf sidder paa en Sten tilhøire i Forgrunden med blot-
tet Hoved, Albuerne hvilende paa Knæerne og med An-
sigtet skjult i sine Hænder. Hans Mænd grave ved
Hougen, Nogle lyse med Tyrifakler. Efter et kort Ophold
komme Sigurd og Dagny ud fra Baadhuset hvor en
lystig Stokild brænder.
tet Hoved, Albuerne hvilende paa Knæerne og med An-
sigtet skjult i sine Hænder. Hans Mænd grave ved
Hougen, Nogle lyse med Tyrifakler. Efter et kort Ophold
komme Sigurd og Dagny ud fra Baadhuset hvor en
lystig Stokild brænder.
Dagny
Der sidder han endnu, – nei, tal ikke til ham!
Sigurd
Dagny
. (nærmer sig og betragter Fa-
deren med stille Sorg.)
Saa stærk var han igaar
da han tog Thorolfs Lig paa Ryggen, stærk var
han mens de grov paa Hougen; men da de Alle
vare lagte derind og Muld og Stene kastet over,
da tog Sorgen ham, da var det som han sluk-
nede. (tørrer Taarerne af.) Sig mig, Sigurd, naar
tænker du at fare hjem til Island?
da han tog Thorolfs Lig paa Ryggen, stærk var
han mens de grov paa Hougen; men da de Alle
vare lagte derind og Muld og Stene kastet over,
da tog Sorgen ham, da var det som han sluk-
nede. (tørrer Taarerne af.) Sig mig, Sigurd, naar
tænker du at fare hjem til Island?
Sigurd
.Saasnart Uveiret stilner af og jeg faaer endt min
Hande{ <...> }l med Gunnar.
Hande{ <...> }l med Gunnar.
Dagny
Og saa vil du siden sidde hjemme paa din
Gaard og aldrig fare i Leding mere?
Gaard og aldrig fare i Leding mere?
Dagny
.Og jeg tør forvist tro at Hjørdis bedrog mig da
hun sagde at jeg lidet var dig værdig til
Viv?
hun sagde at jeg lidet var dig værdig til
Viv?
Sigurd
.Ja, ja Dagny, lid du paa mit Ord.
Dagny
.Saa er jeg glad igjen og vil prøve at glemme alt
det onde Værk som her er øvet. I de lange Vinter-
kvælde vil vi tale sammen o{ <...> }m Gunnar og Hjør-
dis, og –
det onde Værk som her er øvet. I de lange Vinter-
kvælde vil vi tale sammen o{ <...> }m Gunnar og Hjør-
dis, og –
Sigurd
.Nei Dagny, vil du vel mod os Begge, saa nævn
aldrig Hjørdis naar vi sidde hjemme paa
Island!
aldrig Hjørdis naar vi sidde hjemme paa
Island!
Faksimile
Dagny
.Ubilligt er dit Had til hende; Sigurd, Sigurd,
det ligner dig lidet!
det ligner dig lidet!
En af Mændene
.See saa, nu er Hougen istand.
Ørnulf
(ligesom opvaagnende.)
Hougen? Er den – naa ja –
Sigurd
Tal nu til ham, Dagny!
Dagny
(nærmer sig.)
Fader, det er koldt herude, det trækker op til Uveir inat.
Ørnulf
.Hm, bryd dig ikke om det; Hougen er bygget tæt
og godt, de ligge lunt derinde.
og godt, de ligge lunt derinde.
Dagny
.Ja, men du –
Faksimile
Ørnulf
.Jeg? Jeg fryser ikke.
Dagny
.Men at sidde her saa stille, – tro mig det baader
dig ikke, du er lidet vant til det.
dig ikke, du er lidet vant til det.
Ørnulf
Vel sandt; – der er Noget som klemmer mig for
Bringen, jeg kan ikke trække Veiret. (han
skjuler igjen Ansigtet i sine Hænder. Ophold;
Dagny sætter sig hos ham.)
Bringen, jeg kan ikke trække Veiret. (han
skjuler igjen Ansigtet i sine Hænder. Ophold;
Dagny sætter sig hos ham.)
Dagny
.Imorgen ruster du vel dit Skib og farer med til
Island?
Island?
Ørnulf
(uden at see op.)
Hvad skal jeg der! Nei, jeg vil til mine Sønner!
Ørnulf
(løfter Hovedet.)
Gaa ind og lad mig sidde; har Uveiret legt
om mig en Nat eller to saa er det gjort tænker
jeg.
om mig en Nat eller to saa er det gjort tænker
jeg.
Sigurd
.Sligt kan du ikke tænke paa!
Ørnulf
Undres dig at jeg vil hvile? Mit Dagværk er
jo endt, jeg har høilagt mine Sønner[HIS: Strek over ø mangler.]. (hæftigt.)
Gaa fra mig! – Gaa, gaa! (skjuler igjen sit Ansigt.)
jo endt, jeg har høilagt mine Sønner[HIS: Strek over ø mangler.]. (hæftigt.)
Gaa fra mig! – Gaa, gaa! (skjuler igjen sit Ansigt.)
Sigurd
(sagte til Dagny som
reiser sig.)
Lad ham sidde lidt endnu.
Dagny
.Nei, jeg faaer friste et Raad til, jeg kjen-
der ham. (til Ørnulf) Dit Dagværk er endt
siger du; det er det dog ikke; høilagt har du
dine Sønner, – men du er jo Skjald, det søm-
mer sig at kvæde til deres Minde.
der ham. (til Ørnulf) Dit Dagværk er endt
Faksimile
siger du; det er det dog ikke; høilagt har du
dine Sønner, – men du er jo Skjald, det søm-
mer sig at kvæde til deres Minde.
Ørnulf
(hovedrystende.)
Kvæde? Nei, nei, – igaar kunde jeg det; idag er
jeg for gammel.
jeg for gammel.
Dagny
.Det maa du dog; hæderlige Mænd vare
dine Sønner alle, – et Kvæde maa siges
om dem, og det kan Ingen i Ætten uden du.
dine Sønner alle, – et Kvæde maa siges
om dem, og det kan Ingen i Ætten uden du.
Ørnulf
(seer spørgende paa Sigurd.)
Kvæde? Hvad tykkes dig Sigurd?
Sigurd
.Mig tykkes at saa er billigt; du faaer gjøre
som hun siger.
som hun siger.
Dagny
.Faksimile
Ilde vil det tykkes dine Grander paa Island
naar Arveøllet skal drikkes over Ørnulfs Ætlin-
ge og intet Kvad er digtet; – til at følge dine Søn-
ner har du Tid nok˹!˺ siden.
naar Arveøllet skal drikkes over Ørnulfs Ætlin-
ge og intet Kvad er digtet; – til at følge dine Søn-
ner har du Tid nok˹!˺ siden.
Ørnulf
.Nu ja, jeg vil prøve det; og du, Dagny, lyt til, at du
siden kan riste Kvadet paa Kjævle. (Mændene nærme
sig med Faklerne saa at der dannes en Gruppe om ham.)
siden kan riste Kvadet paa Kjævle. (Mændene nærme
sig med Faklerne saa at der dannes en Gruppe om ham.)
Sind, som Sorgen stinger,
Savner Brages Glæde;
Sorgfuld Skjald saa saare
Kvides ved at kvæde.
Skjaldeguden skjænked
Evne mig at sjunge;
Klinge lad min Klage
For mit Tab det tunge!
(reiser sig.)
Faksimile
Harmfuld Norne hærjed
Haardt mig Verdens Veie,
Listed Lykken fra mig,
Ødte Ørnulfs Eie.
Sønner syv til Ørnulf
Blev af Guder givet;
Nu gaaer Gubben ensom,
Sønneløs i Livet.
Sønner syv saa fagre,
Fostret mellem Sværde,
Værned Vikings hvide
Haar som gjævest Gjærde.
Nu er Gjærdet jævnet,
Mine Sønner døde, –
Glædeløs staar Gubben
Og hans Hus staar øde!
Thorolf, – du min Yngste!
Faksimile
Boldest blandt de Bolde!
Lidet gad jeg klage,
Fik jeg dig beholde.
Veen du var, som Vaaren,
Mod din Fader kjærlig, –
Arted dig at ældes
Til en Helt saa herlig.
Ulivssaar usaligt
Værste Vee mon volde,
Har min gamle Bringe
Klemt som mellem Skjolde.
Nidsyg Norne nødig
Nægted mig sit Eie,
Dryssed Smærtens Rigdom
Over Ørnulfs Veie.
Vegt er vist mit Værge; –
Fik jeg Guders Evne
Faksimile
Een da blev min Idræt:
Nornens Færd at hævne!
Een da blev min Gjærning:
Nornens Fald at friste; –
Hun, som røved mig det
Bedste og det {s}Sidste!
Har hun Alt mig røvet?
Nei, det har hun ikke;
Tidligt fik jo Ørnulf
Suttungs Mjød at drikke!
Mine Sønner tog hun;
Men hun gav min Tunge
Evnen til i Kvæder
Ud min Sorg at sjunge.
Paa min Mund hun lagde
Sangens fagre Gave:
Lydt da lad den klinge
Faksimile
Selv ved Sønners Grave!
Hil jer da, I Gjæve, –
Hil jer der I ride!
Gudegaven læger
Verdens Vee og Kvide!
(han trækker et dybt Aandedrag, stryger Haaret fra
Panden og siger roligt:)
See saa; nu er Ørnulf stærk og sund igjen.
(til Mændene.) Kom med til Natverdsbordet,
Drenge, – vi har havt et tungt Dagværk!
(gaaer med Karlene ind i Baadhuset.)
(til Mændene.) Kom med til Natverdsbordet,
Drenge, – vi har havt et tungt Dagværk!
2den Scene.
Sigurd. Dagny. –
Dagny
.Priset være de Høie i Himlen, som skjænkte
mig saa godt et Raad! (til Sigurd) Vil
du ikke gaa ind?
mig saa godt et Raad! (til Sigurd) Vil
du ikke gaa ind?
Faksimile
Sigurd
.Nei, jeg har liden Lyst. Sig mig, er alle Ting
rede til imorgen?
rede til imorgen?
Dagny
.Det ere de; et silkesømmet Lin ligger
inde paa Bænken; men jeg ved forvist
at du vil staa dig mod Gunnar, saa jeg
har ei grædt derved.
inde paa Bænken; men jeg ved forvist
at du vil staa dig mod Gunnar, saa jeg
har ei grædt derved.
Sigurd
.Det give alle gode Magter at du aldrig
maa græde for min Skyld.
maa græde for min Skyld.
Dagny
.Hvad lytter du paa?
Sigurd
Hører du ikke – der – (peger tilvenstre.)
Sigurd
.Hm, der vil nok regne haarde Hagl i
det Uveir! (raaber) Hvem kommer?
det Uveir! (raaber) Hvem kommer?
Kaare
(udenfor tilvenstre.)
Kjendte Folk, Sigurd Viking!
3die Scene.
De Forrige. Kaare Bonde med en Flok
bevæbnede Mænd fra Venstre.
bevæbnede Mænd fra Venstre.
Sigurd
.Hvor agte I jer hen?
Kaare
.Til Gunnar Herses Gaard!
Sigurd
.Med Ufred?
Faksimile
Kaare
.Ja det kan du lide paa! Du hindrede
mig før; nu tænker jeg det er dig kjært nok.
mig før; nu tænker jeg det er dig kjært nok.
Sigurd
.Kan vel være.
Kaare
.Jeg har hørt om {
<...>
}din Handel med Gun-
nar; men gaaer det som jeg vil, saa kom-
mer han med vege Vaaben til Mø-
det.
nar; men gaaer det som jeg vil, saa kom-
mer han med vege Vaaben til Mø-
det.
Sigurd
.Det er vovsomt Værk du pønser paa;
agt dig, Bonde!
agt dig, Bonde!
Kaare
.Lad mig om det; vil du takle dit Skib
inat, saa skal vi lyse op for dig! – Kom
alle Mand! see, her gaaer Veien!
inat, saa skal vi lyse op for dig! – Kom
Faksimile
alle Mand! see, her gaaer Veien!
(De gaa ud til Høire i Baggrunden.)
4de Scene.
Sigurd og Dagny, derpaa Ørnulf og Karlene
fra Baadhuset.
fra Baadhuset.
Dagny
.Sigurd, Sigurd, den Ufærd maa du hindre!
Sigurd
(gaaer raskt til Døren
og raaber ind:)
Op fra Bordet, Ørnulf; tag
Hævn over Kaare Bonde!
Hævn over Kaare Bonde!
Ørnulf
(kommer ud med de
Øvrige)
Kaare Bonde – hvor er han?
Sigurd
.Han stævner mod Gunnars Gaard for at
brænde Folkene inde.
brænde Folkene inde.
Ørnulf
.Faksimile
Ha, ha! lad ham det, saa faaer jeg Hævn
over Gunnar og Hjørdis med det Samme;
siden vil jeg søge Kaare.
over Gunnar og Hjørdis med det Samme;
siden vil jeg søge Kaare.
Sigurd
.Nei det er gavnløst Raad; Kaare maa du sø-
ge inat hvis du vil ramme ham; thi er
Udaaden øvet saa stævner han tilfjelds.
Gunnar har jeg æsket til Holmgang, han
er dig vis nok ifald ikke jeg selv – naa
ja ligegodt, inat maa han skjærmes mod
sine Uvenner; ilde var det om slig Ugjær-
ningsmand, som Kaare, tog Hævnen
fra mig!
ge inat hvis du vil ramme ham; thi er
Udaaden øvet saa stævner han tilfjelds.
Gunnar har jeg æsket til Holmgang, han
er dig vis nok ifald ikke jeg selv – naa
ja ligegodt, inat maa han skjærmes mod
sine Uvenner; ilde var det om slig Ugjær-
ningsmand, som Kaare, tog Hævnen
fra mig!
Ørnulf
.Sigurd
.Han eller jeg, – det kan du lide paa!
Ørnulf
.Saa kom da til Hævn for Ørnulfs Æt!
(han gaaer med Mændene til Høire i
Baggrunden.)
Sigurd
.Dagny, følg med, jeg maa blive, thi Rygtet om
Tvekampen er alt paa Vandring mellem
Folk og jeg kan ikke møde Gunnar før Ti-
den kommer; men du – styr og raad
din Fader, hæderligt maa han fare frem,
i Gunnars Gaard ere mange Kvinder,
ingen Meen maa voldes Hjørdis el-
ler de Andre!
Tvekampen er alt paa Vandring mellem
Folk og jeg kan ikke møde Gunnar før Ti-
den kommer; men du – styr og raad
din Fader, hæderligt maa han fare frem,
i Gunnars Gaard ere mange Kvinder,
ingen Meen maa voldes Hjørdis el-
ler de Andre!
Faksimile
Dagny
.Ja ja, jeg vil med. Paa Hjørdis tænker du
dog, – Tak for det Hjertelag!
dog, – Tak for det Hjertelag!
Sigurd
.Gaa, gaa, Dagny!
Dagny
.Jeg gaaer; men for Hjørdis kan vi være
trygge, hun har gyldne Hærklæder i Bu-
ret og værger sig nok selv.
trygge, hun har gyldne Hærklæder i Bu-
ret og værger sig nok selv.
Sigurd
.Det tænker jeg med, men gaa du endda,
styr din Faders Færd, vaag over Alle og
– over Gunnars Hustru!
styr din Faders Færd, vaag over Alle og
– over Gunnars Hustru!
Dagny
.Lid paa mig. Vel mødt igjen!
(gaaer efter de Forrige.)
Faksimile
Sigurd
.Det er første Gang, Fosterbroder, at jeg staar
vaabenløs mens du er stedt i Fare.
(lytter) Jeg hører Skrig og Sværdhug,
de ere alt ved Gaarden! (vil ud til
Høire men standser forbauset) Hjørdis!
Hun kommer hid!
vaabenløs mens du er stedt i Fare.
(lytter) Jeg hører Skrig og Sværdhug,
de ere alt ved Gaarden! (vil ud til
Høire men standser forbauset) Hjørdis!
Hun kommer hid!
5te Scene.
Sigurd. Hjørdis (klædt i rød kort Skar-
lagenskjortel med gyldne Vaabenstykker{;}: Hjelm,
Pantser, Arm- og Beenskinner; hendes Haar
er udslaaet, paa Ryggen bærer hun et Kogger og
ved Beltet et lidet Skjold, i Haanden har
hun en Bue.)
lagenskjortel med gyldne Vaabenstykker{;}: Hjelm,
Pantser, Arm- og Beenskinner; hendes Haar
er udslaaet, paa Ryggen bærer hun et Kogger og
ved Beltet et lidet Skjold, i Haanden har
hun en Bue.)
Hjørdis[HIS: Strek over ø mangler.]
(kommer fra Høire i
Forgrunden, raskt og seende sig tilbage som om
Faksimile
hun ængstedes af Noget der forfulgte hende; hun gaaer
tæt hen til Sigurd, tager ham ved Armen og
siger dæmpet:)
Sigurd, Sigurd, kan du
see den?
see den?
Sigurd
.Hvem? Hvor?
Hjørdis
.Ulven der – lige ved; den rører sig ikke,
den seer paa mig med to røde Øine! –
Det er min Fylgje, Sigurd; tre Gange har
den vist sig for mig, det betyder at jeg vis-
selig skal dø inat!
den seer paa mig med to røde Øine! –
Det er min Fylgje, Sigurd; tre Gange har
den vist sig for mig, det betyder at jeg vis-
selig skal dø inat!
Sigurd
.Hjørdis, Hjørdis!
Hjørdis
.Sigurd
.Du er syg; kom og gaa ind!
Hjørdis
.Nei her vil jeg vente; jeg har ikke lang
Tid igjen.
Tid igjen.
Sigurd
.Hvad er der hændt med dig?
Hjørdis
.Hvad der er hændt, det veed jeg ikke,
men sandt var det du sagde idag, at
Gunnar og Dagny stod mellem os,
bort fra dem og fra Livet maa vi,
da kan vi blive sammen!
men sandt var det du sagde idag, at
Gunnar og Dagny stod mellem os,
bort fra dem og fra Livet maa vi,
da kan vi blive sammen!
Sigurd
.Vi? Ha, du mener –!
Faksimile
Hjørdis
.Jeg blev hjemløs i Verden fra den Dag du tog
en Anden til Viv. Ilde handlede du den-
gang! Alle gode Gaver kan Manden give
til sin fuldtro Ven; – Alt, kun ikke den
Kvinde han har kjær, thi gjør han det,
da bryder han Nornens lønlige Spind
og to Liv forspildes. Der er en usvigelig Røst
i mig som siger at jeg blev til for at mit stær-
ke Sind skulde løfte og bære dig i det tunge Ti-
der og at du fødtes for at jeg i een Mand kunde
finde alt det der tykkes mig stort og ypperligt;
thi det veed jeg, Sigurd, – havde vi to holdt sam-
men, da var du bleven navnkundigere, og
jeg lykkeligere end alle Andre!
en Anden til Viv. Ilde handlede du den-
gang! Alle gode Gaver kan Manden give
til sin fuldtro Ven; – Alt, kun ikke den
Kvinde han har kjær, thi gjør han det,
da bryder han Nornens lønlige Spind
og to Liv forspildes. Der er en usvigelig Røst
i mig som siger at jeg blev til for at mit stær-
ke Sind skulde løfte og bære dig i det tunge Ti-
der og at du fødtes for at jeg i een Mand kunde
finde alt det der tykkes mig stort og ypperligt;
thi det veed jeg, Sigurd, – havde vi to holdt sam-
men, da var du bleven navnkundigere, og
jeg lykkeligere end alle Andre!
Sigurd
.Faksimile
Unyttig er den Klage nu. Mener du det er
lysteligt, det Liv jeg har ivente! Hver Dag
at være Dagny nær og gjøgle en Elskov som
Hjertet ikke kjender. Og dog, det maa saa
være, – ændres kan det ikke!
lysteligt, det Liv jeg har ivente! Hver Dag
at være Dagny nær og gjøgle en Elskov som
Hjertet ikke kjender. Og dog, det maa saa
være, – ændres kan det ikke!
Hjørdis
.Det skal det dog! Ud af Livet vil vi Beg
ge gaa! Seer du denne Buesnor? Med
den rammer jeg s{ <...> }ikkert, thi jeg har ga-
let fagre Galdrekvad over de{t}n. (lægger en
Pil i Buen, der er spændt.) Hør, hør hvor
det suser høit oppe! Det er de Dødes Hjemfærd,
Jeg har manet dem hid, i Lag med dem
skal vi følges.
ge gaa! Seer du denne Buesnor? Med
den rammer jeg s{ <...> }ikkert, thi jeg har ga-
let fagre Galdrekvad over de{t}n. (lægger en
Pil i Buen, der er spændt.) Hør, hør hvor
det suser høit oppe! Det er de Dødes Hjemfærd,
Jeg har manet dem hid, i Lag med dem
skal vi følges.
Sigurd
.Hjørdis, Hjørdis! Jeg ræddes for dig!
Faksimile
Hjørdis
.Ingen Magt kan ændre vor Skjæbne nu.
O ja, det er ogsaa bedre saa end om du hav-
de fæstet mig her i Livet, end om jeg havde
siddet paa din Gaard for at væve Liin og Uld
og føde dig Afkom, – fy, fy!
O ja, det er ogsaa bedre saa end om du hav-
de fæstet mig her i Livet, end om jeg havde
siddet paa din Gaard for at væve Liin og Uld
og føde dig Afkom, – fy, fy!
Sigurd
.Hold op, du er syg og forvildet, dine
Trolddomskunster har været dig overmæg-
tige, de har kastet en Sjælesot paa dig.
(forfærdet) Ha, see, see, – Gunnars Gaard
brænder!
Trolddomskunster har været dig overmæg-
tige, de har kastet en Sjælesot paa dig.
(forfærdet) Ha, see, see, – Gunnars Gaard
brænder!
Hjørdis
.Lad brænde, lad brænde; Skysalen
deroppe er bedre end Gunnars Bjæl-
kestue!
deroppe er bedre end Gunnars Bjæl-
kestue!
Faksimile
Sigurd
.Men Egil, din Søn, – de fælde ham!
Hjørdis
.Lad fældes, – saa fældes min Skjændsel
med det samme!
med det samme!
Sigurd
.Og Gunnar – ha, de tage din Husbonds
Liv!
Liv!
Hjørdis
Det agter jeg ikke! Bedre Husbond
skal jeg følge hjem inat! Ja, Sigurd,
saa maa det være; her i Landet groer ikke
Lykken for mig, – den hvide ˹Gud˺ kommer nordpaa,
ham vil jeg ikke stedes til Møde med, de Gam-
le deroppe ere ikke stærke som før, de sove, de
sidde halvt som Skygger, – med dem vil
vi strides! Ud af Livet, Sigurd, – jeg vil
sætte dig paa Himlens Kongestol og selv
vil jeg sidde dig næst! (Uveiret bryder
løs.) Hør, hør, der kommer vort Følge!
Kan du see de sorte jagende Heste, en for
mig og en for dig! (kaster Buen til Kin-
den og skyder) Saa far da den sidste
Færd!
skal jeg følge hjem inat! Ja, Sigurd,
saa maa det være; her i Landet groer ikke
Lykken for mig, – den hvide ˹Gud˺ kommer nordpaa,
ham vil jeg ikke stedes til Møde med, de Gam-
le deroppe ere ikke stærke som før, de sove, de
sidde halvt som Skygger, – med dem vil
Faksimile
vi strides! Ud af Livet, Sigurd, – jeg vil
sætte dig paa Himlens Kongestol og selv
vil jeg sidde dig næst! (Uveiret bryder
løs.) Hør, hør, der kommer vort Følge!
Kan du see de sorte jagende Heste, en for
mig og en for dig! (kaster Buen til Kin-
den og skyder) Saa far da den sidste
Færd!
Sigurd
.Vel truffet Hjørdis! (falder.)
Hjørdis
(slipper Buen og
iler hen til ham.)
Sigurd, min Hus-
bond, – nu høre vi hinanden til!
bond, – nu høre vi hinanden til!
Sigurd
.Nu mindre end før. Her skilles vo-
re Veie; thi jeg er en kristnet Mand!
re Veie; thi jeg er en kristnet Mand!
Faksimile
Hjørdis
(forfærdet.)
Du –! ha, nei, nei!
Sigurd
.Den hvide Gud er min; Kong Ædhel-
stan lærte mig ham at kjende, – det er
˹op˺ til ham jeg nu gaaer.
stan lærte mig ham at kjende, – det er
˹op˺ til ham jeg nu gaaer.
Hjørdis
(i Fortvivlelse.)
Og jeg –! Vee, vee!
Sigurd
.Tungt var mit Liv fra den Stund jeg
tog dig ud af mit eget Hjerte og gav
dig til Gunnar. Tak, Hjørdis, nu
er jeg saa let og fri. (døer.)
tog dig ud af mit eget Hjerte og gav
dig til Gunnar. Tak, Hjørdis, nu
er jeg saa let og fri. (døer.)
Hjørdis
(stille.)
Død! Saa har jeg visselig forspildt
min Sjæl. (Uveiret voxer; hun udbryder vildt.)
De komme! Jeg har manet dem hid!
Men nei, nei, – jeg følger jer ikke, jeg
vil {j}ikke ride uden Sigurd! – Det
hjælper ei, – de seer mig, de lee og vinke, de
spore sine Heste! (Iler op paa Fjeldkanten
i Baggrunden) Nei, nei, jeg kan ei følge
jer! De komme – og intet Ly, intet
Skjul{,}! Jo, paa Havets Bund kanhænde!
(hun styrter sig ud.)
min Sjæl. (Uveiret voxer; hun udbryder vildt.)
Faksimile
De komme! Jeg har manet dem hid!
Men nei, nei, – jeg følger jer ikke, jeg
vil {j}ikke ride uden Sigurd! – Det
hjælper ei, – de seer mig, de lee og vinke, de
spore sine Heste! (Iler op paa Fjeldkanten
i Baggrunden) Nei, nei, jeg kan ei følge
jer! De komme – og intet Ly, intet
Skjul{,}! Jo, paa Havets Bund kanhænde!
6te Scene.
Ørnulf, Dagny, Gunnar med Egil,
samt Sigurds og Ørnulfs Mænd kom-
me efterhaanden ind fra Høire.
samt Sigurds og Ørnulfs Mænd kom-
me efterhaanden ind fra Høire.
Ørnulf
(vendt mod Gravhougen.)
Nu kan I sove roligt, thi uhævnet ligge I
ikke!
ikke!
Faksimile
Dagny
(kommer.)
Fader, Fader! Skrækken dræber mig; – al
den blodige Færd, og Uveiret, – hør, hør!
den blodige Færd, og Uveiret, – hør, hør!
Gunnar
(med Egil paa Armen)
Giv Fred og Ly for mit Barn!
Ørnulf
.Gunnar Herse!
Gunnar
.Ja, Ørnulf; min Gaard er jo brændt og
mine Svende faldne; jeg er i din Vold, –
gjør som dig tykkes.
mine Svende faldne; jeg er i din Vold, –
gjør som dig tykkes.
Ørnulf
.Det staaer til Sigurd. Men ind under
Tag, det er utrygt herude.
Tag, det er utrygt herude.
Dagny
.Ja, ind – ind! (gaaer henimod Baadhuset, faaer Øie
paa Liget og udstøder et Skrig:) Sigurd, min Hus-
bond, – de har dræbt ham! (kaster sig ned ved
ham.)
Faksimile
paa Liget og udstøder et Skrig:) Sigurd, min Hus-
bond, – de har dræbt ham! (kaster sig ned ved
ham.)
Ørnulf
. (iler til.)
Sigurd!
Gunnar
(sætter Egil fra sig.)
Sigurd dræbt!
Dagny
(seer fortvivlet paa
de {o}Omstaaende)
Nei nei, – det er ikke saa – han
maa være ilive endnu! (bemærker Buen) Ha,
hvad er det! (reiser sig.)
maa være ilive endnu! (bemærker Buen) Ha,
hvad er det! (reiser sig.)
Ørnulf
.Datter, det er nok som du først sagde; Sigurd
er fældet.
er fældet.
Gunnar
(som greben af en
pludselig Tanke)
Dagny
(sagte og med Fatning)
Jeg veed ikke; men det veed jeg, at hendes
Bue har været her.
Bue har været her.
Gunnar
.Ja, jeg tænkte det nok!
Dagny
.Ti, ti! (for sig selv.) Saa bittert har hun da
hadet ham.
hadet ham.
Gunnar
(afsides.)
Fældet ham – Natten før Holmgangen; saa
har hun endda elsket mig!
har hun endda elsket mig!
(Alle fare forfærdede sammen; Asgaardsreiden
suser gjennem Luften.)
suser gjennem Luften.)
Egil
(med Skræk.)
Fader, see, see!
Faksimile
Gunnar
.Hvad er det!
Egil
.Deroppe – alle de sorte Heste!
Gunnar
.Det er Skyerne, som –
Ørnulf
.Nei, det er de Dødes Hjemfærd!
Egil
(med et Skrig)
Moder er med dem!
Dagny
.Alle hellige Magter!
Gunnar
.Barn, hvad siger du!
Egil
.(Kort Pause; Uveiret drager forbi. Skyerne
skilles, Maanen skinner fredeligt ud over
Landskabet.)
skilles, Maanen skinner fredeligt ud over
Landskabet.)
Gunnar
(dybt og smærteligt.)
Nu er Hjørdis visselig død!
Ørnulf
.Det er vel saa, Gunnar; og paa hende hav-
de jeg mere at hævne end paa dig; – dyrt
blev Mødet for os Begge, – der er min Haand,
Fred og Forsoning!
de jeg mere at hævne end paa dig; – dyrt
blev Mødet for os Begge, – der er min Haand,
Fred og Forsoning!
Gunnar
.Tak, Ørnulf, – og nu tilskibs; jeg farer med
til Island.
til Island.
Ørnulf
.Høit om Heltefærd og stærke
Kjæmpers Leg paa norske Strande
Skal til sildigst Æt fra Island
Sjunges over Nordens Lande!
